Vægreol – Metal reoler langs væggen i alle prisklasser

Cub Large vægreol
Cub Large vægreol i sort metal. Max belastning er 10 kg. og prisen ligger omkring 1400 kr. hos Bolia.com. Læs herunder og se hvad der ellers findes på markedet.

Det kan være svært at vælge imellem de mange vægreoler af metal. Reolerne, som jeg har fundet i denne artikel, er meget forskellige både af udseende og prisleje.

Klassiske metalreoler

Jeg kigger nærmere på klassiske metalreoler samt tjekkede designer-reoler. Læs med og se 3 traditionelle metalreoler i den billige ende:

  • De billige Toolmate stålreoler fra Silvan
  • Den gode og solide lager/arkivreol fra Ajprodukter
  • Byg-selv reol fra Porsa

Er du mere interesseret i en smart og moderne metalreol, kan du læse med om de følgende unikke og trendy designerreoler:

  • Den kvadratiske Cub
  • Den forvoksede meccano-reol Cano
  • Den væghængte Linde Showcase1

Toolmate stålreoler fra Silvan til under 250 kr.

Toolmate stålreol fra Silvan
Toolmate stålreol fra Silvan

Du kan finde gode stålreoler i Silvan til billige penge i forskellige størrelser.

Du kan få dem leveret for 100-300 kr., eller spare penge på selv at hente dem i den nærmeste Silvan.

Der er følgende stålreoler at vælge imellem:

  • Toolmate Thor Reol 75×150 cm med en dybde på 30 cm til 240 kr. Thor har 4 hylder.
  • Toolmate Balder Reol 100×185 cm med en dybde på 40 cm til 450 kr. Balder har 5 hylder.
  • Toolmate Nanna Reol 80×150 cm med en dybde på 30 cm til 240 kr. Nanna har 4 hylder.
  • Toolmate Stålreol 180×90 med en dybde på 40 cm til 700 kr. inkl. levering. Denne reol har 5 hylder.

Du kan finde yderligere information om hylderne hos Silvan her.

Bemærk at Silvan med mellemrum har disse reoler på tilbud, så hold eventuelt øje med deres tilbudsavis.

Solid lager/arkivreol af metal til under 1000 kr.

Hvid metalreol fra AJ
Hvid metalreol fra AJ

Leder du efter en helt almindelig metalreol til rimelige penge, laver Ajprodukter nogle gode solide reoler af metal med hylder, der kan tåle en belastning på op til 170 kg.

Der er flere at vælge imellem. En reol med 5 hylder, der måler 100×197 cm og har en dybde på 30 cm koster 870 kr. inkl. levering. Denne reol er hvidlakeret.

Vær opmærksom på at priserne vises eksklusiv moms på hjemmesiden.

Byg-selv reol af stål til 1200 kr. fra Porsa

Har du brug for en metalreol, der har den rigtige størrelse til din stue eller kontor, kan du selv sammensætte din vægreol på Porsa.dk.

Porsa har siden 1960 specialiseret sig i at lave inventar i træ, aluminium og stål af høj kvalitet. Der er mange materialer at vælge imellem, bl.a. kan du vælge vægskinner og hylder af stål.

Du starter med at vælge vægskinner, og kan vælge imellem følgende længder:

  • 500 mm
  • 1000 mm
  • 1500 mm
  • 2000 mm
  • 2500 mm

Derefter vælger du hylder, og kan vælge imellem tre bredder: 200, 300 og 400 mm. De har alle en længde på 800 mm.

Du skal også vælge hvilken bæring til hylderne og vælger imellem: underkonsol, støtteknægt og smig-knægt. Du skal huske at købe to stk. bæringer pr. hylde.

Jeg valgte:

  • 2 vægskinner med en længde på 1500 mm
  • 3 hylder med en bredde på 300 mm
  • 6 underkonsoller

Denne reol koster 1200 kr. inkl. levering. Det smarte ved disse reoler er, at der er stor fleksibilitet, når du designer dem.

Porsa vægreoler
Med Porsa System kan du selv bygge vægreoler i metal, træ, tråd osv. Mange forskellige størrelser og modeller til overkommelige priser.

Cub vægreol er firkantet smart design

Cub er en firkantet reol, der kan stå på gulvet eller hænges op på væggen. Den er designet for Bolia af Tom Stepp og er lavet i stål og har et råt udseende, der passer godt til det minimalistiske hjem.

Cub small fra Bolia.com
Cub small fra Bolia.com

Cub har fordybninger øverst og nederst, der gør den lettere og sikrere at stable. Den tåler en max. Belastning på 10 kg.

Det er flot at købe flere af Cub reolerne og hænge dem på væggen i et symmetrisk mønster.

Cub fås i sort eller hvid i to størrelser:

  • Cub Large måler 35,5×35 cm med en dybde på 32 cm. Den koster 1750 kr. inkl. levering.
  • Cub Small måler 35,5 x 17,5 cm med en dybde på 32 cm og koster 1350 kr. inkl. levering.

Både Large og Small modellen kan købes via Bolia.com/da-dk.

Cano Vægreol er en forvokset Meccano konstruktion

Cano reoler
Cano reolen i hvid

Cano vægreolen er designet af den svenske arkitekt Johannes Norlander for det danske designfirma Hay.

Den har fået navn efter legetøjet Meccano, hvor metalstænger sættes sammen med skruer og bolte til fantastiske konstruktioner. Den kan stå frit som rumopdeler, eller som vægreol op ad en væg.

Cano fås med 3, 4 eller 5 hylder i farverne sort eller hvid, med kryds i hvid, sort eller grøn. Cano med 5 hylder måler 187 x 115 cm med en dybde på 41 cm. Den er fremstillet i laserskåret stål.

Cano med 5 hylder kan købes på:

  • Casanovafurniture.dk for 3775 kr. inkl. levering.
  • Hayshop.dk for 4050 kr. inkl. levering.

Linde reol showcase1 skjuler dine bøger

Linde reolen showcase1 er lavet i aluminium, og er et frisk pust blandt vægreoler med åbne kvadratiske rum, da Showcase1 både har åbne og skjulte rum. Reolen er skabt af den danske designer Anne Linde, og er både skulpturel og funktionel.

Hver reol modul er lavet af ét stykke bøjet aluminium og måler 33×160 cm med en dybde på 28 cm; det er beregnet til at hænge på væggen.

Du kan “gemme” bøger eller planter bag de skjulte rum i Showcase1, og det giver et helt andet look end en almindelig reol.

Linde showcase1
Linde showcase1 er smart, praktisk og lidt dyr. Prisen ligger omkring 5-6000 kr. pr. modul. Til gengæld ser den også rigtig godt ud i det moderne hjem.

Et enkelt modul passer godt til smalle vægge, eller du kan vælge at hænge flere moduler ved siden af hinanden, hvis du har brug for mere opbevaringsplads.

På casanovafurniture.dk koster showcase1 fra Linde&Linde design ca. 6000 kr. inkl. levering og på designdelicatessen.dk koster den 5200 inkl. levering. Der er altså 800 kroner at spare, hvilket også er værd at tage med.

Skal du vælge en traditionel eller en designer metalreol?

De traditionelle metalreoler er meget praktiske, da de giver meget hyldeplads og pladsen er godt udnyttet.

De fås i aluminium eller stål, og i mange forskellige højder, bredder og dybder, så du kan være sikker på at finde en, der passer til formålet. De er praktiske på kontoret eller værkstedet, hvor de kan holde til tungt værktøj. De kan også bruges som bogreoler eller som ekstra plads til dit tøj.

De tre designer vægreoler i metal er alle unikke og smukke, og gør mere end blot at give dig opbevaringsplads: de er skulpturer i sig selv og giver stuen eller soveværelset et spændende udseende.

Cub har et råt udseende og du kan placere lige så mange på væggen, som du har brug for. Cano er med sin efterligning af Meccano en både simpel og humoristisk reol, og Linde Showcase1 er en helt anderledes reol, hvor bøger og nips skiftevis skjules og fremvises.

Skriv en kommentar