Lædersofa med chaiselong – Luksusmøbel til stuen

Stuen er et af de rum i huset, hvor vi opholder os mest i vågen tilstand og derfor er der god grund til at gøre noget ud af designet, så vi føler os godt tilpas.

Lædersofa med chaiselong

Og hvad kan få os til at føle os bedre tilpas end en komfortabel lædersofa med chaiselong, hvor vi rigtig kan ligge og flyde med benene oppe? Og så pynter det jo også på enhver stue med en lækker, lokkende sofa i hjørnet.

Kan være noget af en udskrivning

Det kan være lidt af en udskrivning at købe en ny sofa; derfor er det også vigtigt at undersøge markedet ordentlig på forhånd, så du ikke fortryder dit køb. Inden du køber din sofa, så tænk over:

  • Hvilke behov har du? Har du en stor eller lille stue? Hvor mange skal I være om at dele sofaen? Sofaens rette størrelse afhænger både af, hvor mange der skal bruge den, og – selvfølgelig – hvor stor jeres stue er.
  • Hvor mange år skal den holde? Vil du gerne have en sofa, der er virkelig hot nu, men måske skal skiftes ud om nogle år, eller vil du hellere have en klassisk model, som du kan have i mange år?
  • Rengøring – nogle sofaer er lettere at holde pæne end andre. Er du på udkig efter en lædersofa, så skal du tænke på, at der er forskel på, hvor lette de forskellige slags læder er at vedligeholde – fx afhængig af, om det har fået overfladebeskyttelse eller ej. Som regel kan snavs og pletter fjernes med sæbespåner, men spørg alligevel i butikken, inden du køber.
  • Garanti – hvor lang tids garanti vil du have på din sofa? Nogle steder får du to år, mens du andre steder kan få op til ti. Garantien afhænger ofte af, hvor dyr en sofa du køber.

Inspiration til hjemmet

Her følger tre forskellige slags sofaer, som kan give inspiration til dit hjem:

Den elegante

Hvis du gerne vil have en sofa med stil, der let glider ind mellem andre møbler uden at miste sit unikke særpræg, så kan du gå efter en elegant sofa.

Her skal nævnes en Arezzo-sofa, der er både elegant og uimodståelig lækker – man får virkelig lyst til at slænge sig på den. Sofaen kan fås i flere farver, bl.a. orangerød, brun, sort og hvid. Den har en tilhørende chaiselong, hvilket gør den velegnet til at slappe af på sammen med flere familiemedlemmer.

En fordel ved denne sofa er, at man kan sammensætte den på forskellige måder, så den kan passe perfekt ind i din hyggekrog.

Arezzo lædersofa med chaiselong

Fås i forskellige lædertyper, og prisen varierer derefter. Fx koster den med buffalo-okselæder 22.997 kr., mens den med brasiliansk kvalitetslæder kan koste helt op til 38.997 kr. Begge varianter forhandles i Hurup Møbelfabrikker.

Familiesofaen

En familiesofa skal være for hele familien – også små børn. Den skal være lækker, men ikke så lækker, at den ikke må bruges. Den skal med andre ord kunne tåle lidt knubs og være robust.

Når sofaen skal bruges aktivt af hele familien, kan det være en god idé at investere i én i mellemklassen, da du under alle omstændigheder må regne med at skulle skifte din sofa ud på et tidspunkt – især når den skal rumme en familie i alle aldre.

Et eksempel på en egnet familiesofa er lædersofaen fra Creativo-serien.

Creativo lædersofa med chaiselong

Med dens bløde former bringer den harmoni i stuen, og den er stor og rummelig, så flere personer kan den benytte den samtidig.

Til at forbedre siddekomforten er der ekstra lændepuder i sort og hvid. Den kan fås i sort okselæder og koster 7.999 kr. hos modern-living.dk.

For to

Hvis I kun er to, kan I have glæde af en mindre sofa med chaiselong, hvor I begge to stadig har mulighed for at smække benene op.

En sofa af den type kan selvfølgelig også være en god løsning, hvis pladsen er lidt trang.

Topersoners lædersofa med chaiselong

Her kan du fx få en topersoners sofa med chaiselong hos Ikea. Den er i sort, blødt læder og er nem at vedligeholde; den skal blot støvsuges.

Du kan selv indstille ryglænet på chaiselongen i tre forskellige positioner – en siddeposition og to hvilepositioner. Sofaen fås til den nette sum af 10.099 kr.

Når du skal på sofajagt, så er det altså værd at tænke over, hvilke behov du har – med hensyn til både stil og slidstyrke. Tænk også over, hvor besværlig sofaen må være at vedligeholde.

Skriv en kommentar