Træbeskyttelse udendørs – Beskyttelse til terrasse og hegn

Hvad enten du er i gang med at anlægge en ny træterrasse eller du gerne vil beskytte dit gamle hegn, så vil du her finde gode råd til hvilken form for træbeskyttelse, du skal bruge hvordan og hvornår.

Vi ser også nærmere på, hvilken betydning den rette træbeskyttelse har for miljøet og hvad prisniveauet er.

Træbeskyttelse udendørs

Den nødvendige beskyttelse

Træ bliver ødelagt med tiden, hvis ikke det bliver behandlet og beskyttet. Vejr og vind sætter sine spor og svamp og mos kan begynde at vokse lystigt.

Det er om at forhindre disse ting, for er dit træ først angrebet af f.eks. mos, så er det svært at rense og gøre pænt igen.

Fordele ved regelmæssig beskyttelse

Det siger sig selv at det er en fordel, at din terrasse og dit hegn holder i mange år, men derudover har du også muligheden for at ændre f.eks. farven på dit træværk ved at bruge en beskyttelse med farve i.

Det kan være rart at vide, at man engang imellem kan tage stilling til sin terrasse og beslutte om den måske skal have en anden farve eller glans næste gang.

Hvilken træbeskyttelse?

Træbeskyttelse er slet ikke flydende og til at male med. I udgangspunktet er der tale om et tørt kemisk stof, med samme konsistens som f.eks. mel.

Det skal blandes op med noget, før du kan smøre det på dit træværk og det kan trænge ind. Du kan vælge mellem vandbaseret eller terpentinbaseret træbeskyttelse og der er fordele og ulemper ved dem begge.

Da det er den samme beskyttelsesstof, der bruges i begge tilfælde, er der ingen forskel, hvad angår kvalitet, slidstyrke eller holdbarhed, men der er forskel på den tålmodighed, du skal lægge for dagen.

Vandbaseret træbeskyttelse er nemlig betydelig længere tid om at tørre (specielt i fugtigt vejr) end terpentinbaseret træbeskyttelse. På den anden side er vandbaseret træbeskyttelse ikke belastende for hverken miljøet eller dine luftveje og du kan nemt skylle dine pensler under rindende vand bagefter.

Prismæssigt er der heller ikke den store forskel, så det er helt op til dig, hvilket produkt du vil arbejde med.

Hvornår skal man give træbeskyttelse

Hvordan og hvornår?

Det tager tid at behandle sit træværk ordentligt, for det er ikke bare gjort med at male noget træbeskyttelse hen over.

For at få det fulde udbytte af din træbeskyttelse, så skal dit træværk være helt rent, inden du begynder, specielt når du arbejde med vandbaseret beskyttelse, da det er længere tid om at trænge ind i træet.

Det betyder at det skal renses og gøres rent, derefter skal det grundes og så skal det have træbeskyttelse og/eller maling. Det er værd at tænke over tidsforbruget, når du skal behandle dit træværk – specielt hvis du tænker på at købe eller bygge et helt hus i træ.

Hvornår eller hvor tit du skal behandle dit træværk, afhænger selvfølgelig af mange ting. Hvor udsat er træet for vind og vejr? Ligger det i byen eller på landet? Eller i en skov?

Det bedste råd er at betragte dit træværk regelmæssigt og se om det ser tørt ud eller måske har antydninger af mos nogle steder. Selvom en træbeskyttelse kan holde i op til 10 år (men gennemsnittet er 2-4 år), så skal træværket ses efter minimum en gang om året og renses for svamp, snavs og eventuelle skader.

Træbeskyttelse hegn

Trykimprægneret træ

Selvom man ikke skulle tro det, så skal selv trykimprægneret træ behandles med træbeskyttelse, for selvom træværket er beskyttet indeni, så er overfladerne stadig meget sårbare.

Hvis du bare lader træværket stå, kan du risikere at overfladen brækker op eller bliver ødelagt.

Den dyre træbeskyttelse

Der er tilbud i ny og næ på træbeskyttelse, men i bund og grund så ligger det i den dyre ende – specielt hvis du gerne vil have farve i.

At have træværk er altså ikke kun en her-og-nu investering, når du f.eks. bygger dit hegn. Du skal også regne med at have udgifter undervejs i dit træværks levetid, alt afhængig af vind og vejr.

Priser og rabatter

Du kan købe det i byggemarkeder og hos farvehandlere. Det koster omkring 400 kroner for 3 liter vandbaseret beskyttelse, mens det terpentinbaserede ligger omkring 600 kroner for 3 liter. 3 liter træbeskyttelse rækker til mellem 6 og 10 kvadratmeter træværk, alt afhængig af hvordan træværket ser ud og hvor gammelt det er.

Du kan ofte få rabat, enten når du køber stort ind, eller hvis du køber træbeskyttelse sammen med andre varer, men det afhænger af den enkelte butik og din evne til at forhandle.

Men der er også rabat at hente forskellige steder, selvom de ikke reklamerer med det.

TAGS: Billige træbeskyttelse , Dækkende træbeskyttelse , Træbeskyttelse tilbud

Mikael er i gang med en gennemgående renovering og modernisering af sit 4 hus (og et sommerhus). Er Gør-Det-Selv person til fingerspidserne og elsker processen fra gammelt bras til renoveret og lækkert. Med en kæmpe have og en masse projekter, så sker der altid noget nyt.

Kommentarer


[ssbp]