
Sætter du pris på funktionalitet og skandinavisk enkelthed, vil Nordlux lamper med stor sandsynlighed være noget for dig. Firmaet, der blev grundlagt i 1977, benytter sig af meget dygtige designere og har et flot udvalg af forskellige former for belysning.
Vi fokuserer i denne artikel på den farverige Funk-serie, de stilfulde organisk formede Lemon og Acantus og de praktiske, lyseffektive LED spot under navnet Nordlux Triton.
Funk – Pendler i flotte farver
Funk er designet af Bønnelycke MDD og er en af de mest farverige lampe-serier i Nordlux’ store sortiment. Ifølge produkt-kataloget er der i alt 90 farvekombinationer.
Både den gennemsigtige akrylskærm og ledningen inklusiv fatning kan fås i forskellige farver så som gul, lilla, lime, rød, turkis og sort. En farveløs, klar glasskærm er også en mulighed.
Skærmene laves i to størrelser, hvoraf Funk 22 er den mindste og Funk 27 er den største. Tallet referer til skærmens diameter i centimeter.
Skab din egen illuminationskunst

Funk-skærmene giver et stemningsfuldt lys, og sætter du skærme i forskellige farver op ved siden af hinanden, kan du skabe din helt egen lysende kunstinstallation.
Faktisk ser lamperne også ganske godt ud uden skærme – ikke mindst fordi ledningerne og de dertilhørende fatninger er farvede. Det rå look passer godt til f.eks. køkkenet.
Eventuelt kan du sætte en kombination af lamper med skærm og lamper uden skærm op i tæt klynge, hvilket skaber en ganske interessant effekt.
Helt billigt er det dog ikke – jf. nedenstående priseksempler.
Forskelle i pris alt efter valg af forhandler
Som du kan se af nedenstående oversigt kan der være mindre forskelle på, hvor meget de enkelte forhandlere tager for Funk-lampen. Hos Elvvs.dk vil en lille skærm (Funk 22) med pendelophæng og dertilhørende matteret pære løbe op i 536 kr.
Tilsvarende sæt vil koste 484,5 hos DKBelysning.dk.
Farvevalget har ingen indflydelse på prisen.
Forhandler | Ledning inkl. fatning (pendelophæng) | Lille skærm (Funk 22) / Stor skærm (Funk 27) | Lille pære (13W) / Stor pære (18W) |
---|---|---|---|
Elvvs.dk | 130 kr. | 327 kr. / 408 kr. | 80 kr. / 80 kr. |
Dkbelysning.dk | 118 kr. | 294 kr. / 369 kr. | 74 kr. / 74 kr. |
Lemon og Acantus – inspireret af organiske former

Et bud på en mere afdæmpet men stadig meget spændende serie af pendellamper fra Nordlux kunne være Lemon og Acantus.
Begge lampe-typer har en størrelse, der egner sig godt til ophængning i stuen over et spisebord eller lignende. Designeren Kaare Bækgaard har tydeligvis været inspireret af organiske former.
“Lemon”-modellens skærmform minder om en skrællet citrusfrugt: Skærmen består af let drejede lameller af hvid plast. Prisen – inklusiv pendelophæng – ligger mellem 700 og 1.000 kr.
Også her kan det betale sig at surfe lidt rundt på nettet for at finde den billigste forhandler. Hos Davidsenshop.dk har vi fundet den til 699 kr. Den kogleformede Acantus er et noget dyrere produkt: 1.395 kr. hos Belys.dk.
LED spot til montering i loftet – en effektiv lyskilde
De billigste diodelamper giver et meget unaturligt og skarpt lys, der ikke egner sig til så meget andet end garage- eller kælderbrug: Det vil sige til opsætning de steder, hvor du ikke opholder sig i længere tid ad gangen.
I de sidste par år er der dog sket en del med udviklingen af LED. Du kan således få LED-belysning med en langt varmere tone, der passer godt til entreen.
Fordelen er åbenlys: LED-dioder er mere holdbare end andre lyskilder så som halogen-pærer. Og så giver de meget lys set i forhold til deres lave strømforbrug.
Triton – LED-spot fra Nordlux

Nordlux laver et væld af forskellige LED spots. Triton-serien, der passer til de meget udbredte GU10-dioder, fås i sæt med tre styk (3-kit) og kan tilsluttes lysnettet (230V) uden brug af transformer.
Spot-delen er kipbar, hvilket gør, at du nemt kan justere lysets retning. Lyskilderne – GU10-dioderne – medfølger som regel. Som du kan se af nedenstående skema varierer priserne en del: Desto bedre lyskvalitet, desto højere pris.
Husk korrekt montering – brug spotboks
Husk at LED-dioder udvikler en vis varme, hvorfor de ikke må placeres i tæt kontakt med let antændeligt materiale. Du må kun indbygge spot direkte i isoleringen, hvis de er forsyndede med en F-hat-mærkning.
En god løsning er at benytte sig af de såkaldte spotbokse. Disse koster mellem 150 og 300 kr. pr. styk.
Vi anbefaler, at du læser monteringsvejledningen grundigt, og at du eventuelt taler med en el-installatør, hvis du har yderligere tvivlsspørgsmål vedrørende sikkerhed.
Lys til både køkken, stue og entré
Nordlux byder på flotter lamper til både køkken, stue og entré.
Ønsker du en meget høj grad af valgfrihed, vil vi helt klart anbefale Funk-serien. Her kan du kombinere forskellige flotte farver på kryds og tværs.
Ikke mindst i køkkenet udgør Funk-lamperne et festligt indslag. Pendel-lamperne Lemon og Acantus er mere afdæmpede i deres udtryk men meget stilfulde og passer fint til ophængning i stuen.
Endelig er der Triton-LED-spottene, som er billige i drift, og som med fordel kan bruges i entréen.