Her finder du PH 5 lamper til salg til de bedste priser

PH 5 til salg
Der er masser af PH 5 til salg rundt omkring på nettet. Desværre er det meget svært at finde dem til nedsatte priser. Læs herunder hvor du finder dem billigst.

PH 5 er en af de bedst kendte PH-lamper, og er blevet produceret siden 1958. Den er tegnet af Poul Henningsen og produceret af Louis Poulsen.

Det særlige ved PH lamperne er, at de er designet, så lyset sendes ud i rummet gennem flere skærme uden at blænde.

PH 5 hænger over mange spiseborde i Danmark, hvor den med sit perfekte lys hjælper til at gøre enhver middag ekstra hyggelig. Da PH 5 lampen er så populær, kan den købes i mange forretninger.

I denne artikel kan du læse om, hvordan du finder PH 5 lamper til salg til de bedste priser.

PH 50 er jubilæumsudgaven af PH 5 i friske og flotte farver

Poul Henningsen og Louis Poulsen lancerede den allerførste PH lampe i 1926. Da Poul Henningsen i 1958 designede PH 5 lampen, brugte han sine 30 års erfaring med de blændfrie PH lamper til at skabe en helt suveræn lampe.

PH5 er skabt til at hænge over et spisebord, og lyset bliver reflekteret mellem en indre blå og rød lampeskærm, før det sendes blændfrit ud i rummet og skaber et behageligt lys.

PH 5 og PH 50
PH 5 og PH 50 lamperne er næsten ens. Kun farverne adskiller dem.

PH 5 blev oprindeligt fremstillet i flere farver, men har i mange år kun været fremstillet i hvid og grafitgrå. I 2008 – 50 årsjubilæet for PH 5 lampen – lancerede Louis Poulsen den populære PH 5 lampe i fem nye flotte farver: Chili Red, Mint Blue, Wasabi Green, Coconut White og Olive Black.

Leder du efter en PH 5 lampe, kan du derfor roligt købe en PH 50 lampe, da designet er præcist det samme, det er blot de flotte farver, der er forskellen. De måler 50 cm i diameter, og lampeskærmen er 26 cm høj.

PH 5 og PH 50 sælges i mange butikker

De fleste lampebutikker sælger de populære PH lamper, og på internettet er der et virkeligt stort udvalg af forhandlere, der stort set alle sælger dem til samme pris:

  • PH 5 koster 4.195 kr. inkl. levering f.eks. her
  • PH50 koster 4.595 kr. inkl. levering f.eks. her

Spar 15 % på PH 5 lampen

Det er meget sjældent at finde PH 5 lamperne nedsat, men jeg fandt en enkelt webshop, der har tilbud på PH 5 i hvid, hvor du kan spare 15 %, således at den kun koster ca. 3.565 kr. inkl. levering.

Jeg ved ikke, hvor længe tilbuddet gælder, men det er værd at se, om det er der endnu!

Nye PH 5 og PH 50 lamper til 2000 kr. er kopi-varer

Ser du webshops, hvor nye PH 5 og PH 50 lamper sælges til ca. 2500 kr. er lamperne enten brugte eller de er vellignende kopivarer.

Der er desværre mange, der laver replica af de ægte designerlamper og – møbler. Det kan tit være fristende at købe disse varer, da de er meget billigere.

PH5 lampe i hjemmet
Pas på du ikke kommer til at købe en kopi af PH 5 lampen. De bliver solgt mange steder og prisen kan let friste.

Selv om det ikke er ulovligt at købe kopivarer til privat brug, er det på andre måder ærgerligt at købe en kopi af PH 5 lamperne:

  • Det er pinligt gang på gang at skulle forklare, at det er en kopi af PH lampe, som du har hængende og ikke den ægte vare
  • Du “snyder” det firma, der har investeret meget tid og penge i at udvikle dette enestående produkt. De har brug for pengene, for at kunne blive ved med at investere og udvikle nye og ligeså fantastiske produkter.
  • Kopivarer er sjældent af helt samme høje kvalitet.
  • Du kan købe den ægte vare brugt til samme pris, som kopivarerne sælges for.

Søger du efter “PH 5” og “PH 50” på søgemaskinerne, dukker der flere firmaer op, der sælger kopier af disse lamper. Firmaerne har ofte base i England, hvor der er helt lovligt at producere kopimøbler, og de er også helt åbne omkring, at det er kopivarer, de sælger.

I England er ophavsretten på designermøbler kun 25 år, mod 70 år i Danmark, så det giver engelske firmaer mulighed for lovligt at fremstille kopier af møbler, som danske firmaer ikke må fremstille.

I Danmark er det ikke ulovligt at købe kopivarer til eget brug. Men bestiller du flere af slagsen, kan du risikere at skulle bevise, at de virkelig er til eget brug, og ikke med henblik på at sælge dem videre.

Hvis du overvejer at købe kopivarer, anbefaler jeg dig, at undersøge den nyeste lovgivning på området, da loven kan ændre sig.

Brugte PH 5 lamper til salg fra 500 kr.

Vil du gerne have en PH 5 lampe, men har ikke ret mange penge, kan du få brugte PH-lamper fra 500 kr. og opefter. Til 500 kr. er lamperne godt brugte, men de koster også væsentligt under nyprisen.

Hvid ph5 lampe
Brugte PH 5 lamper kan være helt fejlfri og derfor et langt bedre køb en diverse replica. Og så er det en fin investering.

Da jeg kiggede på dba.dk, var der over halvtreds brugte PH 5 lamper til salg. De kostede fra 500 kr. op til ca. 2.500 for næsten nye lamper.

Du kan også kigge på antik-i.com, der giver et overblik over brugte PH lamper ved antikvariater i hele Danmark.

De har et fint udvalg af både PH 5 og PH 50 lamper til ca. 1.800-2.200 kr. Finder du en lampe, du godt kan lide, må du kontakte den pågældende butik for at høre nærmere omkring forsendelse.

Hvor kan jeg se PH 5 og PH 50 lamperne?

Hvis du gerne vil se PH 5 og PH 50 lamperne, kan du finde dem i de allerfleste velassorterede lampebutikker. Her er en liste over nogle af de fysiske butikker, hvor du kan se lamperne:

  • Lysmesteren, Lundingsgade 1, 8000 Ã…rhus C, Tlf.: 86 18 37 37
  • Lysmesteren, Fjordsgade 11, 5000 Odense C, Tlf.: 66 15 63 23
  • Louis Poulsen’s showroom, Gammel Strand 28, 1202 København K, tlf. 33 29 86 70

Hvor køber jeg de billigste PH 5 lamper?

PH lamper er stort set aldrig på tilbud, og de sælges næsten altid til samme pris i alle butikker. Jeg fandt dog et enkelt tilbud, hvor du kan spare 15 %, men det er meget sjældent at finde tilbud på PH lamper.

Du kan spare mange penge ved at købe din nye PH 5 lampe brugt, og der er mange PH 5 lamper til salg via dba.dk, hvor et eksemplar, der er næsten nyt, kun koster ca. 2.000 kr.

En PH 5 lampe er en rigtig god investering, da den er designet, så lyset er helt perfekt og blændfrit. Den er et ægte dansk design ikon, og vil altid være en unik klassiker.

7 kommentarer til “Her finder du PH 5 lamper til salg til de bedste priser”

    • Hej Thorkild,

      Lige umiddelbart så ser det ud til at Lampeexperten.dk har dem til den billigste pris på ca. 4700 kr.

      Det er dog minimalt hvad der er at spare i forhold til de andre butikker der sælger PH5 lamperne.

      Så det vil nok i bund og grund afhænge af eventuelle fragomkostninger.

      Mvh.
      Mikael

      Svar
    • Hej Betty

      Rigtig godt spørgsmål, som jeg desværre ikke kan give dig et præcist svar på. Der findes kopier, som man stort set ikke kan se om er den ægte vare eller ej, altså der er stor forskel på kvaliteten af kopierne.

      Hvis du ikke vil risikere at købe en kopi, skal du sørge for at få den originale kvittering med i handlen.

      Svar

Skriv en kommentar