Køb af sommerhus – Byg selv eller færdigbygget?

SPONSORERET INDHOLD FRA PLANET HUSE

Danskere vælger at investere i et sommerhus mere end nogensinde før. Der er pr. dags dato 222.751 sommerhuse i Danmark, og denne udvikling er stødt stigende. Der er dog også en vis charme over at eje et sommerhus. Du får dit eget lille frirum, hvor du kan tage familie, venner eller bekendte med på eventyr. Du er tæt på naturen og langt fra byens støjende og stressende rammer.

Der er flere ting, du skal tage stilling til, hvis du bestemmer dig for at købe et nyt sommerhus. Det første du skal overveje er, om du vil bygge det selv eller købe det færdigbygget. Der er fordele og ulemper ved begge fremgangsmåder. Vi har samlet de vigtigste fordele for begge fremgangsmåder nedenfor.

Hvis du vælger at bygge selv

At bygge sit eget sommerhus er en stigende tendens blandt danskere, som mange sommerhusudbydere også oplever. Hvis du er en af de danskere, som vælger at bygge sommerhus selv, er der mange fordele at hente.

Den største fordel er, at selve processen er billigere end at købe et færdigbygget sommerhus. Du sparer udgifterne til entreprenørerne, som ellers skulle stå for at bygge dit sommerhus. Her kan der pludseligt være luft i budgettet til indretningen eller andre finansielle poster relateret til sommerhuset.

Læs også: Nedrivning af sommerhus – regler og priser

Mange udbydere af type sommerhuse tilbyder en MedByg-ordning, hvor du får sommerhuset i store brudstykker. Som et forstørret ”IKEA samle-selv projekt” får du tilsendt alle betydende dele af sommerhuset. Både de vigtige kerneelementer, men også ned til hver enkelt skrue.

En anden fordel ved at bygge sit eget sommerhus er, at du får et særligt kendskab til konstruktionen og fundamentet. Dette kan være en speciel fordel, hvis du bestemmer dig for at lave en tilbygning eller andre modifikationer i fremtiden. At du kender sommerhusets muligheder og begrænsninger, er bestemt et plus.

Til sidst vil der også være en stor glæde forbundet med selv at bygge sit sommerhus, som man ikke oplever, hvis man køber sit sommerhus færdigbygget. Det er ofte en lang proces at bygge sit eget sommerhus, som udmunder sig i en kæmpe glæde for dig og din familie, når det står færdigt og klar til brug.

Hvis du vælger et færdigbygget sommerhus

Besidder du ikke tålmodigheden til at bygge selv, kan du vælge et færdigbygget sommerhus. En af måderne man kan få et færdigbygget sommerhus, kan være igennem køb af et typehus.

Typehuse er arkitekttegnede huse, hvor du kan vælge lige den arkitektoniske fremtoning, som passer dig og grunden. Planet Huse udbyder forskellige sommerhuse både som typehus, men også skræddersyede løsninger til dine behov.

Mange danskere foretrækker denne løsning, da de udelukkende kan fokusere på nydelsen og glæden ved at have et indflytningsklart sommerhus. Denne løsning koster selvfølgelig lidt mere, da du skal have fat i håndværkere og en byggeleder, der kan bygge dit sommerhus for dig.

Her undgår du den lange proces, hvor du skal være tovholder på dit eget projekt, sætte deadlines og være ansvarshavende. For mange kan det være svært at finde tid til fordybelse i at bygge et sommerhus sideløbende med et fuldtidsarbejde.

Håndværkere vil kunne fokusere fuldtid på dit projekt, hvor du kun kan investere en deltidsindsats. Du kan også holde din ferie for at bygge dit sommerhus, men det er de færreste, der ønsker at tilsidesætte familiens ferie til dette.

Selve byggeriet går også hurtigere, hvis du bruger erfarne entreprenører. De har en faglighed og finish, du vil have utroligt svært ved at ramme ved et selvbygget sommerhus, medmindre du selv har en erhvervsmæssig baggrund inden for bygningskonstruktion.

Der har aldrig været et bedre tidspunkt at købe sommerhus. Der er flere sommerhuse end nogensinde før, og udviklingen viser intet tegn på at aftage.

Om du vælger at bygge sommerhuset selv eller købe et færdigbygget sommerhus, tilbyder flere firmaer begge muligheder til begge. Der er mange fordele ved begge, og du kan frit vælge den løsning, du foretrækker.

Skriv en kommentar