Sandkasse med låg – 7 smarte træ eller plast sandkasser

En sandkasse må være det ældste (og måske bedste) stykke legetøj i verden og leder du efter en sandkasse med låg, så finder du her tilbud på forskellige sandkasser i træ og plast, samt vores anbefaling af, hvad du er bedst tjent med, både økonomisk og kvalitetsmæssigt

Sandkasse med låg

Hvorfor en sandkasse med låg?

Der er to grunde til, at det er fornuftigt at have et låg på sin sandkasse.

For det første holder det dyr ude – katte har f.eks. en idé om at ethvert område med sand er et toilet og for det andet, så holder det ting inde.

En sandkasse med lås er således et glimrende opbevaringsrum til de legeredskaber, der er i en sandkasse.

På flere af de modeller der er nævnt herunder, er låget også beregnet som en bænk.

Når sandkassen er åben, så kan man sidde på hver sin side og slappe af (bænken er beregnet til børn og ikke voksne).

Træ eller plast?

Sandkasser kan fås i rigtig mange kreative former og farver. Du kan få den udformet som en bil eller en bille, en trekant eller en cirkel og tusind andre ting.

Forenklet kan man sige, at de mest regulære sandkasser er dem i træ, mens dem i plast oftest er udformet som en eller anden figur.

Derfor bliver det først og fremmest et spørgsmål om smag og stil hos dig og din familie.

Husk at en sandkasse gerne skulle holde i mange år og at du gerne skulle holde ud at se på den i mange år.

Dernæst handler det om kvalitet og pris. Vil du helst købe en billig sandkasse, der skal udskiftes efter 2 sæsoner eller vil du investere i placeringen af en fast sandkasse, der integreres med resten af haven?

Endelig kan man selvfølgelig også lade sig påvirke af sine børn, men husk at de har det med at vokse og pludselig interessere sig for noget andet.

Sandkasser i plast

Som sagt findes der uendelig mange former og farver, når vi taler om sandkasser i plast. Her skal blot nævnes en blå musling, en grøn skildpadde og så en simpel firkantet model i blå.

Fælles for dem alle er, at de ikke er langtidsholdbare og vil blive præget af bl.a. solens stråler.

Den blå musling koster 190 kroner, men hvis du vil have et låg, så skal du købe to og lægge den ene over på den anden.

Det lyder måske mærkeligt (og dyrt), men det gør at du kan bruge låget til leg, når det ikke er på.

Så kan der f.eks. være sand i den ene musling og vand i den anden. Du finder den her.

Den grønne skildpadde er fin og dens skjold fungerer som låg. Vi har fundet den til mange forskellige priser, men den billigste var 399 kroner (ex. forsendelse).

Endelig er der den simpelt firkantede model, som kan være fin at tage frem engang imellem, men vi har svært ved at se den som en fast sandkasse, da den heller ikke er særlig stor (77 cm x 77 cm).

Den er til gengæld billig og vi har fundet den til 180 kroner på Nettorvet.dk.

Sandkasser i træ

Hvor sandkasser i plast ligner dyr eller ting, så er sandkasser i træ ofte bygget op omkring det at have flere funktioner.

Vi har fundet en smart sandkasse, hvor låget bliver forvandlet til to bænke, når det bliver åbnet.

Det er en god løsning og gør at børnene kan sidde andre steder end i selve sandet.

Du finder den til 599 kroner her.

Den er også utrolig let at samle, så det kan også lade sig gøre selvom hænderne ikke er skruet helt ordentligt på.

Er du mere til en af de 6-kantede sandkasser, så har Hörby Bruk produceret en rigtig flot model de bare kalder “210”.

Den kan du købe her.

En anden ting der er værd at nævne omkring Hörby Bruk modellen er, at den har en kant hele vejen rundt som man både kan sidde og gå på.

I modsætning til sandkassen med bænken, så kan man gå på kanten hele vejen rundt og de fleste børn elsker at “gå på line”. Så det er værd at overveje.

Dertil skal du have en dug hvis du vil dække den over (det er ikke som sådan et låg). Den kan du finde her.

Andre muligheder

Der er altid gør-det-selv muligheden, når vi taler om en sandkasse i træ. Har du træ nok liggende og har du hænderne skruet rigtigt på, så siger folk, at det ikke er nogen sag at banke en firkantet sandkasse sammen.

Vi har imidlertid fundet noget helt andet, nemlig en sandkasse gravet ned i din have og med bund af havefliser, som du måske har til overs fra dengang, du anlagde terrassen?

Der er selvfølgelig også muligheden for at købe en brugt sandkasse. Dem er der masser af og det er ofte værd at se efter en brugt model, inden du investerer i noget nyt. Du finder et brugt marked her.

Vores anbefaling

Står du og skal vælge mellem en sandkasse i plast eller en i træ, så vil vi anbefale én i træ. Den er tungere, flottere, mere tidsløs og passer fint ind i de allerfleste haver. Børn kan vokse med den og hvis du blot behandler den med noget træbehandling i ny og næ, så kan den holde i mange år.

Har du mod på at kaste dig ud i et gør-det-selv projekt, så vil vi anbefale den nedgravede sandkasse, der er helt integreret i haven – du skal bare huske på, hvad du vil bruge den til, når ungerne ikke længere vil lege i den.

2 kommentarer til “Sandkasse med låg – 7 smarte træ eller plast sandkasser”

Skriv en kommentar