Retro bordlampe – Stort udvalg i online butikker

Skal du bruge en ny bordlampe, er der ingen grund til at købe nye og moderne lamper, når du i stedet kan vælge en retro lampe. Der er skabt så mange unikke og fede bordlamper i det sidste århundrede, at du helt sikkert kan finde en helt fantastisk retro bordlampe.

Verner Panton Panthella bordlampe

Den smarte bordlampe Verner Panton Panthella er en ægte retro klassiker

3 typer retro stilarter

Du kan groft opdele retro bordlamper i tre slags:

  • Originale lamper fra tidligere årtier
  • Lamper, der blev designet i anden tidsperiode, men som stadig er i produktion
  • Nye bordlamper der efterligner design fra tidligere årtier

Et eksempel på en retro bordlampe, er Verner Panton lampen Panthella. Den er meget tidstypisk for 1970’erne og er en klassiker, der fortsat er i produktion. Du kan både købe originale lamper, der blev produceret i 1970’erne og som evt. er blevet restaureret, samt Panthella lamper, der er helt nye.

Det samme gælder for Christian Dells bordlamper, som er meget tidstypiske for 1930’erne. Du kan købe både originale lamper fra 1930’erne, samt helt nye lamper, da de fortsat er i produktion.

Modernlamps.dk sælger originale retrolamper

Skal du have fundet en retro bordlampe, kan du starte med at kigge på modernlamps.dk. De sælger originale lamper, hvoraf nogle er restaurerede.

Kaiser Idell 6631

Kaiser Idell 6631

Denne online butik har også mange lamper fra Kaiser idell serien. Model 6631 luksus-modellen er meget populær, og er designet i 1933 af Christian Dell for Fritz Hansen.

Christian Dell arbejdede som formand for metalværkstedet på den prominente Bauhaus skole i Tyskland 1920’erne. Bauhaus var meget banebrydende, da designere, kunstnere og håndværkere for første gang arbejdede sammen om at designe produkter.

Stilen var meget enkel, og de produkter, der blev skabt på Bauhaus var funktionelle og de kunne masseproduceres.

Selve Bauhaus skolen blev lukket af det tyske Nazist-parti i 1933, men Bauhaus designstilen fortsatte med at præge design mange årtier efter.

Dels flygtede mange af underviserne og eleverne fra skolen fra Tyskland til andre lande i Europa, USA og Israel, og dels var både 50’erne og 60’ernes design kraftigt inspireret af de rene linjer fra Bauhaus.

  • Model 6631 fås i rød, grøn, turkis eller hvid og koster ca. 3.865 kr. inkl. levering på modernlamps.dk.
  • Vil du ikke have luksus-modellen, kan du købe den mindre Kaiser idell model 6786, der koster ca. 2.165 kr. inkl. levering.

Nye bordlamper med originalt retro-design på casanovafurniture.dk

Vil du hellere have nye lamper i originalt retro-design, har casanovafurniture.dk et stort udvalg af de klassiske bordlamper, som stadig produceres. Du kan f.eks. købe de følgende klassiskere, som der stadig er i produktion:

  • Kaiser idell model 6631 designet af Christian Dell for Fritz Hansen for ca. 4400 kr.
  • Arne Jacobsens bordlampe i hvid, sort, grå, blå grøn, rød eller sandfarvet til 4.695 kr. Designet i 1960 af Arne Jacobsen for Louis Poulsen.
  • PH 2/1 bordlampe til 3.995 kr. Designet for Louis Poulsen af Poul Henningsen, der designede det kendte 3-skærms-system til PH-lamperne i 1925.
  • Verner Panton Flowerpot bordlampe i orange, rød, mat grå, mint, gul, lilla og turkis til 1.795 kr., og i børstet stål til 2.495 kr. Flowpot lampen er designet i 1968 af Verner Panton for Louis Poulsen og er stadig fantastisk populær.
  • Cobra bordlampe designet af Greta Magnusson Grossman i 1947 for GUBI. Den fås i antracit grå, blågrå, vintage rød, varm grå og koster 2.595 kr.
  • Panthella bordlampe designet af Verner Panton i hvid til 3.695 kr.
Cobra bordlampe

Cobra bordlampe er designet af Greta Grossman

Derudover har casanovafurniture.dk virkelig seje retro-lamper, der er designet for nyligt, men inspireret af f.eks. 1970’erne:

  • Spun Light T1 er en skøn retro-bordlampe, der er designet i 2003 af Christian Wong for Flos. Den fås i farverne hvid, sort, mud, poleret alu og koster 5.525 kr.
  • Lamperne kan købes på casanovafurniture.dk.

    Søholm keramiklamper er skøn retro fra 60’erne

    Søholm keramik bordlampe

    Søholm bordlampe

    Søholm var en bornholmsk keramikfabrik, der eksisterede fra 1835-1996, hvor den producerede brugsting.

    De flotte keramiklamper produceres ikke længere, men de er meget tidstypiske for 1950’erne og 1960erne. Der er stadig mange brugte Søholm bordlamper i omløb, og de koster fra 100 kr. og opefter.

    Du kan finde dem på de typiske brugt-markeder såsom dba.dk, guloggratis.dk og trendsales.dk.

    Der er også flere hjemmesider, der sælger Søholm bordlamper:

    • Skøn lille Søholm keramik bordlampe til 135 kr. inkl. forsendelse. Total retro med blåt og brunt mønster på lampen.
    • Brun Søholm keramiklampe på porcelaensbutikken.dk til 482 kr. inkl. forsendelse. Butikken har mange andre skønne originale porcelæns- og keramikbordlamper.
    • Søholm kineser bordlamper til 1000 kr. på s-holm.dk.

    Billige nye bordlamper i retro-design

    Mange designere kigger tilbage i tiden, når de designer nye møbler og lamper, og bliver inspireret til nye designs.

    Der er mange prisbillige alternativer til de originale lamper, som der genbruger tidstypisk design. Jeg fandt f.eks. de følgende lamper:

    • Dallas mini bordlampe minder om PH lamperne, men koster kun 370 kr. Den fås i orange, grøn, hivd, lilla, sort eller rød.
    • Studio Skip bordlampe, der er i tresser retro stil til 150 kr. Den fås i grøn rød og lamper.

    Dallas og Studio Skip kan begge købes ved lampenetto.dk.

    Tommy retro lampe

    Tommy retro lampe fra ILVA

    På Ilva fandt jeg følgende retro bordlamper:

    • Soho bordlampen med både lampefod og lampeskærm i rød eller sort plast er inspireret af designstilen i tresserne. Den koster 415 kr. inkl. levering.
    • Retro bordlampe i pink, lilla, lavendel, lime, turkis eller sort metal til 265 kr. inkl. levering
    • Bordlampe i orange keramik leder også tankerne tilbage til tresserne. Den koster 315 kr. inkl. levering.

    Lamperne kan købes på Ilvas hjemmeside her.

    Stort udvalg af retro bordlamper i online butikker

    Der er en masse skønne retro bordlamper til salg i online butikker, og du behøver ikke at forlade din behagelige stol, for at finde den helt rigtige retro lampe.

    De skønne klassiske retro bordlamper både tidstypiske for deres periode, og samtidig er de så populære, at du næsten glemmer, at de blev designet for mange år siden.

    Designer lamperne koster ofte 3-4.000 kr. eller mere. De originale lamper, er en smule billigere end de nye lamper i samme design. F.eks. koster en original Panthella bordlampe 2.565 kr. og en ny-produceret Panthella bordlampe 3.695 kr.

    Mange lamper i billigere butikker såsom lampenetto.dk og Ilva er inspirereret af de klassiske designer lamper, og er et godt køb til prisen, hvis du vil have retro lamper uden at betale en formue.

TAGS: bordlampe , gamle bordlamper , retro lamper

Karen interesserer sig for alt, som gør hjemmet smukkere, sjovere og mere funktionelt at være i. Hun foretager indgående research af nye smarte maskiner og redskaber, og finder ud af, hvor de kan købes billigst. Dybdeborende undersøgelser af, hvordan huset og haven bedst forbedres og vedligeholdes, bliver viderebragt i tilbundsgående og læsevenlige guides.

Kommentarer


[ssbp]