Spa badekar – Luksus spabade du har råd til

Spa badekar

Eksklusive spa badekar er blevet meget populære hos danskerne. Priserne varierer meget alt efter hvor meget ekstra udstyr du vælger at bestille oveni.

Wellness-bølgen har gjort indendørs spa til et stort hit blandt private forbrugere. De mest avancerede modeller kommer meget hurtigt op i 30.000 kr. Men mindre kan gøre det. Vi giver dig her nogle eksempler på gode spa badekar til priser, der ikke vil ruinere dig og fortæller bl.a., hvordan du holder dem fri for bakterier.

Udformning og funktion

Spa badekar fås i mange forskellige størrelser og udformninger. Hjørnemodeller er som regel de mest pladsbesparende og kan være både højre- og venstredrejede. Herudover findes der rektangulære og ovale typer, der præsenterer sig bedst ved at stå frit.

Du bør overveje, om du har mest gavn af en model til en eller flere personer. De mindste modeller beregnet til en person er hurtigere at varme op. Foretrækker du en model med plads til f.eks. to personer skal målene ikke være meget mindre end 140 x 140cm.

Endelig skal du tage stilling til, hvor stor en funktionalitet, du ønsker. Luftmassage og vandmassage udgør de to overordnede massagefunktioner. Du kan vælge en model med bare en af disse funktioner eller med begge.

En del af de nedenfor omtalte forhandlere har eget værksted og egen produktion. Design og funktion kan derfor i høj grad tilpasses dine ønsker.

Med eller uden varmelegeme

Du kan få modeller med og uden varmelegeme. Varmelegemet (typisk fra 1,5 -6kW) kan være en fordel, hvis du ikke har så meget varmt vand til rådighed eller gerne vil holde vandets temperatur stabilt. 3kW er det mest normale og passer til de fleste formål.

Forhandlere med stort udvalg

Spakompagniet, Jysk Spabad og Spacenteret hører til nogle af de forhandlere i Danmark, der har det største udvalg. Herunder et par priseksempler på forskellige hjørnekar med et varmelegeme på 3 kW.

Priser på spa badekar

Spakompagniet kører i skrivende stund en række tilbud, hvor du kan spare over 60 % i forhold til vejledende pris. Hos Jysk Spabad ligger besparelserne generelt omkring 20 %.

Ekstra udstyr koster

(…) i sidste ende, valgte vi (…) at gå på kompromis, fordi det blev alt for dyrt at få alle de features vi gerne ville have. Kilde: http://www.lav-det-selv.dk/Forum/aft/88388

Du vil hurtigt opdage, at prisen for det samlede køb i høj grad bestemmes af dit valg af varmelegeme og af, hvor meget ekstra udstyr du ønsker.

Spakompaginets Model SPYG 153 kan faktisk fås helt ned til ca. 4.000 kroner med et varmelegeme på 1,5 kW. Et mere effektivt varmelegeme på 3 kW hæver prisen med 2.000. For de fleste andre modeller er tillægsprisen for et varmelegeme med 3kW og 6kW 3.000 hhv. 5.000 kroner.

Nogle forhandlere opererer med en grundpris for selve karret: først efter at have fundet frem til diverse tilvalg kan du se, hvad det reelt vil koste dig. Det gælder for bl.a. Spacenteret.

Spa Francja 120 fra Spacenteret.dk

Hos spacenteret.dk kan du finde dette Francja 120 spa badekar i flere forskellige varianter.

Grundprisen for Francja 120 (som kar alene) ligger på 5.495 kroner. Med indbygget vandmassage – Economy 1-modellen – stiger prisen til 11.995 (jf. skema ovenfor). Economy 2-modellen, der både har vand- og luftmassage, rensningssystem og dræning af luftkanaler efter tømning, koster lidt under 18.000 kr.

Listen med forskellige former for tillægsudstyr er alenlang. Bl.a. vil du kunne få monteret LED-lys og lignende på dit kar eller få sat særlige frontplader på siden, så du får lige præcis det look, du ønsker.

Bruger-erfaringer

lav-det-selv.dk er der en række brugerindlæg. De er af ældre dato (2008), men du godt kan finde mange brugbare oplysninger alligevel.

F.eks. omkring diverse kvalitets-tjek inden køb: For det første er det vigtigt, at du undersøger, hvor meget karret giver efter, når du står i det – bøjer det meget, vil det sandsynligvis hurtigt blive utæt omkring dyserne.

For det andet bør du udelukkende gå efter et mærke, der lever op til den europæiske standard EN60335-2-60. Endelig bør karet være 100 % drænbart, og er du interesseret i god vand-massage, skal du sikre dig, at det har en ordentlig vandpumpe.

Rengøring og vedligeholdelse

Et spa badekar kan udvikle sig til lidt af en bakterie-katastrofe, hvis du ikke husker at rengøre og vedligeholde det ordentligt.

Det anbefales, at du tilsætter en klortablet pr. person til det varme vand både før og efter badning.

Klortabletter koster ikke meget mere end 2 kroner stykket og er ikke skadelige for helbredet, medmindre man er meget allergisk. Der findes også visse klorfrie produkter. Disse er dog op til 7 gange så dyre i brug.

Meget vigtigt er det også, at du ca. hver 2.-4. måned sørger for at rense rørsystemerne ved hjælp af antibakterielle produkter som f.eks. ”Pipe Cleaner”.

Hvad selve badekarets effektivitet og udseende angår, kan det betale sig at afkalke badet minimum en gang om året.

Det er hensigtsmæssigt at bruge moderate mængder sæbe, når du bader, da også sæbeprodukter er med til at stoppe rørsystemerne til. Vil du sikre dig en pæn overflade kan du pudse karet op med smudsafvisende silikonevoks.

Wellness spabad

Et spa badekar skal nydes, så sørg for at gøre det til en speciel begivenhed hver gang.

Hvad skal du huske?

Vælg størrelse alt efter pladsforhold og antal personer, der skal bruge karet.

Udvalget hos diverse forhandlere er meget stort og vær opmærksom på, at prisen hurtigt stiger desto mere udstyr og desto flere ekstra funktioner, du ønsker: jf. antallet af massageenheder og luftdyser, varmelegemets effekt m.v.

Det kan i denne sammenhæng godt betale sig at søge råd hos brugere og gør-det-selv-folk, der i forvejen har et indgående kendskab til spa-enheder.

Endelig og ikke mindst er det vigtigt, at du efter køb sørger for at rengøre dit kar jævnligt: via klortabletter og antibakterielle rensemidler.

TAGS: Billigt spa badekar , Priser på spa badekar , Spa badekar

Søren er autodidakt handyman og elsker at rode med sit hus, sit sommerhus og sin have. Gennem mange år har han fået erfaring indenfor en lang række emner. Han gør en dyd ud af at sætte sig i forbrugerens sted og ønsker at formidle sin viden om de bedste produkter til de bedste priser i så klart og informativt et sprog som muligt.

Kommentarer

Kontakt brevkassen

Har du et problem eller spørgsmål omkring et emne indenfor hus og have, så kontakt vores brevkasse.

Skriv til brevkasse