Sovesofaer – Designs og priser pÃ¥ 8 spændende modeller

Nest sovesofaer

Nest sovesofaer i flere farver

En sovesofa sparer meget plads og er ideel i et værelse, som har flere funktioner. Skal din stue fungere som dagligstue om dagen, og soveværelse om natten, kan en spændende sovesofa give stuen et stort løft opad.

Et andet sted, hvor en sovesofa er genial, er et værelse, der bruges som hjemmekontor til hverdag og gæsteværelse, når du har brug for det.

Børnene har glæde af den

Børnene har også tit stor glæde af en sovesofa, så vennerne har et sted at sidde om dagen, og som der er stor nok til at man kan have overnattende gæster i.

Jeg har fundet 8 spændende sovesofaer, der hver især udmærker sig ved smart og spændende design:

  • Nest fra Softline
  • Tulsa sovesofa
  • Wing fra Innovation
  • Fresh Futon Sovesofa
  • Hestbæk model 414
  • Milano fra Bolia
  • Krogsgaard Sovesofa
  • IKEA Hemnes

Nest Sovesofa fra Softline er simpel og hyggelig

Nest er en kompakt og hyggelig sovasofa fra møbelproducenten Softline, designet af Busk og Hertzog.

Den har høje armlæn og ryg, der går i ét med hindanden og giver følelsen af en hyggelig og tryg rede. Nest kan fås i tre slags stofkvaliteter: filt, nordic og vision.

Nest sovesofa fra SoftLine

Nest sovesofa fra SoftLine kommer i rigtig mange forskellige farver.

Der er et væld af farver at vælge imellem; den fås i klare farver såsom limegrøn, orange, rød, blå og gul og mere praktiske og traditionelle farver som sort, brun, beige og hvid – og mange andre farver.

Madrassen foldes helt ud af sofaen, og der er ikke er nogen revner, der skal dækkes med soveunderlag. Den måler 120cm x 200cm som en lille dobbeltseng, når den er helt foldet ud.

Nest koster fra 11.500 kr. hos futonhouse.dk.

Tulsa Sovesofa er helt enkel og praktisk

Tulsa Sovesofa er en meget enkel sofa, der står på lave ben, og har et spinkelt ryglæn, hvor 5 små firkantede puder gør den behagelig at sidde. Den øverste madras foldes hurtigt ned for at lave en dobbelt seng.

Tulsa sovesofa

Tulsa sovesofa når den er slået ud. Sælges blandt andet hos Nicehome.dk

Tulsa måler 201x83x68 cm og koster ca. 3.800 kr. hos Nicehome.dk.

Smart Wing sovesofa fra Innovation udnytter ryglænet optimalt

Innovation er et dansk design firma startet i 1971 af Flemming Højfeldt. De har flere kollektioner af sovesofaer, bl.a. One Room Living, der fokuserer på at skabe funktionelle sovesofaer til det lille hjem, og iStyle, der er supersmarte sofaer til det stilfulde hjem.

Innovation Wing er en sovesofa med et lækkert retrolook, hvor ryglænet udnyttes optimalt. Det er designet sÃ¥ det vipper baglæns ned og passer sammen med sædet og giver dig 110×200 cm at sove pÃ¥.

Stor nok til to, der ligger meget tæt sammen, eller masser af plads til én bruger.

Wing sovesofaer

Wing sovesofaer i trendy farver – Sælges bl.a. pÃ¥ bluemoon.dk

Wing fås bl.a. i sort, hvid og camel læder og turkis tekstil og koster 5400 kr. inkl. levering hos bluemoon.dk.

Futonhouse sælger suveræne futoner

En futon er et godt valg som sovesofa, da det er en særdeles god seng at sove i. De kommer i mange variationer fra et hav af producenter. Min egen futon købte jeg i Futonhouse i Århus for snart 10 år siden, og den er stadig rigtig god at sove på.

Futonhouse har et stort udvalg af disse populære senge. Har du tid, er butikken et besøg værd, hvor ejeren kan svare på alle dine spørgsmål og vejlede dig, så du får den helt rigtige futon.

Fresh futon sovesofa

Fresh futon sovesofa sælges bl.a. hos Futonhouse.dk

Ellers kan du bestille via e-mail info@futonhouse.dk eller over telefonen 86 10 47 70.

Levering er gratis ved køb over 5.000 kr.

Fresh Futon Sovesofa består af en futonmadras med tre lag af bomuld samt stel, der fås i ubehandlet træ, naturlak, kirsebær eller Wengé. Den koster fra 3.790 kr. afhængigt af materialevalg.

Du kan vælge betræk i farverne rød, grå, orange, violet og mange andre flotte farver.

Hestbæk 414 er behagelig sovesofa til den gode søvn hver nat

Hestbæk er et dansk firma, der gennem mere end 50 har fokuseret på at få den optimale kombination mellem sofa og seng, så du trygt kan bruge sovesofaen som seng om natten.

Hestbæk 414 sovesofa

En klassisk sovesofa model 414 Hestbæk – Sælges bl.a. hos ide.dk

Hestbæk model 414 er en klassisk og flot sofa i slidstærkt uldfilt om dagen, og om natten slås den let ud til en dobbeltseng med målene 140 x 200cm.

Den koster ca. 8.000 kr. inkl. levering og sælges blandt andet hos ide.dk.

Milano fra Bolia er en flot sofa med mulighed for mange variationer

Milona er en sovesofa fra Bolia med et flot og klassisk sofadesign, der har mange variationsmuligheder både hvad angår størrelsen på sofaen og hvilket stof, der skal på sofaen.

Du kan f.eks købe 2-personers, 3-personers og 3-personers med chaiselong. Du kan vælge mellem koldskum madras og Visco madras.

Milano sovesofa Bolia

Milano sovesofaen kommer i mange størrelser og materialer. Se mere på Bolia.dk

Der er over 100 forskellige slags stof at vælge imellem i mange farver og strukturer, f.eks. grove møbelstoffer vævet af polyester eller forskellig slags læder.

En to-personers Milano Sovesofa med en madras af koldskum i sort koster ca. 11.500 kr. hos bolia.dk.

Krogsgaard Sovesofa fås med og uden chaiselong

Krogsgaard Sovesofa giver dig mange muligheder med materiale og farvevalg, og er en flot klassisk sofa, der let kan slås ud til en seng.

Du kan vælge med og uden chaiselong, og vælger du med chaiselong kan sengetøjet gemmes inde i chaiselongen. Madrassen kan fås med og uden fjedre. Sædet trækkes ud på hjul, og ryghynderne ligges i hullet og indgår som en del af madrassen.

Krogsgaard sovesofa

Krogsgaard sovesofa sælges bl.a. hos More2home.dk

Priserne starter ved 5.000 kr. inkl. levering for en 2-personers sovesofa hos More2home.dk.

Hemnes fra IKEA er smart som både sofa, enkeltseng og dobbeltseng

Hemnes er en smart sovesofa fra IKEA, der fungerer som både sofa, enkeltseng og dobbeltseng. To store skuffer under sengen giver masser af plads til sengetøjet, og er derfor ekstra praktisk, hvis den skal bruges i et værelse, der skal se ryddeligt ud om dagen.

Som enkeltseng mÃ¥ler den 211 cm x 87 cm og med en madraslængde pÃ¥ 80×200 cm.

Hemnes sovesofa IKEA

Hemnes sovesofa fra IKEA til ca. 3.000 kroner.

IKEA Hemnes koster ca. 3.000 kr., hvis du selv kan hente den eller ca. 4.400 kr. inkl. levering. Denne pris er uden madras.

Gode sovesofaer til enhver smag

De 8 sovesofaer i denne artikel er hver især rigtig gode og smarte sovesofaer, som du kan bruge både i stuen, gæsteværelset og soveværelset.

De er lette at slå ud, så du kan bruge dem, hvor du har brug for at give værelset et dobbelt formål og skabe ekstra plads. Mange forældre sover i stuen, så børnene kan have deres eget værelse, og er du studerende råder du ofte kun over ét værelse, der skal have mange formål.

Derudover er sovesofaer også ideelle for at skabe plads til lejlighedsvise overnattende gæster.

Køber du en af disse 8 sovesofaer, får du et dejligt møbel, der ser smart ud om dagen, og dejlig at sove i om natten.

TAGS: Billige sovesofaer , Design af sovesofaer , Store sovesofaer

Karen interesserer sig for alt, som gør hjemmet smukkere, sjovere og mere funktionelt at være i. Hun foretager indgående research af nye smarte maskiner og redskaber, og finder ud af, hvor de kan købes billigst. Dybdeborende undersøgelser af, hvordan huset og haven bedst forbedres og vedligeholdes, bliver viderebragt i tilbundsgående og læsevenlige guides.

Kommentarer