
En god hækkeklipper er guld værd, da du sparer meget tid og mange kræfter med den rette hækkeklipper.
Hvad enten du har en stor eller en lille hæk, er der flere ting, du skal overveje, før du køber hækkeklipper.
Læs med her, og se, hvad der er vigtigt at overveje, når du skal vælge din nye plæneklipper:
Hvilken strømforsyning til din hækkeklipper?
Det første du bør overveje, er hvilken strømforsyning, som din nye hækkeklipper skal have. Der er tre slags hækkeklippere på markedet:
- benzindrevet
- med ledning
- batteri

Hækkeklippere med batteri er på mange måder smarte, da de er lette og du kan have dem med overalt. Har du en stor hæk, er det dog ikke sikkert at batteriet holder til hele hækken, og det kan tage flere timer at få opladet batteriet.
De benzindrevne hækkeklippere er kraftige maskiner og har den store fordel, at du kan bruge dem uden at blive begrænset af en ledning eller af batterilevetiden. De larmer mere, og er ofte dyrere, men de er gode, hvis du har en stor hæk, der skal klippes.
Hækkeklippere med ledning har den fordel, at de larmer mindre end de benzindrevne hækkeklippere. I modsætning til hækkeklipperne med batteri, kan hækkeklippere med ledning ikke løbe tør for strøm. Det er til gengæld irriterende at skulle passe på ledningen hele tiden, så du ikke klipper den over.
Hvor stort skal bladet være?
De store producenter af hækkeklippere såsom Bosch, Metabo, Stihl, Black & Decker og Jonsered har alle et stort udvalg af hækkeklippere med forskellig bladlængde og klippebredde.
Det er naturligvis vigtigt, at din hækkeklipper passer i størrelsen til tykkelsen på grenene. Har du en stor hæk med mange tykke grene, er det meget irriterende at have en hækkeklipper, der kun kan klare de mindste grene.
Ved de forskellige forhandlere kan du få en oversigt over, hvor lang bladet er ved de forskellige modeller, samt hvor stor grentykkelsen er.

Bosch elektriske hækkeklippere med ledning har en bladlængde mellem 480 og 600 mm, og disse modeller kan klare en grentykkelse på mellem 15 og 26 mm. Bosch AHS 55-26, har en bladlængde på 600 mm og en snitstyrke på 26 mm, så den kan klare nogle af de tykkeste grene.
Der er også en savefunktion yderst på kniven, så du kan save grene på 3,2 cm over.
Bosch AHS 55-20 er med i Politikens test af hækkeklippere i 2012, hvor den ligger helt i top med 5 ud af 5 stjerner. Den anbefales af Politiken som en robust maskine, der klipper godt og let klarer grene, der har en tykkelse på 2 cm. Den vejer 3,6 kg, og er dermed blandt de lettere hækkeklippere.
Bosch AHS 55-26 kan købes for 1130 kr. inkl. levering.
Hvor sikker er hækkeklipperen?
Det er også vigtigt at hækkeklipperen er sikker at bruge, og der f.eks. er dobbelt kontakt, når du skal tænde for hækkeklipperen, så du ikke kommer til at tænde ved et uheld.

Mange hækkeklippere har også tohåndsbetjening, så du skal have begge hænder på hækkeklipperen, før at den fungerer.
Metabos hækkeklippere har en sikkerheds-tohåndsbetjening, der stopper knivene efter kun 0,05 sekunder, så du ikke kan få fingrene viklet ind i knivene.
Metabo HS45 er en elektrisk hækkeklipper med kabel. Den har en knivlængde på 450 mm, og en skærestyrke på 18 mm. Den vejer kun 3,4 kg. Den koster 990 kr. inkl. fragt her.
Husk også at brug sikkerhedsbriller, når du bruger hækkeklipperen, så du ikke få grenstumper i øjnene.
Hvor behagelig er hækkeklipperen at arbejde med?
Da du skal holde hækkeklipperen i længere tid ad gangen, er det vigtigt at den er ergonomisk korrekt, og ikke alt for tung.
De fleste producenter er opmærksomme på, at ergonomien er meget vigtig. F.eks. har Bosch hækkeklippere softgrip på det bagerste greb, og en optimal vægtfordeling, så hækkeklipperene føles mindre tunge.

Nogle af Stihls hækkeklippere har et drejegreb med armstøtte, der kan justeres til 5 forskellige trin, så du holder hækkeklipperen optimalt.
Du kan f.eks. købe Stihl HSE 61, der er en elektrisk hækkeklipper med ledning og en knivlængde på 500 mm. Den koster 1750 kr. inkl. levering her.
Hvor meget larmer hækkeklipperen?
Benzinhækkeklippere larmer mere end de elektriske hækkeklippere. Stihls benzinhækkeklippere har et lydeffektniveau på op til 104 dB(A), der er noget højere end deres elektriske hækkeklippere, der har et lydeffektniveau på op til 96 dB(A).
Videncenteret for arbejdsmiljø anbefaler, at ingen udsættes for støj over 85 dB(A), og det er derfor en rigtig god idé at bruge høreværn med din hækkeklipper.
Har hækkeklipperen vibrationsdæmpning?
De fleste hækkeklippere kommer med vibrationsdæmpning, der giver mindre belastning af dine arme og hænder, og gør det lettere at holde hækkeklipperen i længere tid.
Vil du gerne have en kraftig benzindrevet hækkeklipper med vibrationsdæmpning, kan du prøve denne lækre model fra Stiga.

Stiga SHM 170 er en sværvægter med et langt knivsblad på 600 mm, og den vejer 5.2 kg. Den kan skære grene på op til 28 mm. Den er ergonomisk korrekt og kan indstilles i 5 positioner, og den har den sikre tohåndsbetjening.
Hvilken hækkeklipper skal jeg vælge?
Den vigtigste overvejelse er, om du foretrækker en benzindreven hækkeklipper, batteridrevet hækkeklipper eller en hækkeklipper med ledning, da der er forskellige fordele og ulemper ved de tre typer.
Lige meget hvilken hækkeklipper du vælger, vil du være taknemmelig over, hvor hurtig den er i forhold til en gammeldags hækkesaks.
Hækkeklipperne fra Stihl, Bosch, Black & Decker, Metabo og Jonsered er alle hækkeklippere af høj kvalitet, og du er sikker på at blive glad for den du vælger.
hej, jeg flytter i hus med en have på godt 450m2 med hæk hele vejen rundt! derfor har jeg efterhånden kigget på rigtig mange, men jeg kan ikke finde ud af hvilken en der er bedst til prisen? jeg kigger efter en benzin der har omkring 55cm svær og som vejer mindst muligt, da det primær er min kone der skal klippe hækken, da jeg har dårlig ryg. har i nogle expert råd, vil jeg tage imod dem med åbne arme!
mvh Thomas + familie
Hej Thomas,
Tusind tak for dit spørgsmål. Jeg er ked af at høre, at du har dårlig ryg, og ønsker dig god bedring med den.
Du skriver, at du vil have en benzin plæneklipper med et 55 cm svær, og som vejer mindst muligt. Jeg vil dog også anbefale den elektriske hækkeklipper Black & Decker hækkeklipper GT5560, da den med sine ca. 3 kg er meget let og derfor også egner sig særdeles godt til kvinder. Prisen er også yderst rimelig, og du kan købe den til lige under 1.000 kr. i f.eks. Bilka her
Vil du helst have en benzindrevet hækkeklipper, så beskrives denne Hatichi benzinklipper som en af de letteste benzinklippere i Danmark. Den vejer kun 4.3 kg, hvor de fleste andre vejer 5,5 kg eller mere. Den koster ca. 2.000 kr.
Texas er et godt og stabilt mærke, som normalt giver meget for pengene, og for knap 1.000 kr. kan du få benzin-hækkeklipperen Texas HT245 med et dobbeltskær på 61 cm. Den vejer 5.4 kg, og koster ca. 1.000 kr. her.
Jeg ved ikke om rådene hjalp, da det er svært at finde en hækkeklipper, som ikke vejer meget og samtidig er bedst til prisen. Generelt får du meget for pengene ved at vælge en elektrisk hækkeklipper, som også er lette at styre, da de vejer så lidt.
Mvh Karen
Det er mere en brugbar Info!!! Så jeg takker rigtig rigtig mange gange! Hvis det skal være på batteri, er der så en i vil anbefale?
Mvh Thomas og familie