Skærver – Billige sorte skærver og hvor du finder dem

Skærver

Skærver får i mange størrelser og farver. Her er vist det man kalder sorte / grå skærver.

Her får du en række tips og nyttige informationer der kan hjælpe dig med at finde rundt i den jungle det rent faktisk er når man skal købe skærver, og som ofte finder vi ud af at det sjældent kan betale sig at tage det første og det bedste tilbud. Med en smule research viser det sig nemlig at der er rigtig mange penge at spare.

Nederst i artiklen finder du også masser af information der er værd at læse inden du går i gang med at lægge din indkørsel af skærver.

Se dig om inden du køber

En indkørsel med sorte skærver er både dekorativ, flot, nem at vedligeholde, og samtidig giver den en smuk naturlig overgang til f.eks. bed eller have.

Men der en imponerende stor forskel på prisen ved de enkelte forhandlere og derfor kan det godt betale sig at kigge sig om en ekstra gang inden man køber.

Svært at sammenligne

Sorte skærver

Sorte skærver på legeplads

Når det kommer til at sammenligne priser på sorte skærver, kan det godt være en stor opgave, men den tid du bruger kan sagtens betale sig.

Først og fremmest er der jo forskel på størrelsen og ofte er den størrelse der hedder 8-11 mm, lidt dyrere end den der hedder 11-16 mm som er den optimale størrelse til indkørsler. Desuden er de grå skærver oftest billigere end de sorte.

Nogen hjemmesider angiver deres priser pr. ton mens andre angiver i m3, og her skal man passe på 1 ton er nemlig ikke det samme som 1 m3. 1 m3 svarer ca. til 1,7 tons.

Mange virksomheder sælger også deres skærver i såkaldte big bags, og her må man igen tjekke vægten inden man regner den egentlige pris ud, nogen big bags indeholder nemlig 1 tons mens andre indeholder 2.

Hvor meget skal jeg bruge?

Alt efter formålet varierer mængden af skærver du skal bruge. Skal de blot bruges som et dækkende lag, værne mod ukrudt, eller danne et fast køreunderlag? På hjemmesiden believeit.dk finder du en beregner der kan hjælpe dig med at udregne de antal kg. Eller antal m3 du skal have.

Moms og levering

Det kan godt være at man kan finde frem til nogle rigtig gode tilbud på sorte skærver, men husk lige at tjekke om det er inklusiv moms og levering, eller om det kommer oven i.

Mange steder tjener virksomhederne faktisk mere på leveringen end de gør på selve salget af skærverne, så derfor skal du huske at iberegne denne i den samlede pris. Oftest kan du altså få de billigste skærver hvis du selv har mulighed for at hente dem.

Det er tilladt at prutte om prisen

Alt for mange glemmer at det er tilladt at prutte om prisen når man handler, og lige netop med skærver er det en rigtig god ide at gøre det. Som tommelfingerregel gælder det, at jo mere du køber jo billigere burde du også kunne få det.

Hvor finder man så de billigste skærver?

Som sagt er der rigtig mange ting du skal huske at overveje og iberegne prisen når du leder efter billige skærver. Søger man efter skærver på Google, får man utrolig mange resultater, og derefter er det sådan set bare om at komme i gang med at sammenligne.

DRs Rabatten har lavet et indslag om granit skærver, hvor de sammenlignede priser fra byggemarkedet og andre virksomheder. De fandt frem til at S.A. Granit A/S var de billigste. Du kan læse hele artiklen fra Rabatten på dr.dk.

Skærver spredt ud i haven

Skærver spredt ud i haven

Bor du i Nordjylland har du også rigtig god mulighed for at få meget billige skærver. Ajstrup vognmandsforretning sælger nemlig sorte skærver i størrelsen 11-16 mm til priser fra 240 kr. pr. ton. Prisen er uden moms og levering. Men da de har deres egne biler er leveringsprisen ikke særlig høj, den starter fra omkring 400 kr.

Hos Ajstrup vognmandsforretning kan du selvfølgelig også selv hente dine skærver, og så får du dem ikke meget billigere.

Husk at prisen her i artiklen kun er vejledende, den blev givet ved forespørgsel på 1 ton, så mon ikke du kan få det lidt billigere??

NCC sælger også skræver til fornuftige priser, men de leverer ikke. Du skal klikke ind på NCCs hjemmeside, for at finde den lokale afdeling og for at se om de har netop de skærver du mangler. Du kan se en liste over de lokale salgssteder her.

Som sagt ligger der en enorm mængde af tilbud fra virksomheder hvis man søger efter skæver på Google, og det kan være et stort arbejde at gennemse alle tilbud. Jeg tvivler på at det kan gøres meget billigere end ovenstående, men brug alligevel et par minutter på at tjekke efter selv, før du køber.

Nyttig information

Hvis man vælger at lægge en indkørsel med sorte skærver, er man sikker på at få en både flot, dekorativ og naturlig indkørsel der harmonerer godt med både have, hæk eller bede.

Men lige netop med sorte skærver bør man være ekstra opmærksom på hvordan man bygger sin indkørsel op for at få det bedste resultat.

Skærver er også en rigtig god løsning hvis du er træt af at gå og pille ukrudt op mellem fliserne. Ukrudtet kan nemlig ikke vokse særlig godt i skærver.

TAGS: Billige skærve , Skærver , Sorte skærver

Mikael er i gang med en gennemgående renovering og modernisering af sit 4 hus (og et sommerhus). Er Gør-Det-Selv person til fingerspidserne og elsker processen fra gammelt bras til renoveret og lækkert. Med en kæmpe have og en masse projekter, så sker der altid noget nyt.

Kommentarer

Kontakt brevkassen

Har du et problem eller spørgsmål omkring et emne indenfor hus og have, så kontakt vores brevkasse.

Skriv til brevkasse