
Er der noget som duften af græs en lun sommerdag? Mange haveejere ønsker naturligt nok at have deres egen græsplæne til at spille fodbold på, sole sig på og nyde synet af. Det kan dog være møjsommeligt at gro sin egen græsplæne.
Rullegræs er populært som aldrig før
Rullegræs er blevet et populært alternativ til almindeligt græs, som man sår i haven. Rullegræs har nemlig den fordel, at det er hurtigere at lægge, og så er du samtidig sikker på at få en plan, harmonisk plæne uden huller.
Haveprogrammer kan også have noget af æren for, at efterspørgslen på rullegræs er steget hos danskerne.
Hvis du overvejer at købe rullegræs til din have, så giver jeg dig her nogle tips til, hvad du skal være opmærksom på både før og efter et køb.
Vil du have et tilbud på rullegræs, udlægning eller begge dele, så kan vi også hjælpe med det.
Få et gratis tilbud på dit rullegræsprojekt – Billigste i pris – 100% uforpligtende.
Inden du går i gang med at lægge rullegræs
Sammenligner man en rullegræsplæne med en almindelig græsplæne, så har rullegræs den store fordel, at du kan bruge den efter fjorten dage eller tre uger, i hvert fald hvis du får den anlagt i sommermånederne.

Alternativt tager en almindelig græsplæne anlagt via græsfrø op til flere måneder om at vokse frem.
En rullegræsplæne er af samme kvalitet som en almindelig græsplæne.
I begyndelsen er den også ukrudtsfri i modsætning til en almindelig anlagt græsplæne, hvor ukrudtet dukker op med det samme.
En rullegræsplæne vil dog ikke være fri for ukrudt for evigt.
Inden du køber en rullegræsplæne, så skal du dog vide, at den er væsentligt dyrere end almindeligt græs, du skal regne med omkring 15.000-20.000 kr. mere, ifølge avisen 24 timer.
Rullegræs tilbud
Hvis prisen er ok for dig, så kan du gå i gang med at finde tilbud på nettet. Der er ikke så mange forskellige græssorter at vælge imellem, hvis du køber rullegræs, og det kan være en af ulemperne, hvis du er på udkig efter en speciel sort.
Mange forhandlere oplyser ikke priser på rullegræs direkte online, her må du sende en e-mail eller ringe til dem for et tilbud.
Rullegræs fra Bilka
Du kan dog finde nogle priser, hvis du leder lidt. Blandt de bedste tilbud jeg fandt, var et hos Bilka, hvor du kan købe en blanding af 45% engrapgræs, 45% alm. rajgræs og 5% microkløver til 23 kr. pr. kvadratmeter.
De gør dog på deres hjemmeside opmærksom på, at de har forskellige prisintervaller afhængigt af, hvor mange kvadratmeter, du ønsker at købe. Bemærk også, at varen ikke sælges hele året, så hvis du ikke kan finde den lige nu, så kontakt Bilka på tlf. 8778 3090 og hør hvornår de igen får det på lager.
Rullegræs hos Leopolds
Også hos Leopolds kører de med forskellige priser afhængigt af, hvor meget du køber. Hvis du kun er interesseret i et lille sortiment, så koster det 37,50 kr. for 1 kvadratmeter i kategorien 1-25 kvadratmeter.
Hvis du til gengæld planlægger at anlægge en stor plæne på mellem 300-999 kvadratmeter, så koster det 18,75 kr. per kvadratmeter. Du kan se priserne her: Prisliste (pdf dokument)
Jysk rullegræs
Hos Kronjysk Rullegræs kan du få græs til 35 kr. per kvadratmeter, hvis du køber mellem 1-50 kvadratmeter.
Også her er tendensen, at der gives forskellige priser, alt efter hvor mange kvadratmeter, du bestiller.
Lægning af rullegræsset

De fleste firmaer tilbyder at komme ud og lægge rullegræsset. Du kan dog også vælge selv at lægge græsset – i så fald bør du nøje følge anvisningerne. Den bedste måned at anlægge græs i er i maj eller juni.
Uanset hvordan du vælger at få anlagt din jord, så skal den være klargjort til græsset – den må hverken være for våd eller fedtet.
En af måderne du klargør jorden på er at fjerne al ukrudtet inden, at forhandlerne lægger rullegræsset ud for dig.
Hvis din jord er for kompakt og sammenkørt, så er det en god idé at fræse jorden igennem, så den bliver blødere at arbejde med.
Det kan godt være hårdt arbejde at fræse, så der kan være god grund til at hyre en professionel. Riv jorden grundigt igennem, så den bliver jævn.
Endvidere skal du være opmærksom på, om din jord er i fin stand, eller om den trænger til at køres igennem med en rendegraver. Hvis den lugter af rådne æbler, så er det som regel et tegn på, at den trænger til en tur med rendegraveren.
Efter græsset er blevet lagt, så tager det som sagt ca. 14 dage til tre uger, før det må betrædes, hvis det er i sommermånederne.
Få et gratis tilbud på dit rullegræsprojekt – Billigste i pris – 100% uforpligtende.
Fordele og ulemper
Overvejer du at anlægge rullegræs i din have, så er der altså en række fordele. Dels er det hurtigt og nemt, dels slipper du i begyndelsen for ukrudt.
Ulempen er, at det er væsentligt dyrere at anlægge rullegræs i forhold til almindeligt græs, så du skal selvfølgelig gøre op med dig selv, om det er pengene værd.
Beslutter du dig for rullegræs, så kan du finde flere tilbud på nettet – prisen per kvadratmeter er ofte afhængig af, hvor meget du køber. Du kan som regel få lagt rullegræsset ud af din forhandler, men vær opmærksom på, at du skal klargøre jorden inden.