Hvilken terrassevarmer skal jeg vælge? Det kan du læse om her i denne artikel. At købe en terrassevarmer er at investere i en af de dejligste aktiviteter i Danmark.
Nemlig at hygge sig udenfor. Både de tidlige og lidt kølige forårsdage, de skønne sommernætter og de smukke efterårsdage kan her til lands blive lidt lunere ved hjælp af en terrassevarmer.
På den måde kan du få endnu mere glæde af det særlige skandinaviske lys, vores skiftende årstider og dit uderum.
Både altaner, terrasser i træ eller sten og åbne lysthuse bliver blot endnu dejligere, hvis temperaturen lige får nogle grader opad.
For en overkommelig pris kan du ved hjælp af de tips, du finder her i artiklen, finde lige præcis den rigtige terrassevarmer til dit behov og din pengepung.
Leder du efter en troværdig forhandler med god service, så får Moreland anmeldelsen ”Fremragende” med hele 9.3 point ud af 10, baseret på over 3000 kundeanmeldelser på Trustpilot.
Læs med og find den bedste terrassevarmer til dit hjem.
Hvordan virker en terrassevarmer?
Terrassevarmere virker ved, at de ved hjælp af forskellige teknologier spreder varme ud.
Der findes 2 hovedtyper af varmekilder, som hver har deres fordele.
1: Eldrevne terrassevarmere
Her findes der endnu 3 forskellige typer, som varmer ved hjælp af enten infrarøde stråler, halogen eller reflektorer.
-
- Terrassevarmere med infrarøde varmelamper kan også have navnet ”Kortbølge-terrassevarmer”. Hvordan virker en infrarød terrassevarmer? Der sendes infrarøde stråler ud fra den røde lampe, som varmer genstande eller personer op, når disse rammes af det røde lys. Det er smart, for luften varmes ikke op, og varmespildet er dermed minimalt. Varmen blæses heller ikke væk af vinden.
-
- Halogenvarmere er næsten det samme som ovenstående rent teknisk set. Men en halogenterrassevarmer bruger op til dobbelt så mange watt som en infrarød, fordi den ikke kun genererer varme. Op til 40 % af energiforbruget går til at lyse, hvor den infrarøde kun bruger 4-5% af energien på at lyse. En halogenvarmer er altså ikke særlig energi-økonomisk. Den bliver dog hurtigt varm og er meget billig at anskaffe.
- Reflektorvarmere er den sidste type af el-varmer. Her har vi faktisk en slags forvokset brødrister. Det er et varmelegeme, der sender varme ud. Denne type bruger meget energi på at varme luft op, og den anbefales derfor ikke mere. Dog har den en fordel – den kan anvendes både indendørs og udendørs.
Hvis jeg vælger en elektrisk terrassevarmer, hvor mange watt bruger den så?
Det kommer an på modellen, og du kan se mange forskellige modeller i denne artikel.
Men som tommelfingerregel bruger en elektrisk terrassevarmer omkring 700W eller 1,5 kWh, dvs. 3-4 kr. i timen.
Eldrevne terrassevarmere betyder omkring 50% mindre i energiomkostninger end gasdrevne. De er dermed energi- og miljøvenlige valg overordnet set.
Hvad koster en terrassevarmer, som kører på el?
Prisen på en terrassevarmer ligger fra ca. 500 kr. for de helt små modeller til det lille bord på altanen, fx denne håndholdte model op til luksusmodellen her med infrarød Glow-Tube teknologi, vægophæng og timerfunktion til ca. 2000 kr.
2: Gasdrevne terrassevarmere
Den helt klassiske, som du kender fra mange fortorvscafeer – se fx denne her model.
I denne type er det en gasflaske forneden, der føre op til en gasbrænder.
På nogle virkelig flotte modeller er gasflammen synlig, så man kan se ilden danse, men mans sidder og hygger sig – fx på denne model.
Når gassen brænder, varmes cylinderen omkring gasbrænderen op. Hatten ovenpå brænderen reflekterer varmen ned og udad.
Dermed spredes varmen jævnt i en cirkel. Denne type terrassevarmer skal altså helst placeres i midten af dem, der skal lune sig. Denne type må kun bruges udendørs.
Hvad koster en gasdreven terrassevarmer?
Der findes mange forskellige modeller indenfor gasterrassevarmere.
Det har betydning for prisen, om du vælger en model med ekstra features såsom synlig flamme og pulverlakering, samt hvor meget varmeeffekten er på.
Prisen starter på lige under 1000 kr. for den mest populære model og op til ca. 2000 kr. for luksusmodellen med rustfrit stålgitter, hjulsæt og sodefrit glasrør, hvor flammen buldrer og varmer.
Hertil kommer udgiften til en gasflaske og gas, som kan fås fra omkring 700 kr. for flasken og ca. 180 kr. for ombytning og opfyldning. Men priserne på gas varierer.
Kan man bruge en terrassevarmer indendørs?
Der findes enkelte typer elektriske terrassevarmere, der kan anvendes i fx udestuer og fortelte i campingvognen.
Her er de typer, der hænges i loftet oplagte.
Eksempelvis denne elektriske model med infrarøde kortbølgestråler, som ligner en loftlampe.
Der findes også de såkaldte ”gulvvarmere”, som fx denne her, som kun er 65 cm høj og dermed kan stå under bordet og varme på de kølige nætter.
Du må ikke bruge en terrassevarmer, der kører på gas, indendørs.
Hvor langt rækker en terrassevarmer?
Der er en del forskel fra model til model, og fra varmekilde til varmekilde. Generelt er rækkevidden for varmen mindre ved elektriske end ved gasdrevne.
- Gasdrevne terrassevarmeres rækkevidde er fra 10-50 kvadratmeter
- Elektriske terrassevarmeres rækkevidde er fra 9-20 kvadratmeter
Hvordan monterer jeg en terrassevarmer?
Du kan vælge mellem flere slags terrassevarmere, som har hver deres montering.
- Fritstående, som fx denne model, der er høj eller denne model, som er beregnet til at stå på bordet. Denne type kræver ingen montering, men du skal være opmærksom på, at de kan blive utrolig varme og altid vil udgøre en risiko for fx børn og dyr. Til gengæld kan de flyttes rundt på og er derfor fleksible.
- Væghængte modeller, fx denne model med dobbelt infrarøde varmerør og kapacitet til at opvarme op til 16,9 kvadratmeter terrasse. Der medfølger de nødvendige beslag og skruer til at montere varmeren på væggen. Vær opmærksom på, at overfladen skal være varmebestandig, og at terrassevarmeren skal monteres horisontalt.
- Lofthængte modeller, fx denne model med infrarødt varmepanel og fjernbetjening. Denne model kan opvarme op til 9 kvadratmeter og kan også benyttes i udestuer og fortelte. En anden type ligner mere en almindelig loftlampe, hvis din terrassevarmer skal være diskret. Denne model har også et blødt og behageligt lys, så alt i alt er den det perfekte valg til en drink i skumringen med vennerne på terrassen eller i udestuen. Den kan nemlig også anvendes indendørs, da den er med halogenteknologi. Også her er de nødvendige løsdele med i pakken, så du kan hænge din terrassevarmer op uden at skulle i byggemarkedet.
- Parasolvarmere, som hænges op direkte under parasollen og derfor varmer hyggeligt lige der, hvor du har brug for det. Denne model med tre arme kan slås sammen, når parasollen slås sammen.
Tilbehør til terrassevarmere
Kan jeg få reservedele til terrassevarmeren?
Ja, det kan du tro. Det er nemt at bestille både ekstra rør, hjul og andre løsdele til din terrassevarmer.
En kunde hos Moreland har skrevet ”Super hurtig service og levering” og givet 5 stjerner til Moreland, da han var kommet til at ødelægge et varmerør i sin terrassevarmer.
Du finder alle reservedele her.
Hvad med regnslag til terrassevarmere?
Det er en rigtig god ide at beskytte din terrassevarmer mod regn og rusk. De har ikke godt af at stå udenfor i al slags vejr og skal tages indenfor i tørvejr, når det regner, eller når de ikke er i brug.
Det er bedst at købe regnslag til, så du ikke kommer til at glemme at tage din terrassevarmer ind og dermed lader regnen ødelægge den.
Regnslag fås både til alle monteringstyper af terrassevarmere, både:
- den opretstående samt denne
- den hængende
- og den parasolhængte
Alle regnslag er i PVC.
Vi håber, at du nu føler dig klar til at klikke ind og købe den helt rigtige terrassevarmer. God fornøjelse med de dejlige aftener på terrassen.
Hvilken type terrassevarmer mener I er bedst? Jeg har kigget på flere forskellige, men synes egentligt de er ret charmerende, de fritstående, hvor der rent faktisk kommer en flamme op. Det er fantastisk ud, og så er gasflasken skjult under, så den ikke ses. Men men men, jeg har hørt, de er vildt dyre i brug – kan det passe? Jeg har kigget på en “Muztag” terrassevarmer. Lad os sige en flaske gas holder 20 timer. Vores lokale Circkle K tager 239kr for en flaske, så det er 12kr i timen. Er det meget normalt? Jeg synes umiddelbart det lyder ret højt.
Hej Nina
Om noget er “dyrt” vil naturligvis afhænge af øjnene der ser.
12 kr. pr. time for at holde varmen når det bliver koldt ude, tænker jeg er meget rimeligt.
Vælger du en terrassevarmer der kører på el, så er det heller ikke helt billigt.
Jeg tror det handler om at være realistisk i forhold til hvor meget du kommer til at bruge den. Det er klart, at hvis den skal køre 10 timer i døgnet, så løber det hurtigt op. Realistisk kommer I måske til at bruge den nogle timer pr. uge og så er udgiften (gas eller el) ikke så voldsom.
Mvh.
Mikael