Miele w5825 vaskemaskinen – Hvorfor skal jeg vælge den?

Miele w5825 har vundet test som bedste vaskemaskine
Miele laver gode vaskemaskiner – I denne artikel kigger vi på testvinderen w5825 som er alle pengene værd.

Skal du have ny vaskemaskine, kan det være meget svært at vælge den helt rette, for de fleste vaskemaskiner er rigtig gode.

I denne artikel sætter jeg fokus på Miele w5825, der på mange måder er en suveræn vaskemaskine og jeg giver dig en række gode grunde, hvorfor du skal vælge lige netop denne vaskemaskine:

Miele vaskemaskiner er testet til at kunne klare 20 års forbrug

Den største grund til at vælge en Miele vaskemaskine er den lange levetid.

Med Miele vaskemaskiner får du en rigtig høj kvalitet, og de anses for at være noget af det allerbedste på markedet indenfor vaskemaskiner.

Vaskemaskinerne testes på fabrikken til at kunne klare 20 års forbrug, hvilket svarer til minimum 10.000 driftstimer, og derfor slipper du for at bøvle med en vaskemaskine, der går i stykker efter alt for kort tid.

Gammel Miele vaskemaskine fra 50'erme
Gammel Miele vaskemaskine fra 50’erme

Den gode kvalitet ses i materialevalget. Inde i maskinen sidder en kontravægt af støbejern, der sørger for at maskinen er helt stabil når den vasker.

Lugen er lavet af glas og rustfrit stål, så den holder sig pæn i mange år.

Miele holdt en konkurrence, hvor 10 vindere kunne få byttet deres gamle Miele vaskemaskine med Miele w5825 vaskemaskinen.

Den ældste fungerende vaskemaskine, der var med i konkurrence var fra 1950’erne!

Det betyder, at en Miele vaskemaskine har vasket tøj for den samme familie i næsten 60 år. Det kan man kalde suveræn kvalitet.

Miele w5825 er testvinder i Tænk’s test i 2011

Miele w5825
Miele w5825

Tænk er kendt for deres grundige tests af alt til hjemmet, og de har også testet 37 vaskemaskiner, heriblandt 5 vaskemaskiner fra Miele.

De 37 vaskemaskiner er testet af 3 omgange: i 2010, 2011 og 2012. Miele w5825 er testet i 2010, og erklæres i 2011 for testvinder, hvor den får det eftertragtede “bedst i test” af Tænk.

I den samlede test fra 2012 får den et procentpoint mindre end de to testvindere, som er Miele w5741 og LG F1480QDS.

Den vigtigste del af testen, er hvor godt maskinerne vasker en bunke tøj, herunder hvor godt at forskellige pletter kommer af tøjet.

Miele w5825 klarer sig godt, men ikke helt så godt som de to testvindere i denne kategori. Den udmærker sig til gengæld ved at have et lavt energiforbrug i forhold til de to vindere.

De to Miele-maskiner udmærker sig også ved at have et lavere støjniveau end LG F1480QDS, og støjer meget lidt under vask og lidt mere under centrifugering.

>>> Stort udvalg i Vaskemaskiner – Klik her <<<


Tænk fremhæver også at Miele w5825 skyller tøjet grundigt uden at bruge for meget vand.

Så er det vigtigt for dig, at have et lavt energiforbrug, så kan det godt betale sig at købe Miele w5825 fremfor Miele W5741.

De er begge i Energiklasse A+++, men w5825 har centrifugeevne A, hvor Miele w5741 har centrifugeevne B. Den har også en maksimal centrifugehastighed på 1600 omdrejninger pr minut, hvor w5741 kun har 1400.

Mange fantastiske programmer at vælge imellem

Miele w5741
Miele w5741 er testvinder i 2012

Med plads til 7 kg tøj, er der plads nok til at børnefamilien kan vaske tøj i Miele w5825. Der er mange smarte funktioner, så det er let at vaske tøj – selv en mand kan finde ud af det!

En god energisparende funktion er intelligent vask, så den selv vejer tøjet og vurderer, hvor meget vand og energi, der skal bruges.

Den har et skråt betjeningspanel med drejeknap og display, så det er let at vælge.

Der er også børnesikring med pinkodelås, så du kan forlade maskinen uden at dit barn ændrer på programvalget. Har du prøvet at skulle starte vaskeprogrammet forfra bare fordi din 3-årige synes, at det er skægt at dreje på knapperne, ved du, hvor irriterende det er!

Miele w5825 har flere smarte programmer at vælge imellem. Den kan f.eks. vaske rent ved 20 grader, hvilket også sparer energi.

Der er de sædvanlige programmer som f.eks. bomuld, strygelet, syntetisk og uld. Der er også ekstra smarte som Mørkt/Cowboytøj, Intensiv Plus, Skjorter og Imprægnering.

Derudover så skyller den sæbeskålen efter hver vask, så du ikke skal døje med gamle sæberester.

Selve maskinen er bygget med en overflade, der er særlig modstandsdygtig over for skrammer, så den bliver ved med at være pæn at se på.

Miele w5825 har målene: H x B x D: 85 x 59,5 x 61,5 cm

Miele w5825 er ikke billig, men er den pengene værd?

Miele vaskemaskinerne hører til i den dyre ende, og w5825 koster 7685 kr. inkl. kantstenslevering hos Enemo.dk og hos ELgiganten.

Du kan sagtens få gode vaskemaskiner til omkring 4000 kr., så spørgsmålet er om w5825 virkelig er alle pengene værd?

Miele w5825 er meget energivenlig, og har mange energisparende programmer som f.eks. vask på 20 grader. Den støjer ikke for meget, og den er meget stabil, når den vasker.

Brugerne på http://slyngebarn.amandur.dk/forum/ elsker deres Miele vaskemaskiner, som vasker upåklageligt år efter år. Mieles vaskemaskiner går næsten aldrig i stykker.

Det er holdbarheden og pålideligheden, som gør Miele w5825 alle pengene værd.

Skriv en kommentar