Oliefyrsservice – Pris på årlig service

I juni 2013 forsvandt kravet om det årlige eftersyn på oliefyr. Men det betyder ikke, at oliefyrsservice ikke stadig kan være en rigtig god ide.

Derfor ser vi her nærmere på de forskellig tilbud, der er på markedet og finder det billigste servicetilbud til dig, der stadig har oliefyr.

Må vi give et gratis tilbud på service af dit oliefyr? – 100% uforpligtende.

Derudover fortæller vi dig, hvad du selv kan gøre, hvis dit oliefyr pludselig holder op med at virke.

Oliefyrservice

Hvad indebærer årlig service?

Som minimum skal et serviceeftersyn indeholde en rensning og en justering af din kedel og din brænder, samt kontrol af slanger, filtre, forbrænding, styring og sikkerhedsfunktioner, og endelig en fyldestgørende besøgsrapport til at dokumentere det hele.

Alt sammen med det formål at spare mest mulig energi ved at få dit oliefyr til at brænde mest effektivt til mindst mulig skade for miljøet.

Derudover kan et serviceeftersyn også indeholde gratis reservedele, hvis der er noget der går i stykker og ikke mindst en korrekt miljømæssig bortskaffelse af de gamle reservedele (men det er dyrt).

Kan jeg ikke gøre det selv?

Service på oliefyrDet bør være en godkendt servicetekniker, der udfører oliefyrsservice, så du kan ikke kaste dig over det selv – desværre – med mindre du arbejder indenfor oliefyrsservice branchen.

Sandt at sige giver det også mening, at folk ikke kan rode med deres oliefyr selv, da det dels kan være slemt for miljøet og dels kan give nogle frygtelige skader på hus og hjem, hvis det er noget, der går galt.

Kan jeg gøre noget selv?

Du kan sagtens sætte dig ind i teknikken bag dit oliefyr, så du er godt rustet, hvis dit oliefyr f.eks. pludselig går i stå og du skal beskrive problemet for en tekniker på en hotline.

Hvis dit oliefyr pludselig stopper, så kan og bør du undersøge visse ting, inden du ringer efter en tekniker.

For det første – er der olie på tanken?

Det lyder banalt, men det er en af de hyppigste grunde til oliestop. Du undersøger dette ved at bruge en såkaldt pejlestok (den svarer til den pind, du tjekker olie med på din bil) også selvom din olietank har en måler. Måleren kan nemlig være gået i stykker, men med en pejlestok så er du sikker.

Som tommelfingerregel skal der være mindst 8 cm olie i en tank, der rummer 1200 liter olie og mindst 15-20 cm olie i en jordtank. Er der for lidt, så skynd dig at bestille noget mere.

For det andet skal du sikre dig, at der ikke er tale om en elektrisk fejl. På alle oliefyr er der en rød knap, som gerne skulle lyse og indikere at du kan starte fyret igen ved at trykke på den.

Lyser denne knap ikke, så får den ingen strøm og du skal skynde dig at tjekke sikringer i dit målerskab.

For det tredje kan din termostat være indstillet til for høj en temperatur. Den skal stå på 65 grader og hvis du har rettet den, så skal du genstarte dit oliefyr.

Hvad koster oliefyrsservice?

Der er et utal af teknikere rundt omkring i landet, der tilbyder oliefyrsservice. De er ofte ansat i et vvs-firma og du bør undersøge, hvad din lokale vvs-mand tager for et årligt eftersyn.

Må vi give et gratis tilbud på service af dit oliefyr? – 100% uforpligtende.

Som pejlemærke kan du gå efter de priser, som de store firmaer tager. Det bør ikke være meget dyrere end deres tilbud, selvom de selvfølgelig kan gøre det billigere i kraft af deres størrelse.

Serviceaftale fra Q8

Q8 oliefyrserviceHos firmaet Q8 (der også driver benzinstationer og meget andet) tilbyder de en fast årlig serviceaftale, hvor du kan vælge mellem tre forskellige grader af service. Der er tale om en “standard”, en “udvidet” og en “total” oliefyrsservice.

En standard aftale indeholder kun det lovpligtige, nemlig justering af oliebrænderen og rensning af din kedel. Prisen er 1100 kroner om året.

Hvad de to andre aftale angår, så får du mulighed for at tilkalde en varmetekniker, hvis dit fyr skulle gå i stå ved en udvidet oliefyrsservice, mens du ved den totale oliefyrsservice får gennemgået hele dit varmesystem.

Prisen er 1500 kroner for den udvidede service og 1900 kroner for den totale service. (Hvis du har et nyt såkaldt kondenserende oliefyr, så skal du lægge cirka 600 kroner til ovennævnte priser.)

Serviceaftale fra DONG Energy

DONG (Dansk Olie og Naturgas) tilbyder kun to forskellige serviceaftale, nemlig en “standard” og en “basis”.

Basis-aftalen dækker alt det lovpligtige, mens Standard-aftale også er inklusive besøg af en tekniker, hvis dit oliefyr går i stå.

Basis-aftalen koster kun 900 kroner om året, mens standard aftalen kan fås for 1400 kroner.

Da de to aftaler fra DONG minder meget om henholdsvis “standard” og “total”-aftalerne fra Q8, kan du altså spare mellem 200 og 500 kroner hos DONG.

Serviceaftale fra OK

OK tilbyder meget enkelt en “stor” eller en “lille” oliefyrsservice, som rummer det samme undtagen besøg af en tekniker ved driftsstop. Altså det samme som de to ovenstående firmaer.

Den store service-aftale kan du få for 1350 kroner om året, mens du kan slippe med 1050 kroner for den lille service-aftale.

Oven i det får du rabat ved dit første eftersyn, nemlig 300 kroner ved det store eftersyn og 200 kroner ved det lille.

På den måde når du ned på en pris, der hedder henholdsvis 850 og 1050 kroner og det er det billigste, vi kan finde pt. Du finder serviceaftalerne her.

En kommentar til “Oliefyrsservice – Pris på årlig service”

  1. Hej
    Sidder med en regning fra OK som lyder på 1845.
    stor serviceaftale til 1595 og dertil 25 kr til ks mærkat- miljø hjælpemidler 37,50 og servicevogn 62,50
    når det er lovpligtigt -kan det så være i orden at tage penge for servicevogn ?
    Hilsen inge Helle

    Svar

Skriv en kommentar