Lysestager til bloklys – Flotte design og farver

Lysestager til bloklysDer findes vel næppe noget mere hyggeligt end levende lys på bordet. Eller som pynt på trappen og på havestien en lun sommeraften.

Til bloklys, der generelt har en lang brændetid, kan du få et væld af lysestager og opsatser i flotte design og farver. Detaljerige med ornamenteringer og romantiske blondekanter, figurstager eller helt enkle lysestager i en mere nordisk og funktionelt orienteret stil. Kvaliteter i alt lige fra træ til mundblæst glas. Der er noget for en hver smag og pengepung.

Herunder kan du læse mere om de mange muligheder, priser og forhandlere.

Nordisk design til fair priser

Ønsker du et enkelt og stilfuldt design til fair priser, kan det varmt anbefales at besøge Ikeas site. Sitet har i øvrigt en meget praktisk sammenlignings-funktion, der gør, at du hurtigt kan få et samlet overblik over produkterne.

Björkefall-modellen til 29 kroner er et af de billigste køb. En lav holder i metal med sort epoxy-belægning.

I den såkaldte Rönås-serie er der holdere til bloklys udført i aluminium. Disse er også forholdsvis lave og kan snildt sættes sammen i par. Under holderne er der påført skridsikkert materiale, der får dem til at stå stabilt, og som skåner dit bord. Prisen ligger på 69 kroner pr. styk.

Massiv birk

Ikea kan endvidere tilbyde lysestager lavet af massiv birk i det, de kalder Ã…ryd-serien. I en lavstammet udgave med en højde på 15 cm og i en højere på 24 henholdsvis 36 cm. P.t. kan man få dem i farverne sort og hvid.

Du kan få Ã…ryd-serien for mellem 100 og 150 kroner.

Den klassiske lysestage

Bloklys lysestage - sort
Billede fra somo-art.dk

Den klassiske lysestage – ofte i et baroklignende design sådan som du kender det fra bl.a. kirker – er også meget populær. Bemærk, at bloklys flere steder kaldes for “kirkelys”.

Somo-art.dk tilbyder bloklysestager i både blank sølv-finish (69 kr.), mat/sort metal (99 kr.) og fattigmandssølv (69 kr.).

Fattigmandssølv består af glas med en indvendig metalbelægning. Typen var meget populær omkring det nittende århundrede i Frankrig, hvor den var de mindre velhavende klassers erstatning for rigtigt sølv.

Lysestager i fattigmandssølv fås også hos Ikea i mærket Skimmer til lidt under hundrede kroner.

Tungere forsølvede modeller eller modeller i højpoleret stål hører som regel til den dyreste kategori – det vil sige priskategorien 400 – 500 kroner. På tilbud kan du dog spare omkring 150 kroner.

Friske farver: fra turkis til karry-gul

Turkis lysestage til bloklys
Billede fra substansdezajn.dk

Har du lyst til at peppe bordet op med lidt mere farverige sager, bør du kaste et blik på Ikeas Herräng-serie.

Lysestagerne er her fremstillet af mundblæst glas og indfarvet med lak.

Farverne gul, pink og blå tilbydes. Højden er 36 cm.

Glaslysestagerne fra Herräng koster omkring 119 kroner pr. styk.

Hos livingshop.dk kan du endvidere vælge imellem en lang række farverige bloklysestager af mærket Nordal.

Priserne ligger mellem 250 og 325 kroner pr. stage og farverne spænder lige fra turkis til karry-gul.

Modeller i kategorien “brugskunst”

Et mere kunstnerisk og kreativt formudtryk – genstande, der bedst kan beskrives som brugskunst – er også en mulighed. Hos somo-art.dk kan du således få ganske eksotiske metal-lysestager formet som ægyptiske figurer. Pris 299 kr.

Et mere enkelt men stadig ret så kunstnerisk udtryk kunne være lysestager fra Stylemaker, der fås i 3-styks-sæt til 289 kr. Bloklysene vil her normalt være helt omsluttet af stagen/holderen.

Denne er dog udført i tynde, sorte metalgrene, der gør, at du kan se hele lyset. Et anderledes men spændende udseende.

Flotte og særlige lysestager fra Somo-art.dk
Billede fra somo-art.dk

De romantiske modeller

Inden for kategorien “brugskunst” finder du også de mere romantiske lysestager.

Små metalholdere med mønstre af franske liljer, terrakotta-opsatser, stilfulde holdere med ornamenteringer og dertilhørende glaspokaler og lysholdere med blondekant på spyd.

Sidstnævnte kan være kan ganske praktiske, hvis du har brug for lysende pynt i dekorationer, i grus og i potteplanter. Priserne spænder lige fra 10 kroner til omkring 250 kroner. Modeller bestående af både glas og metal hhv. ler er som regel de dyreste.

Se blandt andet eksempler hos hillerslevgaard.dk og hjertehjem.dk.

Danish Design

Endelig kan du være typen, der sværger til dansk design. Dansk producerede bloklysestager i mærker så som Georg Jensen og Holmegaard kan købes gennem kæder som Inspiration og Kop & Kande.

Den elegante serie Glow ligger til omkring 300 kroner og en Karen Blixen fyrfadsstage til ca. 200 kroner.

Et elegant, danskproduceret design behøver ikke nødvendigvis koste kassen. En Piet Hein lysmanchet kan således fås for en flad halvtredser.

Hvad skal jeg vælge?

Din personlige smag er helt afgørende for, hvad du skal vælge. Sammenfattende kan man sige følgende…

Går din smag i retningen af enkelt og funktionelt nordisk design, vil du have meget glæde af de forholdsvis billige produkter fra Ikeas sortiment. Dansk producerede bloklysholdere fra f.eks. Georg Jensen er også en mulighed, om end priserne på visse af produkterne er væsentligt højere.

Er du den farveglade type eller glad for romantisk detaljerigdom, vil web-shop-sites med brugskunst være et must. Ikke alene kan du få bloklysstager i mange forskellige farver – jf. f.eks. mærket Nordal – du kan også få dem i kreative udformninger.

Endelig kan du vælge at satse på stager i en helt klassisk stil, hvoraf de tunge, metaludgaver er de dyreste og modeller udført i fattigmandssølv blandt de billigste.

Skriv en kommentar