Roomba 790 – Læs dette inden du køber en robotstøvsuger

Roomba 790 er den eneste Roomba robotstøvsuger i 700-serien, som har et trådløst kommandocenter. Det betyder, at du kan fjernstyre den i hele huset uden at være i det samme værelse. Det er også en fordel, at du ikke behøver at bøje dig ned, for at trykke på knapperne.

iRobot Roomba 790

Trådløst kontrol center til din Roomba 790

Roomba 790 har også de andre fordele i 700-serien. Den største fordel i denne serie er, at robotterne nu selv kan køre fra værelse til værelse. En anden stor forbedring er det smarte Dirt Detect 2 system, som er særligt godt til at finde ud af, hvor der ligger meget skidt.

Roomba 790 er en af de bedste robotstøvsugere

Skal du købe din første robotstøvsuger, har du sikkert mange overvejelser omkring, hvilken model, som du skal købe. Roomba er det førende mærke af robotstøvsugere, og pengene er rigtig godt givet ud, når du køber en Roomba i forhold til billigere mærke.

Roomba støvsugere er lette at betjene, de er grundige, og de finder selv rundt i hele huset, og kommer godt rundt i hjørnerne.

Den smarte Roomba 790 er en af de bedste støvsugere blandt Roombas modeller, og den koster kun ca. 4.700 kr. og kan købes her.

Roomba 790 betjenes med det trådløse kommando center

Roomba 790

Roomba 790 med trådløst kontrolcenter

Den største forskel mellem Roomba 790 og de andre Roomba robotstøvsugere i 700-serien er, at den leveres med et trådløst kommando center, som du kan bruge, når du skal betjene den. Det kan fjernstyre robotstøvsugeren igennem væggene, og ikke blot i samme værelse, som 780’erens fjernbetjening kan.

Der er touch control på det trådløse kommando center, ligesom det også er på selve robotstøvsugeren. Det trådløse kommando center har også retningsknapper, så du kan bevæge din Roomba i alle retninger med retningsknapper.

Det er en stor fordel at du kan betjene den, uden at du skal bøje dig ned. Har du fysiske begrænsninger som meget ondt i ryggen eller gigt i hænderne, kan dette spare dig for meget besvær og smerte.

Roomba 790 har også fået en flot ny blå farve, som gør den anderledes end de andre Roomba støvsugere, som normalt er sorte.

Derudover medfølger mere tilbehør i forhold til Roomba 780:

  • Du får 3 Virtual Wall Lighthouse i stedet for 2
  • 3 ekstra sidebørster i stedet for 1
  • 3 stk. HEPA filtre i stedet for 2 stk.
  • 1 opbevaringskasse
  • 2 stk. rengøringsværktøj i stedet for 1 stk.

Ved både Roomba 780 og 790 følger der naturligvis ladestation, strømforsyning, genopladeligt batteri, instruktions-DVD, 1 ekstra hovedbørste og 1 ekstra gummibørste med når du køber den ved denne forhandler. 

Er det let at betjene min Roomba støvsuger?

robotDet er utrolig let at finde ud af at betjene din Roomba 790, og der er kun få knapper, som du skal lære at kende.

Et tryk på den store runde Clean knap i midten af støvsugeren eller på det trådløse kommando center, tænder for støvsugeren. Endnu et tryk sender den ud for at støvsuge. Hvis du gerne vil have den hjem igen, kan du trykke på Dock, så finder den selv sin oplader.

Med Schedule kan du indstille robotstøvsugeren til at støvsuge på bestemte ugedage og tidspunkter, og med Clock indstiller du tiden, så støvsugeren ved, hvad tid og ugedag det er.

Kan min Roomba 790 selv finde rundt i huset?

Roomba 790 er godt til at navigere

Roomba 790 finder selv rundt i huset

Din Roomba 790 er rigtig god til at finde rundt i dit hus eller lejlighed, og det nye ved Roomba 780, Roomba 790 og hele 800-serien er at de selv kan navigere fra værelse til værelse via specielle Virtual Wall Lighthouse, som guider dem igennem døre og sørger for, at de støvsuger ét værelse ad gangen.

Med Roomba 790 får du 3 Virtual Wall Lighthouses, som du kan bruge til at  til at hjælpe din robotstøvsuger til at færdiggøre ét værelse, før den fortsætter til det næste. De bruges også til at spærre af for din Roomba, hvis der er specielle steder, som den skal køre udenom.

Fyrtårnene har to forskellige indstillinger: Lighthouse mode og Virtual Wall mode.

Du bruger Lighthouse mode, når du vil hjælpe din Roomba til at støvsuge ét værelse af gangen. Fyrtårnet stilles ved den ene side af døråbningen, og så ved robotstøvsugeren at den skal færdiggøre værelset, før den kører igennem til næste værelse. På den måde bliver det lettere for din Roomba at finde rundt i din bolig.

Har du et bestemt værelse, som din robotstøvsuger slet ikke skal ind i, bruger du Virtual Wall mode. Fyrtårnet stilles på den ene side af døren, og spærer helt af for robotstøvsugerens adgang til dette værelse.

Du kan også stille to fyrtårne op overfor hinanden for at spærre af til en sektion af værelset.

Kan den støvsuge popcorn og gamle madrester op?

790-opladningsstationRoomba 790 bruger det smarte Dirt Detect 2 system med både akustiske og optiske sensorer til at opdage, når der er en stor koncentration af madrester, hår eller andet skidt på gulvet.

Dette er en videreudvikling af Dirt Detec 1, som blot brugte en akustisk sensor, og som er brugt i de tidligere serier 400, 500 og 600 serien.

Den optiske sensor, som er ny i Dirt Detect 2, opdager større partikler såsom popcorn og store krummer på gulvet.

Med Dirt Detect 2 er Roomba 790 meget velegnet til at støvsuge børnenes madrester op under bordet, eller finde både papirclips og popcorn og få dem støvsuget op. Når den finder en stor koncentration af mad, sand eller andet skidt, kører den frem og tilbage indtil det hele er samlet op.

Vælter den hundens madskål?

haloEt sted, som kan volde mange problemer er kæledyrenes madskåle, og dem kan du spærre af for med en Virtual Halo, som købes separat.

Bruger du disse Virtual Halo omkring dine fyrtårne, dannes der en aflang cirkel omkring madskålene, som din Roomba kører udenom.

Du kan købe en de specielle Virtual Halo til dine fyrtåne ved denne forhandler her.

Kan den klare hårene fra hunden og katten?

Roomba 790 kattehår

Roomba støvsuger dyrehår

Roomba 790 er god til at støvsuge dyrehår op fra hårde gulve, men knap så god til suge dyrehår op fra tæpper.

Har du et stort behov og ønske om, at støvsuge hår op fra gulvtæppet, anbefales det at købe Roomba 880, som suger dobbelt så mange hundehår op fra gulvtæpperne, som Roomba 790 gør ifølge en test på Cnet.com. Ifølge denne test er Roomba 790 ligeså god til at suge hundehår op fra et hårdt trægulv, som Roomba 880 er.

Den nye Roomba 880 har nye specielle gummibørster og et meget stærkere sug, og derfor er den bedre til kæledyr end en Roomba 790. Derudover er det også lettere at rengøre gummibørsterne fra en Roomba 880, end det er at rengøre de mere almindelige hårde børster fra 700-serien.

Du kan læse mere om Roomba 880 i denne artikel, som jeg har skrevet.

Hvem bør købe en Roomba 790?

Roomba 790

Roomba 790 under sofaen

En Roomba 790 egner sig rigtig godt til dig, som har en stor bolig. Den kan selv finde rundt i huset fra værelse til værelse, og har du flere steder, der skal afspæres, kan du bruge et af de medfølgende fyrtårne.

Hvis du synes at din Roomba virker forvirret, og ikke når ind i alle dine værelser, så kan du holde grundigt øje med den, og se hvad det er, som får den til at køre forvirret rundt.

Det kan hjælpe at flytte lidt rundt på møbler, måtter og løse tæpper, og lige flytte et par ledninger. Har du meget tynde måtter kan du spærre dem af med fyrtårnene.

Det er rigtig smart at du kan fjernstyre den med det trådløse kontrolcenter fra alle steder i huset, så du kan blive siddende i sofaen eller blive liggende i sengen, mens du navigerer den rundt, eller indstiller ugeplanen for støvsugeren.

Som de andre Roomba støvsugere er Roomba 790 både let at betjene og den kommer godt omkring alle steder. Den kan selv finde rundt i huset, og alt skidt og støv bliver suget op takket være Dirt Detect 2. Den er derfor et rigtig godt valg, hvis du vil have en af de bedste robotstøvsugere. I forhold til hvor meget denne robotstøvsuger kan, er de 4.700 kr. givet rigtig godt i forhold til billige robotstøvsugere, som ikke kan lige så meget. Du kan købe den ved denne forhandler.

Links

Anmeldelse af Roomba 790 på pcmag.com her
Test af Roomba 790 på cnet.com her
Anmeldelse af Roomba 790 her

Hvis du gerne vil have den hjem igen, kan du trykke på Dock, så finder den selv sin oplader.

Med Schedule kan du indstille robotstøvsugeren til at støvsuge på bestemte ugedage og tidspunkter.

TAGS: iRobot robotstøvsuger , Roomba 790 , Roomba robotstøvsuger

Karen interesserer sig for alt, som gør hjemmet smukkere, sjovere og mere funktionelt at være i. Hun foretager indgående research af nye smarte maskiner og redskaber, og finder ud af, hvor de kan købes billigst. Dybdeborende undersøgelser af, hvordan huset og haven bedst forbedres og vedligeholdes, bliver viderebragt i tilbundsgående og læsevenlige guides.

Kommentarer

Kontakt brevkassen

Har du et problem eller spørgsmål omkring et emne indenfor hus og have, så kontakt vores brevkasse.

Skriv til brevkasse