Pengeskab – Bedste brandsikre og tyverisikre pengeskabe

Pengeskab - beskyt dine værdier

Beskyt dine værdier med det rigtige pengeskab. Både sikring måde tyveri og brand.

Kvalitet koster penge, og vil du have et af de bedste brandsikre og tyverisikre pengeskabe er de ikke billige. Pengene er til gengæld givet godt ud, da forsikringssummen afhænger af, hvor tyverisikkert dit pengeskab er.

Skafor klasser signalerer sikkerhed

Brancheorganisationen for forsikring og pension tester selv pengeskabene, og opdeler dem i Skafor klasser, alt efter hvor sikkert det er over for indbrudsforsøg.

Pengeskabe kan også testes efter den europæiske standard EN 1143-1.

Pengeskabene testes også for, hvor brandsikre de er efter nordiske eller europæiske standarder.

Læs med om de forskellige sikkerhedsstandarder, og se, hvilke pengeskabe, der er de bedste brandsikre og tyverisikre pengeskabe.

Test af pengeskabe overfor indbrudsforsøg

Skafor sikkerhedsklasser

Er det vigtigt for dig, at sikkerheden er helt i top, er det en god idé at pengeskabet er testet af Brancheorganisationen for forsikring og pension. De tester pengeskabe efter Standardtyvmetoden, og inddeler dem i de følgende Skafor klasser:

  • Gul Skafor Klasse betyder at pengeskabet har en hæmmende effekt overfor indbrudsforsøg, og at det tager 12-20 minutter at bryde skabet op.
  • Grøn Skafor Klasse betyder at pengeskabet har en hindrende effekt overfor indbrudsforsøg, og at det tager 20-28 minutter at bryde skabet op.
  • Blå Skafor Klasse betyder at pengeskabet er standsende ved indbrudsforsøg, og at det tager 28-40 minutter at bryde skabet op.
  • Rød Skafor Klasse betyder at pengeskabet er sikkert overfor indbrudsforsøg og det tager over 40 minutter at bryde skabet op.

Pengeskabe, der er testet til Skafors Blå Klasse anvendes typisk i erhvervsvirksomheder og på skoler og kontorer, hvor nøgler og et mindre antal kontanter opbevares. Forsikringen dækker som min. 15.000 kr. og max 60.000 kr. i kontanter.

Dette maksimum beløb afhænger af, at du har automatisk indbrudsalarmanlæg med automatisk alarmoverførsel med identifikation og bokskontakt. Pengeskabe under 250 kg skal være fastboltet.

Pengeskabe, der er testet til Skafors Rød Klasse anvendes typisk af erhvervsvirksomheder og private, der har et stort antal kontanter, der skal opbevares. Forsikringen dækker som min. 45.000 kr. og max. op til 180.000 kr. i kontanter.

Pengeskabe kan også være testet efter den europæiske standard EN 1143-1. Her tildeles pengeskabene point efter hvor godt de modstår forskellige stykker værktøj. Grade 1 svarer til Skafors røde klasse og Grade 0 til Skafors blå klasse. Ved en Grade 3 dækker forsikringsselskaberne op ti l 1,2 millioner kr. såfremt de øvrige sikkerhedsforanstaltninger er på plads.

EN14450 er en test, hvor pengeskabet er testet mod indbrud, men forsikringen dækker kun kontanter op til 5000 kr. Det er derimod fint til private hjem, hvor du primært vil sikre papirer, smykker eller elektronik.

Brandsikre pengeskabe testes og godkendes for brandsikkerhed

Beskyt værdier ved brand

Brandsikkerheden for pengeskabe testes ved, at de bliver puttet ind i en stor ovn, der opvarmes i op til 1000 grader C. Samtidig måler temperaturfølere temperaturen i pengeskabet. Kan pengeskabet holde temperaturen til under 177 grader C, godkendes de til brandsikring af dokumenter. Holdes temperaturen til under 55 grader C, godkendes de til brandsikring af datamedier.

Samtidig angives det hvor længe, at pengeskabene kan holde temperaturen: 30, 60, 90 eller 120 minutter. Det angives som P30, hvis de godkendes til dokumenter, og 30 DIS30, hvis de godkendes til datamedier i 30 minutter, hvor P angiver at det er dokumenter, og DIS at det er datamedier. Tallet angiver det antal minutter.

De testes efter den nordiske NT Fire 017, eller den europæiske teststandard EN 15659 LFS.

Pengeskabe der er testet til Skafor Rød Klasse

Pengeskab BW2

BW er i rød klasse

Køber du et pengeskab, der er sikret til Skafor Rød Klasse, er du forsikret for op til max. 180.000 kr. i kontanter. Skafors røde klasse er et godt valg til mange erhvervsvirksomheder og private, der gerne vil forsikre sig mod større indbrud.

Du kan f.eks. købe:

  • BW2 koster ca. 17.625 kr. Det måler H: 900 mm B: 750 mm D: 610 mm, og vejer 645 kg. BW serien er indbrudstestet og godkendt af Skafor i Rød klasse i hovedgruppe 2. BW er tillige brandgodkendt i henhold til NT Fire 017 60P og 60DIS.
  • Capella II koster ca. 15.815 kr. Capella serien er indbrudstestet og godkendt til Skafor klasse Rød, samt testet og godkendt i henhold til EN 1047 S60P og NT Fire 017-60P.

Pengeskabe godkendt til EN1143-1 Grade 1

Garant 46

Garant 46

Der er mange gode pengeskabe, der er testet og godkendt til en EN 1143-1 Grade 1. Med en EN 1143-1 grade 1 er du forsikret for min. 40.000 kr. og max. 160.000 såfremt andre sikringsforanstaltninger er på plads.

Jeg har fundet disse gode skabe, som er både er tyverisikrede og brandsikrede:

  • Garant 46 pengeskab koster ca. 8.125 kr. Det måler 490x480x445mm, og vejer 101 kg. Garant er en letvægtsserie, der er indbrudstestet og godkendt i henhold til EN 1143-1 grade 1, og brandgodkendt i henhold til EN 15659 LFS 60P til brandsikring af dokumenter.
  • SB2 pengeskab koster ca. 8.900 kr. Det måler 685x510x520 mm og vejer 285 kg. SB serien er indbrudstestet og godkendt i henhold til EN 1143-1 i grade 1. Skabene er brandtestet og godkendt i henhold til standarden NT Fire 017 60P.

Pengeskabe testet til EN 1143-1 grade 2 og højere

HTK 320

HTK 320

Skal du bruge et pengeskab, der er endnu mere sikkert end Skafor klasse Rød, kan du kigge på pengeskabe, der er indbrudstestet i henhold til EN 1143-1 grade 2 eller højere.

Forsikringen dækker som minimum 60.000 kr. i kontanter ved en grade II, og op til 240.000, hvis du samtidig har automatisk indbrudsalarmanlæg med automatisk alarmoverførsel med identifikation og bokskontakt.

Er pengeskabet indbrudstestet i henhold til EN 1143-1 grade 3, er du dækket af forsikringen med min. 200.000 kr. og op til max 1.2 millioner kroner.

Skal det samtidig være brandsikkert, kan du vælge:

  • Defender Pro 243 til ca. 25.375 kr. Det måler 640x648x1230 mm og vejer 477 kg. Det er indbrudssikret i henhold til EN 1143-1 Grade 2 og brandsikret i henhold til NT Fire 017-60P.
  • HTK pengeskab til ca. 46.875 kr. Det måler 1312x618x550 mm og vejer 430 kg. Det er indbrudssikret i henhold til EN1143-1 Grade 3 og brandsikret i henhold til NT Fire 017-60P.

De bedste pengeskabe er en god investering

Du kan således købe rigtig gode pengeskabe, der er tyverisikret efter Skafor klasse Rød eller EN1143-1 Grade 1, Grade 2 og Grade 3.

Hvilket pengeskab du vælger, afhænger i høj grad af, hvor mange kontanter, du skal have forsikret. Forsikringsselskaberne har helt faste regler angående forsikringssummerne i forhold til sikkerhedsklasserne og andre sikkerhedsforanstaltninger.

Hvis du vil opnå den højeste forsikringssum inden for de forskellige klasser og grades, skal du have automatisk indbrudsanlæg med overvåget alarmoverførsel med identifikation samt bokskontakt. Samtidig skal et pengeskab, der vejer under 250 kg være boltet fast.

Er det vigtig at pengeskabet er brandsikkert, så husk også at tjekke at pengeskabet er blevet testet i forhold til NT Fire 017 eller EN 15659. Du kan nemlig købe rigtig mange pengeskabe, der ikke er testet for brandsikring.

Det kan godt betale sig at investere i et godt pengeskab, da du på den måde bliver dobbeltsikret: dels er du bedre sikret over for indbrud og brand, og dels dækker forsikringen større summer penge, jo mere modstandsdygtigt, som pengeskabet er over for indbrudsforsøg.

TAGS: bedste penge skab , billigt pengeskab , sikkert pengeskab

Karen interesserer sig for alt, som gør hjemmet smukkere, sjovere og mere funktionelt at være i. Hun foretager indgående research af nye smarte maskiner og redskaber, og finder ud af, hvor de kan købes billigst. Dybdeborende undersøgelser af, hvordan huset og haven bedst forbedres og vedligeholdes, bliver viderebragt i tilbundsgående og læsevenlige guides.

Kommentarer


[ssbp]