Standerlampe – Belysning til stue eller hyggekrog

StanderlampeDu har garanteret en forestilling om, hvordan en normal standerlampe ser ud. En rund fod med en ret metalstang og en skærm af stof, der dækker pæren. En helt klassisk model.

Der findes dog efterhånden mange andre forskellige og meget kreative former for standerbelysning. Og det kan være svært at vælge den helt rette model. For belysning er ikke kun et praktisk anliggende, det er i høj grad også et spørgsmål om smag og personlig stil.

Herunder præsenterer vi dig for nogle af de mange muligheder og giver dig et par gode råd.

Generelt om standerbelysning i stuen

Som omtalt i vores artikel om indendørs væglamper findes der overordnet to former for lyskilder: diffust lys og koncentreret lys.

De fleste klassiske, ranke lampe-modeller med stofskærm giver et diffust eller spredt lys. De lyser altså rummet op, men er ikke specielt velegnede til arbejds-/ læse-belysning.

Hvis du gerne vil have lys rettet direkte mod din bog, dit strikketøj etc., kan du derfor have gavn af en model med justerbare stænger og skærme, der kan drejes i alle retninger.

Visse standermodeller har sågar flere små skærme påmonteret, så du både kan få oplysning af hele stuerummet og få belysning rettet direkte mod en given genstand.

Endelig er det ikke helt uvæsentligt hvilken pære, du vælger. Hyggebelysning med en varm og rar glød kan snildt opnås med 40 watt eller derunder. Vi du have mere knald på, skal du vælge et højere watt-tal. LED-pærer, der giver et lidt skarpere lys, er også en mulighed.

Særlige tilbud og faste lave priser

Du kan ofte opnå store besparelser ved at gå efter outlet eller lagersalg. Jf. vores artikel om lagersalg af lamper.

Visse forhandlere har Netto-princippet som koncept. Det vil sige, at de har et forholdsvist stort udvalg af varer til faste lave priser.

Herstal standerlampe fra Nettobuild.dk

Hos nettobuild.dk sælges blandt andet denne flotte Herstal standerlampe (Archi).

Hos Lampenetto.dk finder du elegante og enkle modeller til priser under 1.000 kr. Både traditionelle, lodrette standere og Studio-udgaver med skråknæk og justeringsmuligheder, hvilket kan være en fordel, hvis du har brug for koncentreret lys til læsning og arbejde. Sidstnævnte type kan fås for omkring 650 kr.

Hos nettobuild.dk svinger priserne meget alt efter produkttype. Du kan i øjeblikket få Herstal Archi gulvlamper med to fatninger til stærkt nedsatte priser.

I enkelte tilfælde ligger besparelsen over 50 % i forhold til normalprisen. Den nævnte forhandler kan endvidere tilbyde modeller med lange cylinderformede og konkave lyse skærme, der giver et mildt og fint lys.

Skærmene kan enten bestå af rispapir – på billige modeller fra omkring 340 kr. – eller af specialdesignet stof, hvilket hæver prisen gevaldigt.

Desuden er der del en muligheder for at erhverve sig standermodeller, der kan givet et opadrettet lys hhv. et både nedadrettet og opadrettet lys.

Når kun fantasien sætter grænser

Det kan være sjovt at gå på opdagelse i de forskellige forhandleres web-shop. Du vil sandsynligvis støde på modeller, hvis specielle udformning og design vil overraske dig.

Grøn rya lampe fra Lamperonline.dk

Sjov grøn standerlampe i ryatæppe look fra lamperonline.dk

Det kunne være en gulvlampe med en skærm belagt med grøn rya (tæppe med løs luv). En stander med en vifte af små pærer, der tilsammen danner en lys-buket. En ufo-lignende trefodet model. Eller en lampe, der helt bogstaveligt er formet som et træ.

Rya-modellen af mærket LampGustav, der også fås i sort og hvid, forhandles af bl.a. LamperOnline.dk til ca. 2.600 kr. på tilbud.

En spændende og anderledes lampe behøver dog ikke være specielt dyr. Samme forhandler har således en model kaldet Justus til 405 kr. på tilbud. En model med en skærm bestående små plastplader i vedhæng, der giver et lidt lysekrone-agtigt udseende.

Under alle omstændigheder skal du regne med, at de her nævnte modeller egner sig bedst som diffus lyskilde. De er ikke specielt gode at læse ved, men er til gengæld enormt dekorative.

Et hav af forhandlere

Når det kommer til belysning, er der et næsten uoverskueligt antal forhandlere på markedet. Vi kan ikke nævne dem alle, men vil her give dig et par overblikskategorier.

I kategorien ”Mest eksklusive design” finder du forhandlere som Rifraf.dk, Luksuslamper.dk og Lite-house.dk, hvor du for visse produkter skal punge ud med mellem 7.000 og 15.000 kroner.

Det gælder også for forhandlere som Billiglys.dk. Så hvad, der er ”billigt”, er jo i grunden en relativ sag.

En kategori, der kunne kaldes ”Lave priser”, omfatter forhandlere så som Lampenetto.dk og Nettobuild.dk og 123lagersalg.dk.

En tredje kategori kunne være ”Største udvalg”. Herunder hører blandt andre LamperOnline.dk, Lite-house.dk og Ligo.dk.

Med eller uden skærm?

Noget du skal være opmærksom på, når du handler på nettet, er om produktet, du køber, leveres med eller uden skærm.

De flotte salgsbilleder, der meget hurtigt fanger ens opmærksomhed, kan godt snyde lidt. For det er meget sjældent, at en stander vises uden skærm.

Visse forhandlere er så flinke, at de trods alt informerer kunden om produktets præcise beskaffenhed. Men de er ikke altid lige konsekvente.

Funktion hhv. stil

Opsummerende kan man sige følgende: Det første, du skal gøre dig klart inden køb, er, hvad du egentlig har brug for.

Har du brug for læselys, skal du kigge efter modeller med justerbare stænger og lampeskærme, der kan drejes i forskellige retninger. Lyset skal her være koncentreret.

Er det mere en form for hyggebelysning, du er ude efter, skal du fortrinsvis koncentrere dig om lampens dekorative virkning. Da lyset her gerne må være diffust og spredt, er det her i øvrigt ikke nødvendigt at købe pærer med et meget højt watt-tal.

TAGS: Gulvlamper , Lamper til stuen , Standerlamper

Søren er autodidakt handyman og elsker at rode med sit hus, sit sommerhus og sin have. Gennem mange år har han fået erfaring indenfor en lang række emner. Han gør en dyd ud af at sætte sig i forbrugerens sted og ønsker at formidle sin viden om de bedste produkter til de bedste priser i så klart og informativt et sprog som muligt.

Kommentarer