Solvogn – Polyrattan, plast eller teak træ

SolvognEr du på udkig efter en solvogn til at nyde livet på, men ved ikke helt hvilken type, som det skal være, så har du her en guide over nogle af de bedste modeller, nemlig polyrattan, plast og teaktræ.

Polyrattan er robust, plastic er nemt at rengøre, og teaktræ kan faktisk holde til en streng vinter, hvis du holder din solvogn ordentligt ved lige.

Læs mere herunder om solvogne i polyrattan, plast og teaktræ og bliv bl.a. klogere på rengøring, holdbarhed og priser.

Solvogn af polyrattan

Polyrattan er et plastmateriale, der tåler solens skarpe stråler uden at blegne og kan desuden tåle både blæst og regn – hvilket gør materialet ideelt til havemøbler, da de forbliver pæne, og vi slipper for at hive dem ud og ind hver gang, der kommer en byge og hver aften når mørket falder på.

Fordelen ved en solvogn af materialet polyrattan er derfor, at den er robust overfor vind og vejr og i øvrigt let at rengøre.

Solvogn polyrattan

Ulempen er af en mere æstetisk karakter, da nogle mennesker synes, at plastmøbler ikke ser så naturlige ud – det er dog helt og holdent en smagssag. Prisen er generelt også dyrere end på almindelige plasticmøbler.

Som regel ligger de på ca. 1.500 kr., men du kan dog være heldig at finde en billigere. Fx kan du hos Bilka få en til 1.499 kr. – materialet er et mix mellem polyrattan og aluminium. De fleste solvogne kan justeres i ryggen.

Bemærk i øvrigt at køber du en solvogn med aluminiums-materiale, så er holdbarheden stor, da stolen fx sjældent tager skade af stød og slag. Samtidig ruster aluminiums-møbler ikke så nemt og er derfor velegnede til udendørsbrug.

Solvogn i plast

Almindeligt plast har den velkendte fordel, at det er nemt at holde, det er forholdsvist robust, og så er plast-materiale som regel det billigste. Du kan sagtens finde solvogne til 500 kr. og mindre.

Plast er dog sjældent så rart at sidde på direkte med bar hud, da det kan blive overophedet. Så hvis du skal tage solbad, så anbefales det, at du lægger et håndklæde eller nogle hynder på.

Hvis du går meget op i hus og have og design, så tilrådes det også, at du overvejer om plastmøblet passer ind i designet. Bor du i et gammelt bindingsværk hus på landet med stokroser og gårdhave, så vil en solvogn af træ nok alt andet lige passe bedre ind, da den har et mere autentisk, romantisk præg.

Solvogn i teaktræ

Solvogn - enkelt og dobbeltEn solvogn i teaktræ er først og fremmest en æstetisk fryd for øjet. De oser af luksuskomfort og overskud – og solvogne i træ er dog generelt også de dyreste på markedet.

Teak er en god træsort til havemøbler, fordi teak er meget holdbart, og hvis det bliver behandlet ordentligt, så kan det godt tåle at være ude hele vinteren.

Teaktræ er den bedste træsort til solvogne, da den indeholder naturlige olier, så træet ikke tørrer ud, og så er det også meget modstandsdygtigt – det er sjældent, at der forekommer revner i træet.

Træ kan dog være hårdt at ligge på, så du rådes til at lægge nogle hynder i stolen. De ligger også i den dyrere ende af spektret af solvogne.

Du kan fx få en med sidebakke til 1.299 kr. hos havemakka.dk. Du kan læse mere her: havemekka.dk

Tjek også hvor træet stammer fra og om det er FSC certificeret – det er din garanti for bæredygtigt træ, hvor der ikke bliver fældet mere i skoven, end der bliver reproduceret.

Inden dit køb

Materialet er der dog ikke alt afgørende. Inden du køber en solvogn er der en anden række faktorer, der også er værd at overveje:

  • Skal solvognen bruges af hele familien store som små? Så skal den være hårdfør i materialet, da den ellers hurtigt bliver slidt og grim af at se på. Overvej også formen, så den både passer til små og store størrelser.
  • Hvordan vedligeholder du bedst solvognen? Kræver den meget rengøring eller kan du bare tørre den af med en våd klud? Også spørgsmål der er relevante at stille i butikken, inden du foretager et køb.
  • Hvor lang tid er garantien? På mange udendørsmøbler gives der garanti fra et år til to et halvt år, så hvis du gerne vil beholde din stol nogle år i god stand, så forhør dig altid om garantien.

Der er mange solvogne på markedet: Plastic solvogne hører til blandt de billigste og er let at rengøre og holder længe, men er måske ikke de flotteste.

Er du ude efter noget, hvor designet er i top, så anbefales solvogne af teaktræ – de er dog generelt også noget dyrere.

Skriv en kommentar