Ovale bogkasser – Blå, Hvide, Sorte mv.

Ovale bogkasser
Luksus ovale bogkasser fra Bolia – Modellen kaldes “Curve”

Ovale bogkasser er rigtig flotte, og giver soveværelset, stuen eller børneværelset et unikt og underfundigt præg. Ovale bogkasser kaldes også vægreoler eller hylder alt efter, hvem der producerer dem, og der er stor variation på prisen.

Der er et relativt lille udvalg af ovale bogkasser på markedet. Læs med her for at se, hvor du kan købe dem billigt, og hvor de er gået ud af produktion.

Sebra ovale bogkasser i mange røde, blå, lilla

Sebra er et lækkert og trendy dansk mærke til børn grundlagt i 2004 af Mia Dela. I Sebras finurlige og farvestrålende verden finder du både tekstiler, hæklede dukker og tøjdyr og mange skægge møbler.

De ovale bogkasser fra Sebra er i birketræ og har afrundede hjørner, og beslagene er indsat i træet, så de ikke er synlige.

Bogkasserne købes i et sæt med 4 kasser, der har følgende mål:

  • 35×15 cm
  • 40×20 cm
  • 45×25 cm
  • 50×30 cm

Alle har en dybde på 20 cm.

Sebra bogkasser i flotte farver
Sebra bogkasser kan købes i mange flotte farver

Sebra bogkasserne fås i sæt, hvor alle 4 kasser er enten sorte og hvide. De fås også i sæt, hvor de 4 kasser har forskellige farver:

  • Blackberry serien: violet, lavendel, markviol & lyselilla
  • Raspberry serien: hindbærfarvet, rosa, lyserød & sienna
  • Ocean serien: indigo, pangblå, lyseblå & kongeblå
  • Lake serien: turkis, klar blå, rivirablå & aqua
  • Candy serien: lyseblå, lys turkis, lyslilla & laksefarvet

Sebra har også sæt med 4 firkantede bogkasser med afrundede hjørner i samme farveskalaer, som de ovale bogkasser.

Hvor kan jeg købe Sebras ovale bogkasser billigt?

Sebras ovale bogkasser sælges ved mange forhandlere til stort set samme pris. Jeg kiggede på en del forhandlere, og fandt, at de følgende webshops var lidt billigere end de fleste steder:

  • laerkeoglillebror.dk leveres de fragtfrit til en GLS pakkeshop og koster 800 kr.
  • babyhit.dk leveres de fragtfrit, og koster 900 kr. inkl. levering.
  • Dubuy.dk til 950 kr. inkl. levering til nærmeste GLS pakkeshop eller 1000 kr. inkl. levering til privatadresse.

Avanti vægreol fra IDE møbler

Avanti vægreol fra IDE Møbler
Avanti vægreol fra IDE Møbler

IDE møbler sælger også sæt med ovale bogkasser. Her hedder de dog en vægreol i stedet for bogkasser, men ligesom de ovale bogkasser er de uden bagbeklædning og hjørnerne er afrundede i massivt træ.

Siderne er i MDF, og der er max belastning på 10 kg. IDE møbler har dem i sort eller hvid.

I modsætning til Sebras bogkasser har disse et-rums reoler variabel dybde, så den mindste kasse er 26 cm dyb, og den største kasse er 38 cm dyb.

Sebras bogkasser har alle den samme dybde på 20 cm. De er også en del større: hvor Sebras største kasse er 50×30 cm, er Avantis største kasse 61×32 cm.

Der er 4 et-rums reoler i Avanti vægreolsystemet i følgende størrelser:

  • 35x17cm, dybde 26cm
  • 45x22cm, dybde 30cm
  • 53x27cm, dybde 34cm
  • 61x32cm, dybde 38cm

Inkl. levering koster de ca. 1500 kr., men bor du tæt på en af IDE møblers butikker, kan du spare 500 kr. ved selv at hente dem.

De har knap 40 butikker i hele landet, så der er stor chance for, at der er en i nærheden. Du kan få en oversigt over deres butikker her.

Four fra ILVA i sort, hvid og multifarvet

ILVA sælger også et vægreol sæt med 4 ovale et-rums reoler. Det lader til at være det samme reolsæt, som IDE møbler sælger, da det har præcis samme dimensioner, og laves i de samme materialer. Det fås også i sort eller hvid.

Da jeg kiggede, var reolsættet på tilbud til 800 kr.

ILVA bogreol
ILVAs ovale bogreol kaldet “Four” i multicolor

Dertil skal lægges levering på 500 kr. medmindre du bor så tæt på, at du kan selv kan hente reolsættet.

ILVA har seks bolighuse: Aarhus, Kolding, Ishøj, Lyngby, Viborg og Odense. Du kan se åbningstider og adresser på deres hjemmeside her.

De har også et farvet reolsæt i gul, lilla, blå og lyserød, men det kan ikke købes online. Du skal ringe til et af deres bolighuse for bestilling. Du kan f.eks. ringe til ILVA i Lyngby på tlf. 45 88 29 00 eller ILVA i Aarhus på tlf 88 17 97 50

Bolia Curve til det smagfulde voksne værelse

Bolia har en dyrere serie af hyldemoduler, som også er uden bagvæg og hænges på væggen med beslag ligesom bogkasserne fra Sebra.

Curve er lavet af et stærkt materiale DiBond, som er en kerne af kunststof, og et tyndt lag aluminum yderst. Materialet benyttes også i flyindustrien, og hyldemodulerne kan bruges både indenfor og udenfor.

Curve vægreol
Bolias vægreol kaldet Curve – Stilren, men også dyr

Curve er designet af Karl Rüdiger, som er chef-designer ved Bolia. De leveres med vægbeslag, og fås i farvene hvid, sort, cream og aluminium.

Der er tre ovale kasser:

  • 80×34 cm, dybde 31 cm til 1520 kr. inkl. levering.
  • 40×34 cm, dybde 31 cm til 1870 kr. inkl. levering.
  • 21×60 cm, dybde 20 cm til 1430 kr. inkl. levering.

Bemærk at prisen kun er for én kasse, hvor de andre bogkassesæt eller reolsæt sælges med 4 kasser.

Hvis du vil have et sæt med 4 kasser, er der en smule rabat, og et sæt med 2 kasser på 40×34 cm og to kasser på 80×34 cm, koster f.eks. i alt 5570 kr. inkl. levering. Det er derved i en helt anden prisklasse end de andre bogkasser.

Du kan spare levering på 350 kr., hvis du selv kan afhente et af de følgende steder:

  • København, STK Transp. Port 15, Hvissingevej 98, 2600 Glostrup
  • Odense, Fragtterminalen 3×34, Peder Wessels Vej 7, 5220 Odense SØ
  • Ã…rhus, Møbeltransport Danmark, P.O. Pedersen vej 28, 8200 Ã…rhus N Vis

Udgået af produktion i Silvan og Bilka

Både Silvan, Bilka og Søstrene Grene plejede at have ovale bogkasser i deres sortiment, men de er nu desværre udgået af sortimentet.

Det var ellers en billig løsning, da de kun kostede ca. 300 kr. i Bilka og Søstrene Grene og 500 kr. i Silvan.

Søde og seje bogkasser til mange formål

Jeg kiggede grundigt på nettet, og fandt kun de ovale bogkasser, som jeg har nævnt i artiklen:

    • De ovale bogkasser produceret af Sebra
    • Det ovale reolsæt ved ILVA og IDE møbler
    • Hyldemodulerne Curve ved Bolia

De er tre meget forskellige produkter, hvor Sebra er det åbenlyse valg til børneværelset, og Curve eller reolsættene er valget til de voksnes stuer og soveværelser.

Sebras bogkasser er usædvanlige og er skægge at se på i de læke farvekombinationer.

De vil være flotte i et farvestrålende børneværelse. Du kan hænge dem på væggen, eller lade dem stå på jorden, og de kan også stables oven på hinanden. Udover bøger er de også søde til legetøj.

De ovale reolsæt fra ILVA og IDE møbler er prismæssigt meget sammenlignelige med de ovale bogkasser fra Sebra, men fås ikke i så mange farvekombinationer. Hvor Sebras bogkasser er i birketræ, er reolsættene i MDF med hjørner af massivt træ.

Curve hyldemodulerne er meget dyrere end Sebras bogkasser, og et sæt med 4 kasser fra Curve koster 5570 kr. mod kun 900 kr. for Sebra. De er lavet i et mere holdbart materiale og har et meget voksent udseende, og er du til lækkert og dyrt design, er de et oplagt valg.

Skriv en kommentar