Skobokse – Opbevaring af sko på den nemme måde

Skobokse fra Nomess
Skobokse fra Nomess i model Clear Shoe Box. Priserne starter omkring 130 kroner. Ikke så praktiske til snavsede sko.

Har du mange sko derhjemme, og vil du gerne passe godt på dem, er skobokse en rigtig god måde at opbevare dem på.

Læs med hvis du vil se, hvor du kan købe sjove og smarte skobokse henne. Du kan bl.a. læse om gennemsigtige akrylbokse fra Nomess og flotte skoæsker med mønster på fra House Doctor.

Akrylkasser med skuffe fra Nomess kan stables

Nomess Copenhagen er et dansk design firma, der har specialiseret sig i at lave smarte opbevaringsløsninger i skandinavisk design.

Clear Box skoæsker fra NoMess
Clear Box skoæsker fra NoMess

“Nomess” betyder “intet rod” på engelsk, og firmaet har skabt mange flotte opbevaringskasser og møbler, der hjælper os til at få system i al det rod, vi har derhjemme.

Nomess producerer bl.a. meget lækre gennemsigtige akrylkasser til sko med skuffer, så det er let at få skoene ind og ud af skoboksene.

Kasserne er stabelbare, så du kan stable dem ovenpå hinanden, så de tager så lidt gulvplads som muligt.

Clear Shoe Box fås i to størrelser:

  • Clear Shoe Box small, der måler 17,5x33x10,5cm kan bl.a. købes hos designdelicatessen.dk for 130 kr. inkl. levering.
  • Clear Shoe Box large, der måler 20x37x14cm kan også købes hos designdelicatessen.dk for 200 kr. inkl. levering og hos purestyleliving.dk for 250 kr. inkl. levering.

Har du brug for akrylkasser til opbevaring af andre ting, bør du kaste et blik på de andre spændende produkter fra Nomess.

De har akrylkasser med skuffer i flere andre størrelser, samt nuttede små MoMa boxe som blandt andet kan findes hos Kaiku.dk i mange søde gennemsigtige farver.

Gennemsigtige skobokse med fine mønstre/håndtag

Tica Copenhagen skoboks
Tica Copenhagen skoboks fra Fenomen.dk

Tica Copenhagen laver de fineste skobokse i to størrelser, der passer til både sko og støvler.

De er gennemsigtige, så du let kan se, hvilke sko, du har gemt derinde. Skoboksene har et håndtag, så de er lette at bære rundt på.

Der er søde mønstre af f.eks. lilla stjerner, sølvblomster eller sorte/lyserøde støvler på kasserne. Kasserne er dansk produceret af miljøvenligt plast, som kan genbruges.

Skoboksene bliver leveret flade, og kan nemt foldes sammen. De fås i følgende størrelser:

  • Box 1 fra Tica passer til opbevaring af sko samt A4 papir, og måler 32 x 29 x 9½ cm. 1 stk. koster 150 kr. inkl. levering hos Fenomen.dk og 160 kr. inkl. levering hos Boxdelux.dk.
  • Box 2 fra Tica passer til opbevaring af støvler og måler 54 x 30 x 12½ cm. 1 stk. koster 220 kr. inkl. levering hos Fenomen.dk og 230 kr. inkl. levering hos Boxdelux.dk.

Gennemsigtige skoæsker i mange størrelser

Du kan også købe nogle gennemsigtige skoæsker af plastic, der minder om Ticas skoæsker, men er en del billigere.

Der er tegninger af sko i sorte streger uden på æskerne. Skoæskerne er uden håndtag og kan åbnes fra forsiden, så du kan få skoene ud, selvom flere æsker stables oven på hinanden.

Skoæskerne fås i følgende størrelser:

  • Æske til opbevaring af støvler: 30x54x13 cm. 2 stk. 225 kr. inkl. levering.
  • Skoæske til børnesko: 10x30x18 cm. 2 stk. koster 115 kr. inkl. levering.
  • Skoæske til herresko: 21x34x14 cm. 4 stk. koster 250 kr. inkl. levering.
  • Skoæske til damesko: 18x30x10 cm. 4 stk. til 220 kr. inkl. levering.

Alle ovenstående er til salg hos Fenomen.dk.

Skoæsker med søde og spændende mønstre

Hvis du gerne vil have nogle dekorative skobokse, kan du vælge de søde æsker fra House Doctor.

House Doctor er et dansk firma, der laver en masse sjove og søde produkter til hjemmet. Skoæskerne er håndlavet af papir, og der er et hul, så du kan kigge ind til skoene.

Skobokse fra House Doctor
Søde skobokse fra House Doctor sælges hos
bl.a. Purestyleliving.dk for ca. 350 kroner pr. sæt.

De kommer i sæt med to æsker, der måler 28 x 28 x 14 cm og 32 x 32 x 16 cm med to forskellige mønstre, og det koster 350 kr. inkl. levering. De sælges blandt andet hos Purestyleliving.dk.

Hvor finder jeg billige skobokse?

Du kan være heldig at finde rigtig billige skoæsker i Netto, Bilka og Kvickly, hvor de engang i mellem sælger gennemsigtige akrylkasser til ca. 30 kr.

Du kan også finde skotøjsæsker i Søstrene Grene eller Tiger-butikken i farvestrålende mønstre, der består af en papæske med låg til, ligesom de traditionelle skotøjsæsker.

Ulempen er, at du ikke kan se udefra, hvilke sko, der er i kassen. Men du kan evt. tage et billede af de sko, der er i kassen, og sætte udenpå.

Papæsker fra IKEA
Papæsker fra IKEA

Æskerne koster mellem 10 og 30 kr. i begge butikker, så det er værd at slå et smut forbi, hvis du vil have en billig og sød måde at opbevare dine sko.

IKEA sælger lignende skotøjsæsker (37×28 x 18 cm) til 19 kr.

Du kan også få smarte skoskuffer af stof med et trådnet som vindue, så du kan se hvilke sko, der er derinde til 59 kr. for 2 stk. med mønster eller 79 kr. for 4 stk. i sort.

Disse skotøjsæsker og skoskuffer kan desværre ikke købes online.

Skobokse er en god løsning for at få styr på skoene

Er du glad for dine sko, og har du mange sko, der ligger og roder på bunden af et skab, er det en stor lettelse at få dem puttet i skobokse og stillet pænt op.

Du sparer skoene for støv, så de holder sig pæne længere, og du kan stille skoboksene frem i stedet for at gemme skoene væk. Akrylkasserne og skoboksene af gennemsigtig plastic er en god løsning, da det er let at se, hvilke sko, der gemmer sig derinde.

Plastkasserne fra Tica er også gennemsigtige, og de har den fordel at de leveres flade. Du kan derfor vente med at folde dem til kasser indtil du får brug dem, så de tager mindst mulig plads i mellemtiden.

Skoæsker med spændende mønstre som æskerne fra House Doctor, Tiger Butikken og Søstrene Grene er også flotte at gemme dine sko i. Hvor akrylkasserne er de mest praktiske, er skoæskerne med mønstre de mest dekorative.

Skriv en kommentar