
Valnød er en populær træsort til fremstille møbler i, da den er meget holdbar og har en smuk mørk struktur. Mange sofaborde fremstilles af eg eller bøg, og du skal lede lidt mere for at finde sofaborde med bordplader af massiv valnød.
Skønne sofaborde
Jeg har fundet en række skønne sofaborde i valnød, både nye og brugte i klassisk og nyt design. Læs med, hvis du vil finde inspiration til dit nye sofabord. Læs med om:
- ByKato sofabord i massiv valnød
- Supercirkulært sofabord fra Fritz Hansen
- Bruunmunch PlayRound og PlayOrganic
- Drums fra Softline
- Brugte sofaborde i valnød
ByKATO Sofabord i massiv valnød er nyt og organisk
ByKATO er et ungt designfirma startet i 2010 af Tonny Glismand og Karl Rossel. Et af deres første projekter er ByKATO bordet, som er produceret i samarbejde med Brdr. Andersen.
ByKATO lægger vægt på høj kvalitet i de mindste detaljer og på at deres møbler produceres i Danmark fra først til sidst.

ByKATO sofabordet fås i flere træsorter: eg, valnød og sortbejdset, og du kan vælge mellem massivt træ og laminat. Sofabordet har skønne asymmetriske afrundede former baseret på matematiske fraktioner, og det er et usædvanligt og smukt bord.
ByKato sofabord i massiv valnød koster 8.500 kr. og måler 93 x 72 x 45 cm.
Du kan købe en hylde til at indsætte under sofabordet. Der er lavet riller til hylden, så du ikke skal bruge skruer til at installere hylden.
Supercirkulært sofabord fra Fritz Hansen er en klassiker

Det supercirkulære sofabord er en rigtig klassiker og er designet af Piet Hein, Bruno Mathsson og Arne Jacobsen for Fritz Hansen. Du kan vælge mellem flere forskellige materiale, og kan bl.a. vælge bordplade af massiv valnød.
Bordet har den karakteristiske søjlefod, som går igen på flere af bordene i samme serie.
Det supercirkulære sofabord er ikke rundt, men nærmest rundt og firkantet på samme tid. Bordpladen fås i to størrelser:
- 75×75 cm med en højde på 47/70/108 cm til 10.456 kr.
- 100×100 cm med en højde på 47 eller 70 cm til 12.505 kr.
Udover valnød fås det også i bøg, sort linoleum, hvid eller grå laminat.
Det supercirkulære sofabord fra Fritz Hansen er en meget smuk klassiker, som du vil glæde dig over hver dag. Det vil passe godt sammen med andre klassiske møbler i et hjem, hvor hvert møbel er nøje udvalgt med øje for klassiske dansk design.
I samme serie får du også det cirkulære sofabord, der er helt rundt. Det koster 9.474 kr.
Det supercirkulære sofabord og det cirkulære sofabord kan begge købes på Fritz Hansen hjemmeside her.
Bruunmunch PlayRound og PlayOrganic sofaborde i massiv valnød

Bruunmunch er et designfirma skabt i 2009 af Jakob Munch og Henrik Bruun, og de har specialiseret sig at skabe borde i enkelt design og med de allerbedste og slidstærke materialer.
Bruunmunch har skabt de skønneste sofaborde med bordplader af massiv valnød med to bløde former at vælge imellem:
- Det runde sofabord PlayRound fås i 4 størrelser: 45 cm, 52 cm, 60 cm eller 90 cm i diameter.
- Det trekantede PlayOrganic, der har afrundede hjørner, fås i tre størrelser: 45 cm, 52 cm, 60 cm.
Du kan vælge mellem 4 forskellige højder på sofabordene: 32, 38, 44 og 50 cm, og vælge imellem bordben i Eg eller valnød. Priserne starter ved 2695 kr. for det mindste.
Puf og bakke i valnød sammensættes til usædvanligt sofabord

Jeg faldt over dette skægge og usædvanlige sofabord Drums fra Softline, der består af en puf med en bakke, som bruges hver for sig eller sammen. Du får således flere møbler i ét, og det er rigtig smart, hvis du vil spare på pladsen – eller bare vil have noget helt usædvanligt i stuen.
Du kan vælge mellem puf og bakker i flere størrelser.
Puffen fås i mange forskellige farver og i tre størrelser:
- Small. Ø 45 x 30 cm til 925 kr.
- High. Ø 45 x 40 cm til 995 kr.
- Large. Ø 60 x 30 cm til 1240 kr.
Bakken fås i to materialer:
- Valnød til 745 kr.
- Sort/hvid til 595 kr.
Brugte sofaborde i valnød på dba.dk fra 50 kr.

Du kan få rigtig mange brugte sofaborde i valnød på dba.dk med priser, der starter ved 50 kr. Da jeg kiggede, var der 87 sofaborde i valnød at vælge imellem i alle størrelser og former, f.eks.:
- Brugt sofabord i valnød fra Ilva for 400 kr., nypris 2.500 kr.
- Brugt sofabord i valnød fra boconcept for 700 kr., nypris 2.050 kr.
Under arkitekttegnede møbler på dba.dk er der også mange lækre brugte sofaborde i valnød, jeg fandt bl.a.:
- Børge Mogensen sofabord i valnød til 4000 kr.
- Nissen & Gehl Naver model AK942 i Valnød for 7000 kr., nypris 15.000 kr.
Du kan købe Naver model AK942 fra Nissen & Gehl ny for ca. 13.845 kr. på Brdr. Sørensens hjemmeside her.
Det er et robust bord med en kraftig bordplade af massivt valnød og stel af børstet rustfrit stål. Det er kvadratisk og måler 100 x 100 x 45 cm, og har et rent skandinavisk design, der vil passe i moderne danske hjem med sans for høj kvalitet.
Børge Mogensen sofabordet måler 80 x 80 x45 cm, og lader til at være et bord fra Børge Mogensens indskudsborde, hvor bordene passer under hinanden. Det blev produceret i forskellige træsorter, men er ikke i produktion længere.
Mange brugte og nye smukke sofaborde i massiv valnød på nettet
Der er mange muligheder for at finde et flot sofabord i valnød, og sofabordene i denne artikel er alle både flotte og funktionelle.
Alle undtagen et af bordene er dansk design, og fælles for dem er, at bordene er både designet og fremstillet i Danmark af nogle af vores bedste designere. Det supercirkulære bord fra Fritz Hansen er designet af Piet Hein, Arne Jacobsener og Bruno Mathsson. Dette sofabord er en skøn klassiker, som vil klæde andre møbler med klassisk dansk design fra samme tidsperiode.
Selv om de nye sofaborde fra ByKATO og Bruunmunch kun er designet fra et par år siden, er de godt på vej til at blive nye klassikere. Fælles for dem er, at de er fremstillet med tanke for gode naturprodukter i høj kvalitet og med sans for detaljen. De bløde organiske former er også fælles for de to sofaborde, og det er dejligt med skævt design, der bryder med de lige linjer.
En enkelt Italiener har sneget sig med; det er de skægge Drums puf, som er multifunktionelle, som både stol, bord og bakke. De vil være skønne i det lille hjem, hvor møblerne gerne må have mange funktioner for at spare plads.