Sengerammer med skuffer – Udvalg og priser

Sengerammer med skuffer fra IKEA
Sengerammer med skuffer er svære at fine i Danmark.
IKEA har dog et par billige modeller.

Min søn har haft skuffer under sin seng længe, hvor en lille del af hans legetøj kan gemmes væk, men det er først for nyligt, at vi er blevet opmærksom på den indlysende mulighed for at gøre det samme under vores seng, i stedet for udelukkende at samle på støv.

Så følg med i denne artikel, hvor vi ser nærmere på et udvalg af disse smarte sengerammer med skuffer.

Hos Bedrenætter.dk finder du det største udvalg af sengerammer med skuffer. Se udvalget her ->

De praktiske ting

En sengeramme med skuffer kræver plads. Hvor man måske tænker, at man sparer plads (når man kan lægge en masse ting ned i skufferne), så skal man altså lige beregne den ekstra plads, der skal til for rent faktisk at kunne åbne skufferne.

Så husk lige at måle dit soveværelse grundigt op, inden du køber din nye sengeramme.

En anden ting, du skal være opmærksom på, er skuffernes evne til at rulle ud og ind.

Der skal være nogle ordentlige hjul på, som ikke går i stykker, når støvet nu alligevel finder vej ind til dem. Samtidig skal det være nogle hjul, der ikke laver mærker i dit gulv.

Endelig skal du sikre dig, at skufferne udnytter pladsen optimalt under sengen – først og fremmest i højden mellem sengerammens bund og dit gulv. Svæver skuffen bare et par cm over gulvet, så har du endnu en støvsamler af de store.

Der er lige en ting mere, for det er en rigtig god idé at gennemtænke, hvad du gerne vil bruge disse skuffer til og om de kan holde til det, som du har tiltænkt dem.

Vil du f.eks. gerne gemme en masse bøger, så skal du sikre dig, at skufferne kan holde til en vis belastning.

Vil du derimod gerne bruge skufferne til ekstra dyner, så skal du sørge for at der er plads til dem.

Den oprindelige danske model

Sengerammer med skuffer
Sengerammer med skuffer fra Jabo Møbler

Der findes et firma i Danmark, som efter eget udsagn var de første i landet, der producerede sengerammer med skuffer i 1980’erne.

Firmaet hedder Jabo Møbler A/S og den model, du kan se på billedet, er deres klassiske model.

Den er dyr, fordi den bliver specialdesignet til hver enkelt kunde (og derfor har vi heller ikke kunne finde nogen vejledende pris på den), men til gengæld har du så også din helt egen model, der passer præcis til dig og dine behov.De dyre modeller

Vi begynder med to modeller, der ligger i den dyre ende.

Modellen hedder Sophia og den fås i 5 forskellige størrelse og 5 forskellige træsorter.

Seng med skuffer
Model Sophia fra Sengekompagniet.dk

Prisen på en dobbeltseng, der måler 200×200 cm, ligger fra 4.500 kroner i fyrretræ til 5.600 i massiv bøg.

Vi kan rigtig godt lide detaljen med rygstøtterne i træ for enden af sengen, mens vi til gengæld ikke synes så godt om skufferne, der ikke når helt ned til gulvet.

En anden model finder vi i massiv fyr, der er hvidpigmenteret.

Den hedder Messina og har målene 180×200 cm.

Prisen er 5.000 kroner og den fås kun i denne ene størrelse og model.

Messina seng med skuffer
Messina seng med skuffer fra Sovezonen.dk

Det er værd at bemærke at denne model er beregnet til elevationsbunde og det er sjælendt at man ser en sengeramme med skuffer, der er designet til elevationsbunde.

Vi kan rigtig lide, at senge er lukket for enden og at skufferne ser store og rummelige ud.

De billige modeller

Der er rigtig mange mennesker, der gerne vil have en seng med skuffer under og selvfølgelig gerne vil have den så billig og god som muligt.

Og det kan godt lade sig gøre at finde en god sengeramme billigt, specielt hvis vi vender blikket mod Ikea.

Modellerne fra IKEA

De største plus ved de to sengerammer, vi har fundet, er at de ser langt dyrere ud, end de er.

De er flot designet og vil stå flot i ethvert soveværelse.

Den første model hedder Mandal.

Den har fire skuffer og sengerammen er lavet af massiv birk malet med klar akryllak.

Du kan få den i to forskellige størrelse, som (lille) dobbeltseng, der måler 160×202 cm og som (stor) enkeltseng, der måler 140×202 cm. Prisen er 2.300 kroner for den mindste og 2.600 kroner for den store.

Mandal sengeramme med skuffer
MANDAL sengeramme med skuffer fra IKEA

Den anden model hedder Oppdal.

Vi synes umiddelbart, at den designmæssigt var langt flottere end den første model fra IKEA, men desværre er hovedparten af sengen lavet af træfiberplader, som ikke er nær så holdbare som massivt træ.

Derfor skal du ikke regne med at denne seng er ligeså holdbar som andre sengerammer med skuffer.

Til gengæld er den billig – du skal betale 1.900 kroner for en model, der måler 140×200 cm og 2.100 kroner for en model, der måler 160×200 cm.

Andre muligheder

Det er ikke fordi der er det store udvalg af sengerammer med skuffer herhjemme i Danmark, men vender du blikket mod England eller USA, så er der flere muligheder.

Her skal du dog regne med både at skulle betale en masse for levering og så selvfølgelig den danske moms.

Skriv en kommentar