Regnsensor til markise – Udvalgte markiser med egen regnsensor

Regnsensor til markiseHar du planer om at investere i en markise til dit hus eller din lejlighed, så er det rigtig fornuftigt at få en med egen regnsensor.

Her gør vi dig klogere på, hvilken model, du bør anskaffe, samt hvad prisen er for en markise med regnsensor og hvordan du kan spare 1.500 kroner ved at vælge den rette forhandler.

Regnsensor – fordele

Med en markise er du først og fremmest beskyttet mod solens stråler, selvom det også er hyggeligt at indtage sin frokost under en markise, når det småregner.

Skulle naturen imidlertid vise sig fra sin knap så venskabelige side og regnen begynder at vælte ned, så er det tid til at hive markisen ind.

En markise er ikke designet til at bære andet end sig selv og det er derfor vigtigt at den ikke bliver belastet af regn (eller hagl eller sne), der nemt kan ødelægge en markises ophæng.

En regnsensor beskytter markisen

En regnsensor er den smarte løsning. I det øjeblik regndråberne begynder at falde, så giver elektronikken besked om at køre markisen ind.

Dette forudsætter naturligvis at markisen er forsynet med en motor, men ellers fungerer det helt automatisk.

En regnsensor er også meget fornuftig, for der er f.eks. ingen forsikringsselskaber, der vil erstatte en markise, der er blevet ødelagt af vejret, fordi ejeren ikke var hjemme til at køre markisen ind.

Regnsensor – den lille luksus i hverdagen

I dag kan man ikke købe en regnsensor til en markise, uden også at få en sol- og vindsensor med i købet.

Vindsensoren er også med til at beskytte markisen, så den ikke knækker i voldsomt stormvejr.

Vindsensor til markise

Solsensoren er den eneste sensor, der ikke sørge for at køre markisen ind ved dårligt vejr, men derimod kører markisen ud ved godt vejr.

Således kan du indstille din sensor til at overdække din terrasse, så den er kølig om morgenen, når du står op.

Det er luksus, men det er en regn-og vindsensor vel også, for vi kunne jo ret beset bare sørge for at rulle vores markise ind, når det blev dårligt vejr.

Regnsensor – størrelse og udseende

Den fylder ikke meget, sådan en kombineret regn-, vind- og solsensor.

Billig regnsensor fra Sunluxgruppen
Billede fra sunluxgruppen.dk

Som det fremgår af billedet, så er den eneste tydelige sensor den til vind. Regn- og solsensoren er skjult i overdelen af armen.

Der skal selvfølgelig kobles nogle ledninger til motoren i markisen (eller markiserne, hvis du har et stort hus eller et mindre firma), men eller fylder den ikke meget – den er cirka 25 cm i længden og godt 10 cm i bredden.

Hvad farven angår, så fås den kun i hvid, men det er naturligvis tilladt at male den, forudsat at du ikke male regn- og solsensor området over.

Udvalgte markiser

Det er faktisk de færreste markiser, der har indbygget sensor. Du skal som oftest bestille sensoren ved siden af, men det er klart at den kun kan fungere, hvis din markise har en indbygget motor.

Vi har dog fundet et firma, hvor du kan få en sensor inkluderet, når du bestiller en markise. Via deres hjemmeside beslutter du dig for størrelse, farve eller motiv på både stof og kassette. Her kan du så også vælge at få sol- og vindautomatik.

Som prøveeksempel bestilte vi en markise på 225 cm x 200 cm med motor og sensor.

Sensoren kostede 2.995 kroner og vi endte totalt på 23.600 kroner. Det er dyrt, men mere om det senere.

Mange firmaer sælger markiser

Vi har til gengæld fundet masser af firmaer, der – udover at være specialister i markiser generelt – både sælger motoriserede markiser og sensorer (de kan også hjælpe med montering i de fleste tilfælde). Her følger et par stykker af dem.

Profilmarkiser.dk leverer både til private og virksomheder, samt boligforeninger.

Profilmarkiser.dk sælger markiser online

Der er ingen tvivl om, at det bliver billigere, jo flere markiser man køber på én gang, men dette firma hører nu egentlig ikke til de dyreste.

F.eks. koster en markise i målene 245 cm x 210 cm kun 12.800 kroner inkl. motor.

Det er ganske vist for den billigste model, men den dyreste model, de har, koster i samme mål kun 18.000 kroner, hvilket stadigvæk er væsentlig billigere end det første firma, vi nævnte.

Prisen for en sensor – som du skal købe ved siden af – er 2.000 kroner. Billigere end det første firma, men stadigvæk for meget i forhold til det sidste firma, vi har fundet.

En sol-, vind- og regnsensor koster ikke mere end 1.500 kroner hos firmaet Sunluxgruppen, som naturligvis også er leveringsdygtige i både markiser og montering af disse.

Du kan dog også vælge kun at købe sensoren hos dem, hvis du f.eks. har fået et godt tilbud på en markise hos et andet firma.

Det er 1.500 kroner billigere end det første firma og derfor skal du se dig godt for, når du handler sensorer til din markise.

Skriv en kommentar