Prismelysekroner – Billige priser, hvad kan man få?

Prismelysekroner giver et dejligt lys i værelset, og er meget dekorative. Se hvor du kan finde de smukkeste lysekroner til meget billige priser i denne artikel.

Billige prismelysekroner
Se smukke og billige prismelysekroner under 2000 kr.

Prismelysekroner koster ofte mange tusind kroner. Du behøver dog ikke at betale så mange penge for at få en flot lysekrone. Jeg har fundet mange smukke lysekroner til billige priser, og endda et par stykker til kun 500 kr.!

Læs med her, og se flotte prismelysekroner i de følgende prisklasser:

2 flotte prismelysekroner til under 500 kr. stykket

Prismelysekrone i soveværelset
Små lysekroner er flotte i soveværelset

Prismelysekroner er meget smukke og dekorative, og de bruger mange prismer for at sprede lyset fra pæren, så det bliver reflekteret og giver et behageligt lys.

Ønsker du dig en flot lysekrone, men har du et stramt budget, kan du vælge en af disse, der hver især kun koster 500 kr.:

  • Bloomingville lysekrone koster 500 kr.
  • Lille lysekrone, der koster 500 kr. + 75 kr. i levering på hoejgaardbrugskunst.dk. Der passer godt til badeværelset eller gangen. Den måler 32 cm i højden og 17 cm i bredden.

De har begge kæder af prismer, der skjuler pæren, så der kommer et flot og behageligt lys fra lysekronen.

Smukke prismelysekroner til under 1000 kr.

Markslöjd lysekrone
Klassisk lysekrone fra Markslöjd

Den svenske lampeproducent Markslöjd har en meget stor kollektion af krystallysekroner, og de har ca. 70 forskellige lysekroner at vælge imellem. Nogle af Markslöjds prismelysekroner er meget store og dyre, men de har også mange mindre lysekroner til billige priser, heriblandt Hanaskog og Gransö.

Hanaskog er blandt de billigere krystallysekroner fra Markslöjd. De er inspireret af lysekroner fra det svenske slot Hanaskog, og er guldbelagte. Gransö lysekronen er inspireret af slottet Gransö, og har en skinnende ring af metal:

Disse tre lysekroner fra Markslöjd koster under 1000 kr.:

  • Markslöjd Hanaskog med lange kæder af prismer øverst og kortere kæder af prismer nederst, der skjuler pæren koster 960 kr. inkl. levering. Den måler 30 cm i diameter og er 43 cm høj, og bruger en E27 max 60W pære.
  • Markslöjd Hanaskog uden kæder af prismer øverst, og med halvlange kæder af prismer nederst koster 760 kr. inkl. levering, og kan købes her. Den måler 30 cm i diameter og er 30 cm høj, og bruger en E14 40W pære.
  • Gransö er inspireret af lysekronerne på det svenske Gransö slot, og koster 800 kr. inkl. levering. Den har lange prismekæder øverst og kortere prismekæder nederst, og måler 30 cm i diameter og 40 cm i højden.

Jeg fandt også en meget smuk og klassisk lysekrone til kun 950 kr. inkl. forsendelse. Den minder om den ene af Hanaskog lysekronerne med meget lange prismekæder øverst, og kortere prismekæder nederst til at skjule pæren. Den er i sølvfarvet metal og har en diameter på 35 cm og en højde på 60 cm, så den er lidt større end Hanaskog lysekronerne.

Klassiske prismelysekroner til under 2000 kroner

Lene Bjerre lysekrone
Smuk Lene Bjerre lysekrone

Har du lidt flere penge i budgettet, er det lettere at finde flotte prismelysekroner. Jeg fandt f.eks. de følgende under 2000 kr.:

  • Lene Bjerre producerer nogle meget smukke prismelysekroner. Serien Crystaline Lighting fås i tre størrelser, hvor den mellemste lysekrone koster 1700 kr. inkl. forsendelse. Toppen er af massivt glas med kæder af prismer, der føjes sammen forneden. Den har en højde på 36 cm.
  • Markslöjd Krageholm koster 1960 kr. inkl. levering. Den har en bred ring med plads til 6 stearinlys yderst. Inderst er der op til 3 pærer. Den har en diameter på 50 cm og en højde på 52 cm. Du kan vælge mellem et antikt udseende i guld-metal eller en metalring i krom. Du kan købe lysekronen her.

Flotte prismelysekroner til billige penge

Prismelysekroner er ofte meget dyre, og både nye og antikke koster ofte mange tusind kroner. Du kan dog betale langt mindre for nye lysekroner, og købe en af dem, som er nævnt i denne artikel.

prismelysekroner giver et smukt lys
Smukke lysekroner giver stuen et pift

Med priser fra 500 kr. kan selv studerende få råd til en prismelysekrone. De små lysekroner er meget dekorative, og er flotte både over et lille spisebord, i gangen eller badeværelset. Det er en god idé at supplere med flere lamper, for at skabe den helt rigtige belysning.

Til knap 1000 kr. er der flere smukke lysekroner. Markslöjd producerer krystallysekroner i mange prisklasser, og fælles for dem alle, er at de er inspireret af gamle svenske slotte.

For under 2000 kr. er der et større udvalg af lysekroner, og du kan f.eks. få en moderne og smuk lysekrone fra Lene Bjerre.

Du kan derfor sagtens finde en prismelysekrone, selvom du har et begrænset budget. Det er flot at blande moderne og klassiske ting for at få sin egen unikke stil i hjemmet, og en klassisk lysekrone kan se flot ud i en ellers moderne stue.

2 kommentarer til “Prismelysekroner – Billige priser, hvad kan man få?”

  1. Hej Mads

    Tusind tak for dit spørgsmål – det er altid skønt at høre fra en læser 🙂

    Den meget smukke lysekrone på det øverste billede er en Marksjöjd Ottenby Lysekrone, som sælges mange steder.

    Den koster f.eks. 1.215 kr. inkl. levering her.

    Mvh Karen

    Svar

Skriv en kommentar