Et sofabord i mørkt træ kan være en fremragende investering, hvis du køber et flot designerbord. Nogle af de gamle klassiske sofaborde bliver stadig fremstillet, men du kan ofte finde dem til halv pris ved de specialbutikker, som har specialiseret sig i dansk design klassikere. De nyere designerborde kan ofte købes med stor besparelse, hvis du køber dem som udstillingsmodeller.

Mørk eg, bøg, kirsebærtræ, teak og wenge er nogle af de smukke mørke træarter, som ofte bruges til at fremstille de meget elegante og tidsløse sofaborde i mørkt træ. I tidens løb er der skabt nogle rigtige klassikere fra Børge Mogensen, Hans J. Wegner, Arne Jacobsen, Illum Wikkelsøe, Kaare Klint og flere andre af vores store danske møbeldesignere.
Køb et klassisk sofabord i mørkt træ i specialbutikkerne

Der er flere specialbutikker rundt omkring i Danmark, som har specialiseret sig i at købe klassiske møbler og sælge dem videre.
Designclassique.dk sælger mange brugte designerborde. Selvom priserne i forvejen er yderst rimelige, nedsættes bordene ofte til halv pris. Da jeg kiggede, var der blandt andet et Illum Wikkelsøe sofabord med en røgfarvet glasplade, og ben af massiv mørk bøg. Det var nedsat til under halv pris fra 6.800 kr. til 2 .800 kr.
Der var også et andet meget flot bord af mørk teak, som også var nedsat til under halv pris fra 3.380 kr. til kun 1.500 kr. Der var dog ikke angivet designer.
Der var virkelig mange klassiske designerbord fra Wegner og Børge Mogensen, deriblandt et Børge Mogensen shakerbord 5267 i sortlakeret eg til 5.500 kr., og et Børge Mogensen shakerbord 5267 sofabord i lys eg til 8.500 kr. Dette bord blev oprindeligt sat i produktion i 1965.
Bordet fremstilles stadigvæk og koster knap 20.000 kr. som ny. Det er således under halv pris, hvis du køber et af vintage-bordene i stedet for. De er i den samme gode kvalitet, som kan holde i århundreder, hvis du passer godt på det.
Du kan besøge Designclassique på deres adresse: Ved Søen 1, Jels, 6630 Rødding.
Find et sofabord i mørkt træ i de mange vintage butikker

Klassik er en københavnsk butik, som har et lignende udvalg af vintage møbler, og deriblandt mange klassikere fra det bedste af dansk design.
Du kan besøge deres butik på adressen Bredgade 3, 1260 København K, og se deres store udvalg af sofaborde i mørkt træ i deres webshop.
Stari Classic har ligeledes specialiseret sig i at restaurere de gamle klassikere nænsomt, så du kan glæde dig over dit nye sofaboard i mørkt træ i mange år fremover. Du kan se det store udvalg af deres møbler her. De har også et stor udvalg af både Børge Mogensen, Wegner og Arne Jacobsen. Du kan besøge deres butik i Jylland på adressen Søndergade 34, 8600 Silkeborg. Møblerne leveres for ca. 500 kr.
Det er også værd at slå et smut forbi KC Møbler på Kabbelejevej 15, 2700 Brønshøj, der også har et spændende udvalg af mange designklassikere.
Nye designer-sofaborde i mørkt træ til halv pris

Der er mange møbelbutikker, som enten har en outlet eller sælger deres udstillingsmodeller til billige priser.
Boconcept er et dansk firma med 8 butikker spredt ud over Sjælland, Jylland og Fyn. I hver af disse butikker kan du købe udstillingsmøbler med store besparelser. Du skal selv hente disse møbler, men du kan se udvalget på internettet.
Boconcept har deres egne designere, deriblandt Anders Nørgaard, som er uddannet fra Arkitektskolen, og blandt andet har modtaget den internationale anerkendte pris Red Dot Award.
Da jeg kiggede var der blandt andet de følgende sofaborde i mørkt træ:
- Occa sofabord i sortbejdset egefiner nedsat fra 4.700 til 2.900 kr. i Boconcept butikken i Hillerød.
- Altona sofabord nedsat fra 7.300 til 5.5oo kr. i Boconcept butikken i Roskilde.
- Gent indskudsborde i sorbejdset egefiner fra 2.700 til 1200 i butikken i Ã…rhus.
Bolighuset Werenberg har også mange gode tilbud på deres udstillingsmøbler. Sofabordet Quatro var nedsat fra 17.740 kr. til 9.900 kr., hvilket svarer til at du sparer over 7.000 kr.
Quatro er designet af den kendte danske designer J.O. Christensen, som i over 30 år har designer møbler for Getama. Dette møbelfirma har produceret møbler i næsten 60 år, deriblandt Wegners møbler. Bordet fremstilles i de mørke træsorter eg, ahorn eller kirsebær, og der er finurlige skuffer lige under bordpladen, som du kan bruge til opbevaring.
Boshop.dk er et godt sted at kigge for nyt design, som er nedsat til halv pris, fordi det har været udstillet. Der var f.eks. et lavt Shadow sofabord i massivt egetræ nedsat fra 6.600 kr. til 3.960 kr., så det er næsten halv pris. Det er designet af det belgiske designfirma Ethnicraft. Der er gratis levering for møblerne fra Boshop.
Klassisk design går aldrig af mode
Det er dejligt at investere i godt design, når det gælder møbler, for smukke møbler bliver blot smukkere med årene, og godt design går aldrig af mode. De samme Børge Mogensen sofaborde har stået i folks hjem de sidste 50-60 år, og de bliver ved med at være et dejligt samlingspunkt i stuen.
Vi har været forkælet i Danmark med alle vores geniale danske designere, og det er med god grund at vi kan være stolt af dansk design. Børge Mogensen, Hans J. Wegner, Arne Jacobsen og mange andre designede nogle mesterstykker, som du skal gøre alt for at få fingrene i. Ikke nok med at de er designet med tanke på, at det skal være gode møbler, som er funktionelle og gode at bruge. De er også smukke møbler, som holder værdien år efter år. Køber du et vintage designerbord er det ofte halv pris eller under i forhold til de nye borde, som stadig fremstilles.
De nye designerborde er også flotte, og derfor er det også en god idé at kigge udvalget af udstillingsmøbler igennem, hvis du vil have et designer sofabord til halv pris.