Den kendte arkitekt og designer Poul Henningsen har siden 1926 designet mange forskellige PH lamper for lampefirmaet Louis Poulsen.
De klassiske pendler som PH 5 er utroligt velkendte, men der er også flere flotte PH lamper til væg at vælge imellem:
- PH 2/1
- PH 3/2
- PH væglamper til udendørs brug
- P-hat
PH lamper lyser op uden at blænde
De smukke PH lamper er designet lyset fordeles jævnt og reflekteres igennem skærmene uden at blænde.
Poul Henningsen eksperimenterede meget med udformningen af skærmene gennem hele sit liv, for at skabe nye gode PH lamper.
Mange af PH lamperne har tre skærme, der tilsammen giver det perfekte blændfri lys. Men han eksperimenterede også med både færre og flere skærme for at skabe anderledes lysudgivelse.
Koglen er et eksempel på en lampe med mange skærme, og væg-lampen P-hat er et eksempel på en PH lampe med kun én skærm.
P-hat er en PH lampe med kun én skærm
Som de andre PH lamper, udsender P-hat et blændfrit lys. Den er designet i 1961, og er velegnet til entre, trapperum og gangarealer.
Den skiller sig ud fra de fleste andre PH-lamper, da den kun har én skærm, hvor de fleste PH lamper har 3 eller flere skærme. Skærmen kan vippes.
P-hat blev oprindelig produceret i 2 størrelser: 22,5 cm og 30 cm. Den største er ikke længere i produktion.
Den mindste bliver stadig produceret og koster 1895 kr. i alle de danske webshops, som jeg kunne finde – den var billigst her.
PH 2/1 er en serie med både væglampe, bordlampe, pendel og lysekrone
PH 2/1 har det klassiske design fra PH med tre skærme. Det første tal efter PH angiver, hvor stor den største skærm er – et 2-tal betyder 20 cm i diameter.
Det næste tal angiver at de to næste skærme er samme størrelse som de er på PH 1 lampen, hvor den øverste skærm er 10 cm i diameter. Lamperne med dette skæve skærmsystem blev udviklet, så lyset reflekteres optimalt på laverehængende pendler.
Skærmene er i mundblæst glas og er blankt på ydersiden og mat på indersiden. Skærmen sidder på en arm og er nedadhængt ligesom skærmen på PH pendlerne er. Armen er i højglansforkromet aluminium og messing.
PH 2/1 væglampe koster 4.445 kr. inkl. levering hos Lampemesteren.dk her.
PH 2/1 fås også som bordlampe, pendel og en lysekrone med 3 lamper.
PH 3/2 væglampe er fremstillet i mundblæst glas
PH 3/2 væglampe er ligesom PH 2/1 fremstillet med skærme i mundblæst, hvidt, opal glas og med en arm i højglansforkromet messing.
Hvor PH 2/1 væglampe har nedadvendte skærme i forhold til armen, har PH 3/2 opadvendte skærme i forhold til armen.
PH 3/2 væglampe koster 5595 kr. inkl. levering og kan købes hos lampemesteren.dk.
PH 3/2 fås også som bordlampe, pendel, lysekrone med 3 lamper og gulvlampe.
PH væglampe i kobber eller sort til udendørsbrug
PH væglampe er lavet i to versioner til udendørsbrug: i kobber og i pulverlakeret sort. Den bruger også treskærmssystemet, hvor den øverste skærm er 45 cm og skærmene er opadvendte.
Disse udendørs væglamper er helt blændfri, og giver et godt lys uden skygger. De er derfor praktiske ved indgangsdøren, så du kan modtage gæster i døråbningen, eller let kan finde dine nøgler frem, når du kommer hjem.
Kobberlampen er utrolig smuk og da kobber er meget modstandsdygtigt over for rust og kan tåle al slags vejr, er den særdeles velegnet til brug udendørs.
Kobber er et dyrt materiale og denne usædvanlig smukke udendørs PH lampe koster ca. 12.000 kr. inkl. gratis levering ved alle de forhandlere, som jeg kunne finde.
I pulverlakeret sort koster væglampen 5.145 kr. inkl. levering her.
Du kan også købe en matchende pullert til 5.945 kr.
PH-lamper til væg – Er ikke billige, men er alligevel et godt køb
PH væglamper er meget smukke og funktionelle lamper, og der er PH lamper til både indendørs og udendørsbrug.
Væglamper sparer plads i forhold til gulvlamper og er ofte lettere at hænge op end pendler.
Både 3/2 PH væglampen og 2/1 PH væglampen er en del af en indendørs serie, og køber du en af disse, kan du få matchende lamper i hele huset med samme serie.
Udendørslamperne er eksklusive og flotte, og du vil helt sikkert glæde dig over en PH væglampe ved indgangsdøren hver eneste gang, du kommer hjem.
Selv om PH-væglamperne koster fra 1900 kr. og op til 12.000 kr. er pengene givet rigtig godt ud. Lamperne er af høj kvalitet, og lyset er behageligt og blændfrit. Du kan derfor roligt købe en af de smukke væglamper, da du vil glæde dig over den i de næste mange år.