Sikkerhedssko – Terra, HKS eller noget helt tredje?

SikkerhedsskoEt par sikkerhedssko er ikke bare til pynt, men er med til at redde førligheden hos forskellige arbejdere, der ellers ville stå med f.eks. en knust fod efter en arbejdsulykke.

Markedet for sikkerhedssko er gigantisk, så hvad skal du vælge?

Her gennemgår vi 5 forskellige modeller, fortæller dig om kontante besparelser og giver dig gode anbefalinger til dit næste køb af sikkerhedssko.

Sikkerhedsskoens styrker

Der findes ingen faste krav til, hvordan et par sikkerhedssko skal se ud – desværre. Derfor er der alt for mange sko, der ikke indeholder det mest basale efter vores mening og det er en tå kappe.

En tå kappe beskytter dine tæer, hvis der er noget tungt, der falder ned på dine fødder.

Derudover kan/bør et par sikkerhedssko også indeholde en skridsikker sål og et sømværn.

Det første er med til at give dig stabilitet, selv hvis du arbejder på skrå flader og det andet er alfa omega, hvis du skulle komme til at træde på et søm eller lignende.

Så skal skoene selvfølgelig være slidstærke, med god pasform og ikke mindst lette.

Certificeringer

Der findes et utal af såkaldte ISO-certificeringer. En (eller flere) ISO-certificeringer er med til at sikre kvaliteten i både det produkt, du køber og i selve virksomheden.

F.eks. handler ISO-certificeringen 9001 om kvalitetsstyring i selve virksomheden, i dens arbejdsgange, udvikling og daglige ledelse.

Tjek eventuelt de enkelte ISO-certificeringer, næste gang du køber sko, men vær forberedt på, at sælgeren ikke nødvendigvis kender det, for der er rigtig mange af dem. Se også denne officielle hjemmeside, hvis du er nysgerrig. http://www.iso.org/iso/home.html (hjemmeside på engelsk)

ISO-certificering er svært at bruge som forbruger, men her er en tommelfingerregel – hvis et produkt ikke har nogen som helst certificeringer, så bør du nok overveje at købe noget andet.

Gennemgang af 5 sikkerhedssko

I det følgende præsenterer vi 5 forskellige sikkerhedssko fra 6 forskellige fabrikanter. De har alle sammen de ISO-certificeringer, de skal bruge og de koster fra 300 kroner og opefter, men der er stor forskel i kvaliteten.

1. Adrenaline fra Terra

Terra sikkerhedssko - Adrenalin

Billede fra carl-ras.dk

Terra er et canadisk mærke, der først og fremmest er kendt for at fremstille sikkerhedsfodtøj, der ligner almindelige sko.

Men tag ikke fejl, for der er virkelig tale om nogle solide sko, der beskytter, samtidig med at de ser flotte ud.

Her har vi fundet et par sko af mærket Adrenaline, der både har tå kappe og sømværn, samt skridsikker gummisål og svedtransporterende indersål.

Som tillæg kan du købe en stødabsorberende indlægssål, men det burde egentlig være inkluderet efter vores mening, specielt når man tager prisen i betragtning, som er 1.250 kroner. Du kan se skoen her hvor du også kan bestille den ekstra indlægssål til hele 225 kroner!

2. R5 fra HKS

HKS sikkerhedssko - R5

Billede fra specialbutikken.dk

Det danske firma HKS er – sammen med Terra – det mærke indenfor sikkerhedssko, der sælges flest af.

HKS arbejder også med at få sikkerhedsskoen til at se så almindelig ud som mulig, samtidig med at de forsøger at integrere ny teknologi i skoene.

Således har HKS integreret en såkaldt ”energi-sål” i deres sko, der absorberer stød fra hårde overflader med 50 %.

Det giver blødere fornemmelse, når du går, samtidig med at det skåner din ryg, når du f.eks. arbejder på betonunderlag hele dagen.

Dette er modellen R5, som også rummer en tå kappe af aluminium (der er meget lettere end det metal, man tidligere brugte i sikkerhedssko) og sømværn.

Ligesom modellen fra Terra ligger disse sko også i den dyre ende – vi har fundet dem til 1.600 kroner.

3. Spider fra Aimont

Aimont sikkerhedssko - Spider

Billede fra lawson-his.co.uk

I Australien sælges der rigtig mange af denne sikkerhedssko, som er et godt bud på en billig, men effektiv sikkerhedssko.

I modsætning til de to forrige sko, så er der her gået på kompromis med sålen og der er heller ingen sømværn.

Med ved du, at du ikke kommer til at gå på en arbejdsplads med løse søm, så er dette en god sikkerhedssko til en billig penge.

Skoen har vi fundet billigst i England, hvor du kan købe dem for 40 pund (hvilket svarer til omkring 400 danske kroner). Dertil skal du lægge fragt på cirka 50 kroner.

4. Zenit fra Jalas

Zenit sikkerhedssko - Sika Footwear

Billede fra olholm.dk

Den danske firma Sika-Footwear kan præsentere en sikkerhedssko, de kalder Zenit.

Udover de gængse funktioner, så er skoen her udstyret med et forbedret sømværn, der består af et fleksibelt fibermateriale.

Dette fibermateriale beskytter mod selv tynde søm og det er ganske unikt for en sikkerhedssko.

Samtidig har de udviklet et nyt snøresystem, så du kan snøre dine sko i et træk og placeret små sugekopper som ydersål, der giver et langt bedre fodfæste.

Prisen ligger på ca. 1.250 kroner, men køber du 5 par eller mere, så kan du få skoene til rabatpris (150 kroner i rabat).

5. Premiere fra Converse

Converse sikkerhedssko

Converse sikkerhedssko

Vi slutter med et amerikansk firma, der slet ikke er kendt for at lave sikkerhedssko. Nu kan de imidlertid præsenterer en solid fritidssko med tå kappe, støddæmpning og anti-statisk gummisål.

Den ligner til forveksling andre sko fra Converse og der er selvfølgelig også meningen. Prisen er ca. 1.000 kroner.

Vores anbefaling

Vi ville uden tvivl købe Zenit sikkerhedsskoen, men det handler i sidste ende om, hvilket arbejde du har og hvilket behov du har.

Og sørg altid for at prøve skoene, inden du køber dem, for dine fødder skal sandsynligvis tilbringe mange timer i skoene.

TAGS: HKS sikkerhedssko , Sikkerhedssko test , Terra sikkerhedssko

Mikael er i gang med en gennemgående renovering og modernisering af sit 4 hus (og et sommerhus). Er Gør-Det-Selv person til fingerspidserne og elsker processen fra gammelt bras til renoveret og lækkert. Med en kæmpe have og en masse projekter, så sker der altid noget nyt.

Kommentarer