Skydedøre indendørs – Ny smart skydedør til indvendig brug

Læs her om de lækre og smarte DecoSlide skydedøre, som du kan bestille online, og få leveret på 48 timer. Du kan let selv installere dem foran dit garderobeskat imellem loftet og gulvet.

skydedøre
DecoSlide er en ny smart skydedør til indvendig brug

Skydedørene sættes sammen i hjemmet af fire plader, og de passer alle højder mellem 210 og 250 cm. DecoSlide har verdenspatent på deres skydedøre, da konceptet er helt nyt og unikt.

Ny smart skydedør til indvendig brug

Skydedøre Anders Hornebo DecoSlide
Anders Hornebo er manden bag DecoSlide

DecoSlide er et nyt firma, stiftet i 2012 af Anders Hornebo. Han så et stort hul i markedet for skydedøre, efter mange år i branchen som bl.a. chef for det store køkkenfirma Skandinavisk Køkkengruppe.

Igennem hans arbejde med skabsskydedøre opdagede han, at skydedøre tit skabte unødvendigt besvær for håndværkere eller private, da skydedørene ofte skal specialfremstilles til nye huse. Der skal måles grundigt, før skydedøren kan fremstilles, og det kan tage 4-6 uger at få skydedøren leveret.

Ved nogle firmaer kan du bestille skydedøre i fast højde, men det er ikke sikkert, at skydedøren passer præcist til dit hjem.

Anders Hornebo løste disse problemer, da han fik idéen til at fremstille skydedøre, der med et fleksibelt system passer til alle højder. Derved kan både håndværkere og private bestille skydedørene i god tid, så de ligger klar til at blive installeret. Du betaler kun 300 kr., og får dem leveret indenfor 48 timer fra lageret i Silkeborg.

DecoSlide skydedørene er verdenspatenterede, og er de første og eneste af slagsen. Du finder ikke andre skydedøre, der på samme måde passer til alle højder mellem 210 og 250 cm, og som er så lette at installere, at det kan gøres på en formiddag.

Du kan se og bestille skydedørene på DecoSlides webshop.

Billige priser for høj kvalitet af skydedøre

Skydedør monteres
Det er let at samle skydedøren

DecoSlide skydedøre passer til højder mellem 210 og 250 cm, og de kommer i tre bredder: 62 cm, 82 cm og 102 cm.

Priserne starter ved 4.800 kr. for to skydedøre, der tilsammen har bredden 110-122 cm.

Du skal selv samle skydedørene, og når du samler dem, sættes hver skydedør sammen af 4 frontalplader og eventuelt mellemstykker af aluminium eller træ.

Alexander Hornebo, der er Anders Hornebos søn og marketingchef for DecoSlide, har forsikret mig, at selv personer med 10 tommelfingre, kan få samlet en skydedør på en halv time. Til de fleste skabe har du brug for 2-4 skydedøre, så du kan få samlet alle skabene på en formiddag.

Det er let at samle skydedørene

gulvskinne skydedøre indendørs
Gulvskinnen skæres let over

Der er rigtig gode videoer på DecoSlide’s hjemmeside, der udførligt viser alle trinene, når dørene skal samles.

Når du samler pladerne, sætter du dem sammen i den rigtige højde, så de passer til dit garderobeskab. Alt er forboret, så det er let at sætte skydedørene sammen.

Med i samlesættet kommer også de lofts-og gulvskinner, som frontalpladerne sættes sammen på. Skinnerne er fremstillet i aluminium, og er af god kvalitet.

Gulvskinnen monteres foran dit garderobeskab med dobbeltklæbende tape. Skinnerne er 245 cm lange, så skal du bruge en kortere skinne, kan du selv let skære den til med almindelig sav, så den passer til dit garderobeskab. Skal du bruge en længere skinne, sætter du flere skinner sammen med et lille beslag.

Loftskinnen monteres i loftet med dobbeltklæbende tape og skruer. Som gulvskinnen, kan du enten skære et stykke af, for at få den kortere end 245 cm, eller sætte flere sammen, for at få en længere skinne.

Nederst på skydedørene skruer du hjulene på; de har den fordel, at de kan finjusteres efter at skydedøren er blevet samlet, så de passer perfekt i højden mellem gulv-og loftskinne.

Brug skydedøre indendørs i soveværelset, entréen og stuen

skydedøre indendørs i soveværelset
DecoSlide skydedøre i soveværelset

Udover at bruge skydedøre til garderobeskabet i soveværelset, kan du også bruge DecoSlide skydedøre foran skabet mange andre steder. Du kan konstruere et walk-in closet med skydedørene foran, og du kan også bruge dem foran hylder eller skabe mange andre steder:

  • Hold styr på legetøjet i legeværelset bag flotte skydedøre
  • Gem frakker, halstørklæder, sko, vanter, cykelhjelme, paraplyer i garderoben bag skydedøre i entreen.
  • Gem fjernsynet, X-boxen, dvd’erne bag skydedøre i stuen
  • Gem vaskemaskine og tørretumbler bag skydedør i bryggerset

Det giver et skønt stilrent udseende, og du skal ikke bekymre dig om døre eller låger, der optager pladsen foran skabet.

DecoSlide skydedøre er et godt valg til dit hjem: de er moderne, fleksible og fås i mange designs og farver. De vil se flotte ud i mange år, da der er brugt materialer af høj kvalitet med en flot finish.

Ny smart skydedør til indvendig brug

DecoSlide skydedøre er et unikt og gennemtænkt produkt, der er fremstillet for at gøre det så let som overhovedet muligt for forbrugeren, når der skal installeres skydedøre fra gulv til loft i hjemmet.

Det viser sig bl.a. ved:

  • Moderne designs og flot struktur i træet samt farver at vælge imellem
  • Det er let at bestille skydedørene på DecoSlide’s hjemmeside
  • Der er ingen ventetid og skydedørene kommer hurtigt frem
  • Skydedørene er en billig løsning i forhold til den høje kvalitet, og der er 10 års garanti på både træ og bevægelige dele
  • Skydedørene passer til alle højder mellem 210 og 250 cm
  • Praktisk målesystem gør det let at måle den præcise højde
  • Lækre detaljer såsom soft-close og hjul, der kan finindstilles i højden
  • Du kan selv hurtigt installere skydedørene, og sparer penge på håndværkere

Der er således mange fordele ved at vælge dine skydedøre fra DecoSlide, og det er en rigtig god løsning, hvis du leder efter skydedøre foran garderobeskabet.

En kommentar til “Skydedøre indendørs – Ny smart skydedør til indvendig brug”

  1. Endelig et firma der forstår at levere value for money. Selvom de ikke fysisk hjælper med at samle skydedørene, så har de alligevel kræset for deres kunder ved at lave nogle super gode “how-to”-videoer!

    Og Karen skal også have kredit for den meget gode artikel 🙂

    Svar

Skriv en kommentar