Lænestole i stof – 4 moderne stoflænestole der støtter ryggen

Der er mange moderne lænestole i stof som er skabt til at støtte ryggen så godt som muligt. Døjer du med ondt i ryggen, kan det gøre en stor forskel at have den rigtige stoflænestol. Selv om du endnu ikke har ondt i ryggen, er disse lænestole, der støtter ryggen ekstremt behagelige at sidde i.

lænestol i stof
i-SIT hvilestol i gråt uldstof – perfekt støtte til nakke og lænd

Du kan her se 4 smukke og moderne lænestole i stof, som er ergonomisk korrekte og støtter bedst muligt i lænden og ryggen.

Ro lænestol fra Fritz Hansen med støtte til lænd og nakke

ro-fritz-hansen
Ro lænestolen fra Fritz Hansen er utroligt smukt design med de to nuancer af den samme farve.

Ro er en meget populær og moderne lænestol i stof, som er designet af den unge designer Jaime Hayón for møbelhuset Fritz Hansen i år 2013. Den har været en bestseller, siden den blev lanceret, og er allerede nu en moderne klassiker.

Denne gode hvilestol har speciel støtte i nakke og lænd, så du er sikker på at sidde godt. Den er utrolig let og moderne i sit udtryk, og den fås i en række smarte farver, som passer godt til et moderne hjem.

Sædehynden er i støbt polyurethanskum, som har den rette hårdhed til at støtte kroppen perfekt. Der er en speciel lændestøtte i rygpuden. Nakkepuden kan udskiftes, hvilket er praktisk, da det typisk er nakkepuden, som bliver mest brugt.

Farverne er de klassiske lysegrå, gråbrun eller sort, men du kan også vælge nogle stærkere farver som violet, gul eller blå. En tredje mulighed er de støvede diskrete farver grøn, lys pink eller sand. Stoffet på selve stolen er en lidt mørkere farve end hynderne, så der opstår et flot farvespil. Stoffet er enten i 100 % uld eller et blandingsprodukt af 70 % uld og 30 % polyester. Det er yderst holdbart.

Ro fra Fritz Hansen koster ca. 17.500 kr. inkl. levering. En fodskammel som passer til, koster 5.625 kr. inkl. levering.

Hvis du registrerer stolen hos Fritz Hansen indenfor 3 mdr efter du køber den, får du 5 års garanti på stoffet og puderne, og 10 års garanti på basen og skallen.

Varier Peel lænestol i stof – bevægelig så du sidder naturligt

Lænestol i stof - Peel
Varier Peel lænestol

En anden ergonomisk lænestol i stof, som støtter ryggen perfekt, er Varier Peel lænestol. Varier er et norsk designfirma, og stolen er designet af designerne Olav Eldøy og Ole Petter Wullum.

Peel har fået navn efter hvordan en æbleskræl ser ud, og den tilpasser sig din krops bevægelser og kan rotere 360 grader. Stoffet består af 95 % uld og 5 % polyamid, og er derfor lunt, svedabsoberende og holdbart.

Den kommer med en nakkestøtte, som kan justeres, så den passer perfekt til din nakke og støtter optimalt. Designet indbyder til at du kan sidde behageligt i mange forskellige stillinger. Vi er ikke skabt til at sidde stille på stole, men til at bevæge os så meget som muligt, når vi er vågne. Derfor er det utrolig sundt for hele kroppen at skifte stilling ofte.

Peel kan fås med åbning i både højre og venstre side, så du kan skabe symmetri ved at vælge en af hver slags. Du kan vælge flere forskellige farve af uldstoffet, og der er også mulighed for at vælge anilinlæder.

Peel koster fra ca. 18.500 kr. inkl. levering, og prisen er inklusiv en fodskammel.

Poäng lænestole i stof fra IKEA – støtte i lænd og nakke

poäng ikea
poäng

Poäng er en serie af enkle lænestole i stof skabt af IKEA til yderst rimelige penge fra kun 500 kr. En taburet, som passer til, koster kun 300 kr.

Stellet er i formspænd træ, som fjedrer og derfor er Poäng lænestolene rigtig behagelige at sidde i. Du kan få den både som gyngestol eller almindelig stol.

Stolens hynder er i polyuretanskum, som former sig efter kroppen.

Farverne er natur, sort, blomstret, beige, brun og grå, rød og flere smarte farver. Du kan også vælge læder.

I forhold til de andre lænestole i denne artikel, er den utrolig billig i forhold til de gode materialer. Polyuretanskummet er også det som bruges i de dyrere stole såsom Ro lænestol fra Fritz Hansen, og betrækket er i bomuld.

i-SIT Hvilestol – helt ergonomisk korrekt med moderne design

lænestol i stof
i-SIT hvilestol i gråt uldstof – helt ergonomisk korrekt

Den prestigefyldte Red Dot Design Award gives kun til produkter, som udmærker sig ved særligt nytænkende design. I 2010 vandt i-SIT hvilestolen for sit innoverende design, som blev udviklet i sammenarbejde med eksperter inden for ryglidelser og korrekt ergonomi, og der er også tænkt på at brugere med gigt let skal kunne betjene den.

Stolen i-SIT er let at indstille, så den kan passe til alle mennesker, og der er en særlig lændepude, som støtter lænden perfekt.

Der er en knap i armlænet, så du let kan tilpasse vinklen på ryglænet, og nakkepuden kan placeres højere eller lavere, så den passer perfekt til dig. Der er et ekstra bredt sæde, så det er lettere at finde en behagelig stilling.

Som udgangspunkt kan du få den i gråt uldstof, men du kan også vælge imellem 65 andre slags stof og farver. Uld er et naturlig varmt materiale, som er meget svedabsorberende, og derfor er det særligt godt til lænestole, da det altid vil føles behageligt mod kroppen.

I-SIT hvilestolen koster ca. 22.000 kr. inkl. levering. Den bliver først håndbygget, når du bestiller den, og der går derfor 4-7 uger. Du kan også få fodskammel som passer til; den koster 5.300 kr. inkl. levering.

Den er designet af det danske design firma Design Concern og produceret af Magnus Olesen.

Køb den rigtige lænestol, som støtter ryggen bedst

Den rigtig lænestol skal støtte hele din ryg, og der skal være en lændepude, så lænden bliver støttet korrekt. En god nakkepude, som kan justeres til den rette højde, betyder også rigtig meget for hvor godt, du sidder i din lænestol. De fire nævnte lænestole i stof i denne artikel har alle både lændepude og nakkepude.

Uld er et særdeles godt materiale til lænestole i stof, da det er meget robust, lunt og svedabsorberende. Både i-SIT, Ro og Peel kan fås i uld, eller et stof, hvor den største del er uld. Poäng fra IKEA fås med bomuldsbetræk eller polyester/bomuld, og det er som regel lidt mindre holdbart end uld.

  • Poäng er utrolig billig i forhold til de andre stole, og du kan få ca. 15-20 Poäng stole for samme pris, som du betaler for en af de andre tre designerstole.
  • I-SIT er udviklet i samråd med eksperter inden for ryglidelser og gigt, og du får derfor en stol, som også er utrolig velegnet til ældre mennesker samtidig med at designet er så flot på den.
  • Peel er en moderne klassiker fra norske Varier, som i mange år har skabt designerstole, som også er ergonomiske korrekte. Samtidig har den et sjovt og usædvanligt asymmetrisk udseende, som markant adskiller sig fra de andre tre stole, som er nævnt her.
  • Ro fra Fritz Hansen er utrolig flot og nyt design, og denne stol vil helt sikkert være en attraktiv klassiker de næste mange årtier. Det var Fritz Hansen som i sammenarbejde med Arne Jacobsen skabte klassikerne Ægget og Svanen, og der er brugt de samme gode materialer til Ro, som der er til disse klassikere.

Jeg er sikker på, at du vil blive rigtig glad for din nye lænestol i stof, hvis du vælger en af disse fire.

Skriv en kommentar