Kogende vandhane – Quooker eller Thermex Triotap

En kogende vandhane er en af de smarteste opfindelser til køkkenet siden mikrobølgeovnen. Men skal du vælge Quooker eller Thermex Triotap?

Kogende vandhane - Quooker eller thermex triotap
En kogende vandhane er genial, og du sparer både tid og penge.

Der er mange fordele ved en kogende vandhane. Dels sparer du meget tid, da du slipper for at koge vand i elkedlen, når du vil have kaffe eller te. Med en kogende vandhane kan du få en kop kaffe på kun 10 sekunder! Dels er det meget hygiejnisk, da du kan gøre vaskebrætter og køkkenredskaber rene under kogende vand.

Har du besluttet dig for at købe en kogende vandhane til køkkenet, er spørgsmålet, hvilket mærke, som du skal vælge. I denne artikel kigger jeg nærmere på to af de mest populære kogende vandhaner: Quooker og Thermex Triotap.

Du kan ikke skolde dig med en Quooker kogende vandhane

Kogende vandhane sparer tid
Spar tid når der skal koges kartofler

Almindelige elkedler er farlige på flere måder. Dels kan du kan let brænde dig på dampen, som jeg gjorde forleden, da jeg stak min arm hen over kedlen. Dels er elkedler farlige for mindre børn, der kan finde på at hive i ledningen, så de får det kogende vand ned over sig.

Med en Quooker undgår du både vanddamp fra elkedlen og risikoen ved at dit barn kommer til at hive den på gulvet. Selvom vandet er 100 oC er der flere sikkerhedsforanstaltninger, så du ikke kan skolde dig:

  • Vandhanen sidder fastmonteret, så den ikke kan vælte ligesom en elkedel kan
  • Børnesikret greb
  • Vandet indeholder luftbobler, så du ikke kan skolde dig
  • Hanen er isoleret, så den ikke bliver varm

Luftboblerne gør, at du ikke kan skolde dig, selvom det vil gøre ondt, hvis du stikker hænderne ind under vandhanen. Som de siger i Quookers video på deres egen side: “Du skal selvfølgelig ikke stikke hænderne ind under den, men der sker ikke noget ved, at du lige strejfer”. Du skal naturligvis aldrig lade børn bruge de kogende vandhaner.

En Thermex Triotap har ikke den samme sikkerhedsforanstaltning med at vandet er blandet med luft. De advarer derimod eftertrykkeligt mod at vandhanen indeholder kogende vand, der kan skolde. Thermex Triotap har de følgende sikkerhedsforanstaltninger:

  • En Thermex Triotap er fastmonteret
  • Den har et børnesikkert greb
  • Vandhanen er isoleret, så du ikke kan brænde dig på den.

Quooker har mange smarte modeller at vælge imellem

Kognede vand på skærebrættet
Vask skærebrættet med kogende vand

Quooker har mange forskellige modeller af vandhaner at vælge imellem i mange smukke designs. Den smarteste af vandhanerne hedder Quooker Fusion 3i1, og adskiller sig fra de andre modeller ved at have den kogende vandhane i samme batteri som det kolde og varme vand, så du kun skal have én vandhane ved vasken.

Deres andre modeller, som f.eks. basic, classic og design er en enkelt kogende vandhane, der installeres ved siden af dit eksisterende blandingsbatteri. De har den smarte funktion, at de let kan justeres i højden, så de kan passe både til en kop te, en gryde eller en stor stempelkaffekande.

Quooker har de følgende modeller at vælge imellem:

  • Fusion 3i1 koster fra ca. 9.800 kr.
  • Twin Taps koster fra ca. 10.730 kr.
  • Basic koster fra ca. 7.640 kr.
  • Classic koster fra ca. 8.430 kr.
  • Design koster fra ca. 8.000 kr.
  • Modern koster fra ca. 8.050 kr.
  • Nordic Round koster fra ca. 9.080 kr.
  • Nordic Square koster fra ca. 8.380 kr.

Modellerne fås i krom, børstet krom og rustfrit stål, hvor krom er den billigste. Jeg fandt den bedste pris på vvs-shoppen.dk her.

Quooker skal installeres med en varmtvandsbeholder

Kogende vandhane Quooker
Let at tappe kogende vand

En kogende vandhane fra Quooker skal installeres med en Quooker varmtvandsbeholder, der holder vandet i beholderen ved 114 oC, så det er 100 oC, når det kommer ud af vandhanen. Beholderen kommer i tre størrelser: 3 L, 7 L og 11 L.

Du kan også vælge at installere Quookers kombi-system, der blander det kogende vand med vandet fra den varme hane i begyndelsen, hvor det er koldt. Bor du et sted, hvor du skal vente i flere minutter på at vandet i den varme hane bliver varmt, vil du spare meget vand og tid ved at installere denne ekstra funktion.

Du skal vedligeholde din Quooker med jævne mellemrum. Tuden skal afkalkes efter behov, og beholderen skal efterses og tømmes for kalk hvert 3-4 år. Du kan købe et servicekit, så du selv kan gøre det på ca. 1-2 timer. HiTAC vandfilteret, der renser vandet før det tappes, skal udskiftes hvert 5. år.

Garantiperioden er 2 år, og du kan fortryde købet af din Quooker i 3 mdr., hvor du får alle dine penge tilbage.

Thermex Triotap vandbeholder fylder mindre en Quookers vandbeholder

Thermex Triotap har én stor fordel i forhold til Quooker: En Triotaps vandbeholder kan installeres i soklen, hvorimod Quookers vandbeholder skal installere under vasken, og derved fylder en Triotaps mindre i køkkenet.

En stor ulempe ved en Triotap kogende vandhande i forhold til en Quooker er, at du skal installere et blødgøringsfilter i forbindelse med installationen af en selve hanen. Blødgøringsfilteret er nødvendigt, da vandet er så hårdt i Danmark, og installerer du det ikke, dækker Thermex Triotaps garanti ikke.

Filteret, der skal udskiftes hver 6. måned koster ca. 700 kr., så det er en betydelig ekstra udgift i det årlige budget i forhold til Quooker, hvor du selv åbne beholderen og fjerne den kalk der ophobes.

Thermex Triotap ligner en helt almindelig vandhane. I den højre side sidder betjeningen til det kolde og det varme vand, og i venstre side sidder det kogende vand. Den fås i krom eller i børstet stål.

Quooker har 5 store fordele i forhold til Thermex Triotap

En kogende vandhane har mange fordele
Der er mange store fordele ved en Quooker

Det er dejligt at få en kogende vandhane, og jeg ville selv vælge en Quooker, da jeg har små børn i huset. Det er en genial funktion, at det varme vand ikke skolder en hånd, der tilfældigvis strejfer vandstrålen.

Den anden store fordel ved en Quooker kogende vandhane i forhold til en Thermex Triotap, er at du ikke skal installere et blødgøringsanlæg for at gøre brug af garantien. Du kan let selv rense den for kalk hvert tredje eller fjerde år, så du ikke skal bekymre dig om vandets hårdhed.

En Quooker kogende vandhane har 5 store fordele i forhold til en Thermex Triotap:

    • Du kan ikke skolde dig på det varme vand, da det er blandet med luftbobler
    • Du skal ikke installere et blødgøringsanlæg for at gøre brug af garantien
    • Du kan let selv rense din Quooker vandbeholder for kalkrester
    • Quooker giver dig pengene tilbage de første 3 mdr., hvis du ikke er tilfreds
    • Der er mange modeller at vælge imellem

Thermex Triotap har derimod følgende fordele i forhold til en Quooker:

        • Den fylder mindre, og kan installeres i soklen
        • En Thermex Triotap koster ca. 1000 kr. mindre end den billigste Quooker model Basics – afhængig af forhandler

Jeg synes, at en Quooker har mange flere fordele end en Triotap, og derfor synes jeg, at en Quooker kogende vandhane er langt det bedste valg i forhold til en Thermex Triotap.

6 kommentarer til “Kogende vandhane – Quooker eller Thermex Triotap”

  1. Hej.
    Jeg vil gerne vide hvordan jeg afkalker min Quooker vandhane til kogende vand? Det sprøjter ud til alle sider og derfor skolde vi os i de små strint.
    VH Grethe

    Svar
  2. Hej Grethe,

    Det lyder som om det er selve vandhanen det er galt med.

    Hvis du gerne vil afkalke din Quooker, så er der en rigtig fin video på Youtube her.

    Jeg har ikke kunnet finde en video om selve vandhanen.

    I bund og grund handler det om, at få den skilt ad, fjernet kalken (fx. med almindelige eddike) og få den samlet igen.

    Hvis det er ikke er noget du har mod på selv, så er jeg sikker på at en lokal VVS’er vil kunne klare opgaven for dig.

    Mvh
    Mikael

    Svar
  3. Hej med jer,
    jeg har med interesse læst anmeldelsen af Quooker mv. Jeg står netop nu og skal have installeret køkken i helt nyt hus – og jeg er i tvivl om, hvorvidt jeg skal placere Quookeren i højre el. venstre side. Hvor sidder den mest optimalt ift. arbejdsgange ved vasken – hvis man er højrehåndet? Vi har en Quooker vandhande i midten og skal altså have den med kogende vand placeret enten til højre el. venstre. Nogle gode råd? tusind tak, Susanne

    Svar
  4. Hej Susanne,

    Mange tak for dit rigtig gode spørgsmål.

    Umiddelbart til jeg ikke mene, at den ene side er bedre end den anden.

    I hvert fald ikke i forhold til hvilken hånd man normalt bruger.

    Jeg vil hellere anbefale, at du forestiller dig den nye vask og hvor den bliver placeret i forhold til skabe eller andet der kan komme lidt i vejen.

    Den kogende vandhane vil ikke være en du bruger så ofte, men skal du fylde en stor tekande eller en stor gryde, så skal den almindelige hane naturligvis ikke være i vejen i forhold til den øvelse.

    Så det korte råd er: Forestil dig en arbejdssituation hvor du vil bruge din Quooker og mærk efter om det er højre eller venstre side der føles mest rigtig.

    Mvh
    Mikael

    Svar
  5. Hej.
    Håber I kan hjælpe!
    Vi har en Thermex Triotap, købt i 2011. Der kommer vand op der hvor tuden er sat på blandings-batteriet.
    Thermex kan ikke hjælpe med reservedele, da de har solgt produktet for ca. 2 år siden.
    Har I nogen ide om, hvem der kan hjælpe med reservedele.
    På forhånd mange tak.
    Mvh

    Vivi

    Svar
  6. Hej Vivi,

    Jeg ville ringe efter en VVS’er til at komme ud og kigge på det. Hvis ikke der kan findes originale reservedele, så kan han sikkert finde noget andet der kan løse problemet.

    mvh
    Mikael

    Svar

Skriv en kommentar