Hvordan ser dit drømmekøkken ud? Måske har du det allerede men ønsker at skifte den gamle opvaskemaskine eller køleskabet ud. Måske har du brug for nogle nye skabe eller bordplader. Eller hvad med en bedre emhætte eller et nyt sæt kogeplader? Måske er lagersalg af køkken den rigtige løsning for dig.
Du kan selvfølgelig også vælge en totalløsning, hvor du får et helt nyt køkken med skabe, skuffer og bordplader i samme design. For tiden kan du gøre store besparelser. Ikke mindst, hvis du køber en tidligere udstillingsmodel.
Se mere om priser og muligheder herunder.
Bordplader

Er du på jagt efter skabe, bordplader og andre køkkenelementer, er det værd at tjekke udsalgspriserne på HTHs udstillingsmodeller. Fordelen ved denne forhandlers infosider er, at den procentvise besvarelse er angivet ved samtlige produkter.
Du kan få bordplader i både laminat, metal, sten og træ. De sælges ofte med underlimet eller istøbt vask og fås til nedsatte priser med besparelser på mellem 40 og 60 %. Laminat er som regel billigst.
Du kan således være heldig at spare mere end 80 % på førprisen, jf. HTH Horsens-afdelingens tilbud på en 60mm laminat -bordplade med bro nedsat til fra over 7.000 kr. til omkring 1.200 kr.
HTH oplyser desuden, at du kan gøre en rigtig god handel på bordplader hos HTH Amager Outlet. Priseksempler er ikke oplyst, men du har mulighed for selv at komme med et bud på stedet.
Skabe
Var det noget med et par jalousiskabe i kirsebærtræ, eller et mere køligt design i hvid højglans? Eller måske en helt tredje løsning? Som det er tilfældet med bordplader og lignende ligger besparelserne typisk omkring 50-60 %.
Hårde hvidevarer
Hvidevarebutikken.dk fører lagersalg af opvaskemaskiner, komfurer, køle- og fryseskabe i kendte mærker så som AEG, Blomberg, Bosch og Vestfrost. Besparelserne svinger mellem 30 og 60 % alt efter produkttype.

Du kan således spare ca. 36 % ved køb af et Vestfrost Komfur FC 6692K og ca. 45 % ved køb af en Bosch opvaskemaskine Classic Line AA.
Samme forhandler har også en særlig afdeling med såkaldte demo-varer, forstået som varer, der er kommet retur, som har mindre riser eller buler etc. Disse varer kan dog kun fås i ganske få eksemplarer. Et godt tilbud kunne være en Bosch kogeplade pib 601n24e til 5.500 kr., hvor du sparer ca. 48 % i forhold til vejledende normalpris.
Emhætter m.m.
I Whiteaways outlet-sortiment er der også et forholdsvist stort udvalg af hvidevarer – herunder emhætter. Der er gode, fyldige produktbeskrivelser. Desværre kan det være lidt svært at få et overblik over, hvad varerne kostede, før de blev sat ned. Kun visse steder er førprisen tydeligt angivet.
På emhætter af mærker som Siemens, Gram, Brandt og Electrolux kan du spare helt op til 70 %. På visse køleskabe ligger besparelsen omkring 50-60 %.
Priseksempler – Opvaskemaskiner i samme prisniveau
Hele køkkenløsninger – udstillingsmodeller
Kunne du blive fristet til at købe en samlet køkkenløsning? Bordplader, skabe og skuffer med videre i ét sæt. Måske har du været til en køkkenmesse eller i et showroom for køkkener og tænkt “det er lige præcis sådan en opsætning, jeg vil ha!”.
Faktum er, at også hele udstillingsmodeller bliver sat kraftigt ned. Så hvis du kan leve med, at de måske ikke længere repræsenterer det nyeste af det nyeste, kan du gøre gode køb.
Ikke mindst hos Invita.dk, HTH Køkkenforum og Aubo.dk kan du finde en række udstillingsmiljøer til meget lave priser. Generelt ligger besparelserne i forhold til førpris på mellem 50 og 60 %.

I Invitas Næstved-afdeling kan du f.eks. få modellen Nordic Eg mathvid til 49.000 kr. (mod tidligere 89.441 kr.). En noget billigere løsning – stadig med stor besparelse – kunne være et Europa Antracit-køkken i komposit og laminat, der sælges i Spjald til 27.000 kr. (mod tidligere 68.000 kr.).
Aubos Randers-afdeling synes dog at slå samtlige andre tilbud med et Capri Acacia Køkken til 6.900 kr. med en besparelse på hele 80 %.
Desværre er produktoplysningerne ikke specielt informative, og det kan være svært alene ud fra billederne at beslutte sig for om, det er noget der har ens interesse. Her må du ud til selve Invitas, HTHs og Aubos lokalafdelinger, hvor produktet er sat til salg. Husk at hele køkkenløsninger som regel ikke inkluderer hårde hvidevarer og lignende.
Store besparelser
Der er generelt meget store besparelser ved lagersalgs-køb. Du kan i visse tilfælde få 70-80 % skåret af normalprisen. Gennemsnitsbesparelsen ligger dog generelt omkring 50 %, hvilket også er ganske godt.
Der findes et stort udbud af forskellige hvidevarer i kendte mærker. Når det kommer til bordplader, skabe og hele ustillingsmodeller, kan det være svært at vurdere kvaliteten ud fra de ofte lidt sparsomme produktoplysninger.
Hele udstillingsmodeller kan være spændende. Du skal dog – trods store besparelser – generelt have den store tegnedreng frem.
Skal du have enkeltdele – som f.eks. et nyt skab – bør du også overveje, om det kunne være en fordel for dig at købe dem hos forhandlere, der ikke har en lagersalgs-kategori, men som har lave priser med besparelser på op til 40 %.
Hvad vil det koste for en Laminat bordpalde som har følgende mål 250 * 120 * 3 CM vil du kunne ændre lidt på målene og derved gøre det lidt billigere ?
mvh Rene
Hej Rene. Vi sælger ikke bordplader, så du skal have fat i en af de butikker der er nævnt i artiklen.