
Piet Hein A622 fra Fritz Hansen (sort)
Skal du have et spisebord til køkkenet, er der flere fordele ved at købe et rundt spisebord:
- Ingen skarpe hjørner, som børnene kan støde hovedet ind i
- Du kan bedre se de andre omkring bordet, og det er lettere at snakke med alle
- Mere fleksibelt med siddepladserne – du kan lettere presse en ekstra gæst ind
Der er naturligvis et kæmpe udvalg af runde spiseborde til køkkenet. I de fleste køkkener er der begrænset plads, og selv om køkken-alrum er blevet meget populære, er der stadigvæk huse og lejligheder, der har separat køkken.
Separat køkken
Har du et separat køkken, sparer du meget plads og tid ved at have spisebordet i køkkenet, da det er let at dække bord og sætte maden på bordet i køkkenet, hvor alting er tæt på hinanden. Står spisebordet i stuen, går der meget tid med at bære maden frem og tilbage.
Jeg har fundet nogle skønne runde spiseborde til køkkenet, der ikke tager alt for meget plads i forskellige prisklasser. Læs med om 4 flotte runde spiseborde:
- Piet Hein A622 Bord fra Fritz Hansen
- Oscar fra Zity1
- Bjursta fra IKEA
- Rundt Loop Stand bord fra HAY
Piet Hein spiseborde er klassiske og smarte

Piet Heins superellipsebord er et af de bedst kendte danske spiseborde.
Han har designet flere andre borde i samme serie, bl.a. et lille rundt spisebord, der måler 75×72 cm, og er perfekt, hvis du kun har en lille smule plads i køkkenet, og sætter stor pris på godt klassisk design. Det er stort nok til at 2 mennesker kan spise ved det.
Det har en 4-grenet søjlefod, så du ikke skal bekymre dig om at sidde ved et bordben.
Piet Hein A622 Bord fra Fritz Hansen får i hvidt laminat, grå laminat, sort linoleum, valnød eller bøg.
Det er billigst i hvidt laminat og koster 9.170 kr. inkl. levering og dyrest i sort linoleum, der koster 11.080 kr. inkl. levering.
Det runde spisebord Oskar koster 1000 kr. inklusiv fragt

Leder du efter et enkelt og billigt rundt spisebord, er Oskar lige sagen. Det måler kun 90 cm i diameter og er 75 cm højt, og passer derfor godt til mindre køkkener.
Pladen er i egefiner eller hvid lak og benene er i kromrør.
Der er 4 almindelige bordben, og der er masser af plads til 4 personer rundt om bordet.
Det har et sødt og enkelt design, og koster ca. 1000 kr. inkl. fragt.
Bjursta runde spisebord fra IKEA kan gøres større med ekstra plade

IKEA sælger det runde spisebord Bjursta, der er meget flot og enkelt med en tyk bordplade og 4 solide ben i enten birketræsfiner, egetræsfiner, hvid eller sortbrun. Det har et klassisk solidt udseende, og er især flot i birketræsfiner.
Der hører en tillægsplade til bordet, der opbevares under bordet, når den ikke er i brug. Det er meget praktisk at kunne sætte en plade i bordet, når der kommer gæster, så der er plads nok til alle.
Det koster 1700 kr., hvis du selv kan hente det i den nærmeste IKEA, ellers 2.500 kr. inkl. levering.
Rundt Loop Stand spisebord til køkkenet fra HAY
Det danske design firma HAY laver lækre designermøbler, der er innovative og nutidige.

Designeren Leif Jørgensen har designet kollektion Loop Stand.
Kollektionen indeholder flere borde og et garderobeskabe i flere højder. De runde borde i Loop Stand kollektionen har tre ben, hvilket giver dem et usædvanligt udseende.
Det runde Loop Stand bord har en bordplade i sort linoleum eller hvid laminat, og ben i pulverlakeret sort eller pulverlakeret hvid. Som spisebord har den en højde på 74 cm og fås i to størrelser:
- 105 cm i diameter, der koster 4.700 kr.
- 120 cm i diameter, der koster 5.200 kr.
De kan begge købes i Jacobsen Plus.
4 runde spiseborde til køkkenet
Jeg har valgt 4 runde spiseborde til køkkenet blandt det kæmpe udvalg, som der findes i butikkerne og webshopsene.
Tre af dem er under 100 cm i diameter og passer derfor godt til et køkken, hvor der ikke er så meget plads. Loop Stand er det største, og fås i de to størrelser 105 og 120 cm i diameter, så har du meget plads i dit køkken ville dette moderne runde bord være et godt valg.
Det mindste er Piet Heins lille runde bord, der kun måler 75 cm i diameter. Har du et lille køkken, passer dette bord derfor godt til det. Det er et smukt bord i klassisk design fra Piet Hein, og det vil give ethvert køkken et løft opad.
Skal det være så billigt som muligt, er Oscar et rigtig sødt bord. Det er helt enkelt uden at være påtrængende, og vil indgå som en naturlig del af baggrunden i køkkenet. Det er stort nok til at 4 personer kan sidde omkring det.