Mange foretrækker plankegulv i stuen, af den simple grund, at de er flotte. Til gengæld kvier nogle sig måske ved prisen, da de ikke hører til i den billige ende af skalaen.
Er du på udkig efter et plankegulv, så er der god grund til at kigge efter et restparti, da det ofte er billigere end at købe dem fra nye.
De behøver ikke være gemt væk på et hengemt, gammelt lager – faktisk kan du finde mange gode tilbud online på restpartier.
Restpartier kan være høj kvalitet
Brædderne behøver absolut ikke at være af ringere kvalitet eller umoderne, fordi de er et restparti.
At købe en bunke brædder som restparti betyder nemlig ikke, at de har fejl – det kan derimod betyde, at det er nogle, som forhandleren har haft til overs og derfor gerne vil af med for billigere penge.
Det kan også være uafhentede gulve, eller der kan være tale om gulve, som er i overskud fra håndværkere eller producenter.
Jeg har her fundet nogle af de bedste tilbud til dig, og giver dig desuden et par brugbare fifs til, hvad der kendetegner de forskellige gulve.
Elegante gulve, samlede partier

En af de forhandlere som har et foldholdsvist stort udvalg indenfor flotte, populære trægulve er hos alpogroup.dk. Her kan du finde lamelplank i eg til 220 kr. pr. kvadratmeter.
En af fordelene ved at investere i lamelgulv er, at der ikke kommer store revner mellem brædderne.
Det skyldes, at lamelbrædder har en tre lags konstruktion. Du skal være opmærksom på, at lamelbrædder som regel ikke holder lige så lang tid som massive brædder. De kan dog som regel slibes fra 6-10 gange og stadig være i god stand.
Bemærk dog, at bestiller du dette tilbud, så kommer det i samlede partier, dvs. du skal bestille hele pakken eller ingenting.
Skibsplank til 348 kr.
Flottegulve.dk har et imponerende udvalg af restpartier indenfor mange forskellige træsorter, heriblandt kan du finde eg skibsplanker og lamelplank.
Prisen på eg skibsplank svinger fra 348 kr. til 359 kr. pr. kvadratmeter. Den billigste af slagsen kommer i klar olie med tykke brædder og har et rustikt præg, som du kan se her.
En fordel ved skibsplanken er, at de kan slibes igen og igen, og derved er plankerne næsten uopslidelige. Hvis du er til et naturligt look, så vil du også kunne lide planker, da de har aftegninger fra naturens hånd.
Du skal dog også være opmærksom på, at træ og planker kan være følsomme overfor varme og kulde og udvide sig og svinde ind, alt efter fugten i stuen.
Prisen på lamelplank svinger fra 215 kr. til 299 kr. pr. kvadratmeter. Den eksklusive model kommer i eg, der er dobbelt røget og er blevet behandlet med trip trap olie. Gulvet samles via et let håndterligt kliksystem.
Køb en afgrænset mængde

Hvis du har brug for at købe en afgrænset mængde, så har Hallandparket et stort udvalg med gode tilbud.
De sælger bl.a. massiv plank og lagerrester på gulve, som ikke længere er i produktion, hvilket er en fordel, hvis du f.eks. kun har enkelte planker i gulvet, som du skal have udskiftet – måske kan du finde nogen mage til her.
EDIT juli 2012 – Hallandparket.dk ser ikke længere ud til at være tilgængelig
En af de populære plankemodeller er massiv plank, der kommer i en ubehandlet lys model og koster 391 kr. pr. kvadratmeter.
Du kan også få skibsplank, som dog er noget dyrere. Det koster fra 468 kr. og opefter.
Du kan enten selv vælge at hente gulvet, eller at få det leveret til døren. Du er ikke forpligtet til at købe en bestemt mængde. Hallandparket har et stort udvalg, men du skal være opmærksom på, at hvis du køber mindre partier end typisk 15 kvadratmeter, så skal der betales et gebyr på 600 kr.
Sund fornuft at købe plankegulv som restparti
Som sagt kan der være megen sund fornuft i at købe restpartier, da de ofte er billigere, og kvaliteten er den samme, som ved et nyt gulv.
Du skal dog være opmærksom på, at du sommetider skal købe et samlet parti, og at det kan være brædder, der er udgåede af produktion.
Det billigste tilbud jeg har kunnet finde på lamelplank var på 215 kr. kvadratmeteren hos flottegulve.dk.
Du skal være opmærksom på, at kvaliteten og prisen ofte følges af, så de billigste brædder er ikke nødvendigvis de bedste brædder. Skibsplank er generelt noget dyrere, men jeg fandt det ned til 348 kr.
Er du på udkig efter noget ekstraordinært og et superflot gulv, så vil jeg råde dig til den flotte skibsplank, der markedsføres hos Hallandparket. Her kan du også finde massiv plank til 391 kr.