Montering af vinduer – Montér nye vinduer i huset

Vinduerne i et hus har stor betydning for det samlede udseende af huset. Vinduerne kan signalere forskellige stilarter lige fra det hyggelige landhus til high tech villaen med store glasflader. Samtidig er husets vinduer med til at forbedre indeklimaet og give besparelser på varmeregningen.

Montering af nye vinduer

Det er en god ide, at montere nye vinduer når de gamle er klar til en udskiftning

Hvornår skal vinduerne skiftes?

Før montering af vinduer, bør du tage en grundig vurdering og evt. få en tømrer og en glarmesters råd. Hvis træet er råddent og mørt, er det en god idé at skifte hele vinduet. Træet må ikke være blødt og til at trykke f. eks. en nøgle ned i. Du kan også se en begyndende nedbrydning, hvis der er store revner på tværs af åreretningen. Det betyder, at træet skal skiftes. Måske kan du nøjes med kun at skifte et bundstykke frem for hele vinduet. Er træet derimod i god stand, kan du vælge kun at udskifte glasset. Det er billigere og giver omgående besparelser på varmeregningen.

I ældre murermestervillaer eller bondehuse kan der være kitfaldsvinduer. Her vælger man ofte at renovere vinduet, da det gamle træ tit er af god kvalitet og har sin egen charme.

Hvilke typer vinduer findes der?

Termovinduer: Er lavet af to lag glas med luft eller en gasart imellem. Du ser især termoruder i huse fra 60’erne og 70’erne. Mange vælger i dag at skifte de gamle termovinduer ud med lavenergivinduer, som isolerer bedre.

Lavenergi vinduer: Lavenergivinduerne er bygget som en termorude, men på ydersiden af den inderste rude sidder der et tyndt lag metal. Du kan ikke se det, men det gør, at varmen bliver kastet tilbage i rummet samtidig med, at solens stråler kan passere igennem. På den måde isolerer de bedre end de gamle termovinduer.

Enkeltlagsruder: Som navnet siger, er det et enkelt lag glas, og de isolerer derfor dårligt. De blev ofte brugt i huse frem til 60’erne. I dag kan man bevare enkeltlagsvinduet ved at sætte et forsatsvindue op.

Forsatsvinduer: Du kan få både forsatsvinduer, der kobles på de gamle vinduer, og nogle der sidder som et selvstændigt vindue. De selvstændige åbner indad, og det kan være til gene at skulle tømme vindueskarmen, hvis du ønsker at åbne vinduet. De påkoblede forsatsvinduer kan fås i lavenergiglas og følger det gamle vindue, når du åbner det.

Koblede vinduer: Et koblet vindue har to rammer og isolerer rigtig godt. Det ligner det påkoblede forsatsvinue, men påkoblingen kan åbnes, så du kan pudse vinduerne på alle sider. Du kan sige, at hvert vindue består af to vinduer.

Kitfalsvinduer: Du ser ofte denne type vinduer i gamle huse. Beslagene er håndlavede, sprosserne er tynde og fine og træarbejdet er rigtig flot med usynlige samlinger og en meget høj kvalitet træ. Hvis vinduet er i god stand, er det en god idé at bevare vinduet og så vælge at sætte et forsatsvindue op for at forbedre isoleringen.

Læs mere

www.energisparebolig.dk kan du læse mere om, hvad du skal kigge på, hvis du overvejer at udskifte dine vinduer. Siden er lavet af Klima- og Energiministeriet og har til formål at mindske vores CO2 udslip og få danskerne til at spare på energien.

TAGS: billig montering af vinduer , hvordan sætter man vinduer i , sætte nye vinduer i

Lis er gør-det-selv kvinde ud til fingerspidserne. Gennem flere husrenoveringer fra A-Z, samt en veludviklet evne til at undersøge og sætte sig ind i nye ting, har hun udviklet en sans for en bred vifte af gør-det-selv emner.

Kommentarer


[ssbp]