Møbel Outlet – De bedste outlets rundt omkring i Danmark

Møbel Outlet
Der er mange penge at spare ved at købe på møbel outlet. Se herunder hvordan du kan spare 50% eller mere på en masse møbler.

Et møbel outlet sælger møbler, som er svære at komme af med til normal pris. De kan være udgåede i sortimentet, eller være 2. sortering med større eller mindre fejl.

Det kan også være at butikken har købt et større parti af møbler, som de ønsker at sælge billigt.

Du kan spare mange penge ved at købe møbler i et møbel outlet.

Jeg har fundet nogle af de bedste møbel-outlets i Danmark, som du kan læse mere om i denne artikel.

Møbel Outlet i Ølgod med udstillingsmøbler og varer med skønhedsfejl

Møbel Outlet er en butik, hvor de har specialiseret sig i at få en masse gode møbler til billige penge fra f.eks. messer og showroom. Møblerne er udstillingsmøbler, udgåede varer og varer med skønhedsfejl.

Møbel Outlet i Ølgod
Der findes mange møbel outlets rundt omkring i Danmark. Herunder finder du en god liste inkl. adresser og telefonnumre. Billedet herover viser mobeloutlet.dk’s adresse på Jernbanegade 16 i Ølgod.

De har et stort udvalg af kontorstole, garderobeskabe, spiseborde, lænestole og mange flere.

På Møbel Outlets hjemmeside fandt jeg en Umbria Sofa med chaiselong i mørkt stof til 4.000 kr.

Umbria Sofaen sælges i Idé møbler, hvor en tilsvarende sofa med chaiselong koster 8.000 kr.

Du sparer således 4.000 kr. eller 50 % på en god sofa!

Umbria sofa
Du kan blandt andet være heldig at finde en Umbria sofa på et møbel outlet til halv pris.

Du kan se et vejledende katalog af møblerne på deres hjemmeside mobeloutlet.dk.

Møbel Outlet beder dog potentielle købere om at ringe, hvis der er et bestemt møbel, som du vil have fat i, da møblet allerede kan være solgt.

Deres adresse er:

  • Møbel Outlet, Jernbanegade 16, 6870 Ølgod, Tlf. 26 82 40 35

Der er også en afdeling i Ikast med begrænsede åbningstider:

  • Møbel Outlet Ikast, Industrivej 36F, 7430 Ikast, Tlf. 40 15 68 30

Jydsk Handelscenter i Herning, Videbæk og Brande

Et andet stort møbel outlet er Jydsk handelscenter, der har tre butikker: i Herning, Videbæk og Brande. Deres møbler er 2. sortering, messemodeller, returvarer, overskudsmøbler og restpartier, og de har også et kæmpe udvalg i deres tre butikker.

Jydsk handelscenter sælger sofaer, spiseborde og skabe og mange andre møbler. Da jeg kiggede, var der en Magnus skænk nedsat fra ca. 7.500 til ca. 5.000 kr., hvilket betyder, at du sparer 33 % af den vejledende pris.

Jydsk handelscenter lagersalg af møbler
Jydsk Handelscenter’s lokaler i Herning.

Der tages forbehold for at møblerne er væk, inden du når at komme derhen, da salget af dem tit går hurtigt.

De tre butikker fra Jydsk Handelscenter kan findes her:

  • Jydsk Handelscenter, Teglvænget 117 – 119, 7400 Herning, Tlf. 40 42 68 18
  • Udsalgsbutikken V/ Jydsk Handelscenter, Brogårdsvej 22, 6920 Videbæk
  • Brande Bolighus, V/ Jydsk Handelscenter, Herningvej 46 – 48,7330 Brande

Dansk Restlager i Svendborg sælger restpartier af kvalitetsmøbler

Dansk Restlager køber store restpartier af kvalitetsmøbler, og sælger videre via internettet. Dansk Restlager har et stort udvalg af senge, kommoder, skriveborde, sofaborde og mange andre møbler.

Dansk Restlager i Svendborg
Dansk Restlager i Svendborg

På mange af møblerne sparer du ca. 20 %, og på enkelte sparer du op til 50 %. En af de største besparelser, jeg fandt på hjemmesiden var for et garderobeskab med 6 døre, der var nedsat fra 9.645 til 6.995 kr.

Du kan købe møblerne på internettet og få dem levering koster 295 kr.

    • Dansk Restlager ApS, Rantzausmindevej 111A, 5700 Svendborg tlf.: 66 12 48 30.

More2home har showroom og outlet i Fredericia

More2home sælger møbler over internettet og fra deres butik i Fredericia og over internettet.

En del af deres møbler er fra deres lagersalg og restmøbler, og de er meget nedsat. Der er bl.a. borde, senge og spejle at finde på deres hjemmeside. Levering er gratis.

Du kan f.eks. købe et Atlanta lampebord, der er nedsat fra 1650 kr. til 500 kr. Så du sparer 1150 kr. eller 70 % af den vejledende pris.

More2home Outlet i Fredericia
More2home Outlet i Fredericia

More2home har showroom og outlet i Fredericia:

      • Fredericia Showroom + Outlet afdeling, Fuglsang Allé 12-14, 7000 Fredericia, Tlf: 75 12 20 72

Billige udstillingsmøbler til salg på møbelforretningernes hjemmesider

Du kan også finde en Outlet sektion på mange af møbelforretningernes hjemmesider, hvor du kan spare mange penge på møbler, der har været udstillet.

På Max Jessens hjemmeside var der f.eks. en brun læder sofa der var nedsat fra 21.500 kr. til knap 15.000 kr. Du sparer derved 6.500 kr. eller hvad der svarer til 30 % af nyprisen.

På Boconcepts hjemmeside har de også en lang række udstillingsmodeller til store besparelser i deres butikker i Herning, Hillerød, Ishøj, København, Odense, Roskilde, Vejle og Ã…rhus. Du kan spare op til 50 % eller mere på deres møbler.

Da jeg kiggede, var der i Boconcepts butik i København en rumdeler nedsat fra 6.000 kr. til 3.000 kr., dvs. til 50 % af nyprisen.

Der var også en reol med nogle ridser nedsat fra 3.000 til 500 kr. – eller kun 16 % af den oprindelige pris.

Bolia havde engang en stor sektion på deres hjemmeside, hvor du kunne spare 75 % af nyprisen på modeller, der var blevet brugt til reklamefotos, som udstillingsmodeller eller returneret af kunderne. Denne sektion er der ikke længere, men det er forsøget værd at ringe til dem. Den typer møbler burde det stadig være muligt at få fingrene i.

Et smukt lille Como sofabord var nedsat med 75 % fra ca. 2.500 til 600 kr., så du sparer virkelig mange penge på deres flotte møbler i god kvalitet. Der var også en Nexus spisestue stol nedsat fra 1600 kr. til 300 kr.

Gode muligheder for at spare flere tusind kroner med møbel outlets

Der er mange spændende møbel outlets, hvor du kan spare tusindvis af kroner på møbler. Møblerne er ofte udstillingsmøbler, 2. sorteringsmøbler eller restpartier, og nogle af dem har små fejl, men ofte er de udmærkede møbler, som du sagtens kan bruge i mange år.

Har du brug for nye møbler, er det bedst at køre hen og se en af de outlets, som jeg har nævnt i artiklen. Men du kan få en idé om hvilke møbler, de har til salg ved at kigge på deres hjemmesider.

Flere store møbelforretninger har også en outlet sektion på deres hjemmeside med nedsatte udstillingsmøbler.

En kommentar til “Møbel Outlet – De bedste outlets rundt omkring i Danmark”

Skriv en kommentar