Guide til varmegenvinding – Fordele, ulemper og priser

Varmegenvinding sparer typisk 3-4.000 kr. om året, og har den store fordel at indeklimaet bliver meget bedre. Et ventilationsanlæg med varmegenvinding koster ca. 40-60.000 kr. inklusiv installation.

Danfoss ventilationssystem med varmegenvinding
Et ventilationssystem med varmegenvinding giver et sundt indeklima og sparer penge på varmeregningen

Er du eller dine børn disponeret for allergi, kan et ventilationsanlæg være en rigtig god løsning, da det kan spare dem for rigtig meget pollen og de allergifremkaldende husstøvmider. Samtidig begrænses risikoen for skimmelsvamp.

Få gratis rådgivning og et godt tilbud på et varmegenvindingsanlæg – 100% uforpligtende.

6 store fordele ved et ventilationsanlæg med varmegenvinding

Skitse af hvordan vamen genvindes
Varmen fra den varme luft fra køkken og badeværelser opvarmer den friske luft

Et ventilationsanlæg med varmegenvinding bruger den varme luft fra køkken og badeværelser og varmer den nye luft op med den.

Der er mange store fordele ved at etablere et ventilationsanlæg med varmegenvinding. Bor du i et fugtigt hus med tydelig kondens og lugtgener, kan det være den perfekte løsning til at få et bedre indeklima.

Du sparer mange penge på varmeregningen samtidig med at dit indeklima forbedres væsentligt, og der er 6 store fordele:

  1. Spar 3-4.000 kr. årligt på varmeregningen, da du genindvinder 90 % af varmen i luften. Derudover er det er lettere at varme luft med en lav luftfugtighed op, end det er at varme luft med en høj luftfugtighed.
  2. Indeklimaet bliver meget sundere, da luftfugtigheden bliver meget lavere, og støv og kemiske partikler derved reduceres.
  3. Mindre risiko for skimmelsvamp, når fugtigheden reduceres. Skimmelsvamp truer både dit helbred, men ødelægger også huset.
  4. Pollen og bilos kan filtreres væk fra den nye luft, som lukkes ind af ventilationsanlægget. Samtidig kan husstøvmider ikke overleve ved de lave luftfugtigheder og derfor vil det være en stor fordel for allergikere at få installeret et ventilationsanlæg med varmegenvinding
  5. Et ventilationsanlæg bruger meget lidt elektricitet, og det er næsten lydløst.
  6. Du slipper for træk fra åbne døre og vinduer.

Der er således mange gode grunde til at købe et ventilationsanlæg med varmegenvinding, og det kan løse de problemer med fugtighed, som opleves i velisolerede huse.

Ulemper ved varmegenvinding

Ventilationsanlæg med varmegenvinding installeres
Det er dyrt at installere varmegenvinding

Den eneste ulempe ved at installere et ventilationsanlæg med varmegenvinding er, at det koster ca. 60.000 kr. Da du årligt sparer 3-4.000 kr. på varmeregningen, tjener det dog sig selv ind i løbet af ca. 15-20 år, og det kan du også godt forvente er levetiden på ventilationsanlægget.

Derudover er der nogle boliger, som er mindre egnede til et ventilationsanlæg, da det kan være svært at få plads til de rør, som fører den nye luft rundt i huset:

  • Gamle huse med dårlig isolering er ikke egnede, da der slipper for meget luft igennem sprækkerne, og varmen slippes ud af huset.
  • Har du ikke plads på loftet til rørene, kan det være svært at få dem pænt installeret.

De mest velegnede huse er nye velisolerede huse, eller ældre huse, som er blevet efterisoleret. Det er lettest at indbygge det, når et nyt hus bliver bygget, da det kan planlægges at få rørene bygget ind i husets vægge og loft.

Da selve anlægget og alle rørene tager meget plads, er det er stor fordel, hvis du har et hus med et tomt loft, da både rør og anlæg så kan installeres på loftet. Derudover skal der også installeres udsugningsarmaturer i køkken, bryggers og badeværelse, samt indblæsningsarmaturer, hvor den nye luft kommer ud af. De installeres typisk i stuer og soveværelser.

Er du i tvivl om varmegenvinding er et godt valg for dig? Så kan vi hjælpe – 100% uforpligtende.

Varmegenvinding installation

Montering af et varmegenvindingsanlæg er en opgave for professionelle fagfolk. Selve ventilationsanlægget installeres oftest på husets loft, hvor varmen fordeles fra. Fra anlægget på loftet føres rør ud til de enkelte værelser i boligen. Det er igennem disse rør, at den varme luft bliver transporteret rundt i huset.

Varmegenvinding ventilationsanlaeg

Rørene bliver ført ned gennem loftet og afsluttes med en ventil, som luften blæses ud af. Der bliver monteret rør, så alle værelser i boligen dækkes og dermed kan få glæde af den varme luft, der genvindes.

Da alle huse er forskelligt indrettet, er varmegenvindingsløsningen et individuelt projekt fra hus til hus.

For at anlægget kan fungere, skal der monteres hætter i taget. Taghætterne sørger for, at der kan trækkes frisk luft ind i anlægget, og at gammel luft kan blæses ud i det fri. Taghætterne bliver monteret, så de passer med tagets hældning og den type tagdækning, du har på huset.

Få tilskud til ventilationsanlæg med varmegenvinding

Du har mulighed for at søge om tilskud til en række forskellige energiforbedringer i boligen – og herunder også til ventilationsanlæg med varmegenvindingsanlæg.

For at du kan opnå tilskud, skal det nye anlæg opfylde de regler og krav til varmegenvindingsanlæg, som er beskrevet i bygningsreglementet. Kravene skal overholdes for at sikre, at anlægget rent faktisk har en effekt, og at det kan sænke energiforbruget i den grad, det er forventet.

For at komme i betragtning til tilskud er det ligeledes et krav, at installationsarbejdet udføres af et professionelt firma. Du kan ikke få tilskud, hvis du vælger at udføre arbejdet selv.

Da installationen af et varmegenvindingsanlæg i forvejen er et temmelig stort projekt, vil det altid være en god idé at få professionel rådgivning og montage af en autoriseret installatør. Installatøren kan beregne størrelsen på det anlæg, du har brug for, og du er sikker på, at alle regler og krav overholdes.

Husk også, at du ikke må påbegynde arbejdet med monteringen af anlægget, før du er blevet godkendt til tilskud.

Varmegenvinding i kælder

Hvis du bor i et hus med kælder, så kender du måske til problemer med fugt, dårlig lugt og et generelt dårligt indeklima i kælderen. I mange kældre er fugt et stort problem, som det kan være svært at slippe af med.

Hvis fugten bliver meget høj, er der risiko for, at der dannes skimmelsvamp i kælderen. Skimmelsvamp kan skade bygningen og kan være meget ubehagelig at leve med. Specielt allergikere kan blive meget generet af skimmelsvamp.

Hvis du kæmper med fugtproblemer, så kan varmegenvindingen være til stor hjælp. Ved at montere anlægget i kælderen i stedet for på loftet kan husets nederste rum også få glæde af ventilationen. Du kan skabe en god luftcirkulation i kælderen, og du vil kunne fjerne problemerne med fugt. En godt ventileret luft er mere behagelig at indånde, og der er ingen grim og ”gammel” lugt i luften.

Fra anlægget i kælderen kan der trækkes ventilationsrør til alle værelser i stueplan, så du får maksimal udnyttelse af varmegenvindingen. Her bruges samme princip, som hvis anlægget er monteret på loftet, hvor rørene fordeles ud i de enkelte rum.

1-rums varmegenvindingsanlæg

Hvis du ikke har brug for at installere et stort varmegenvindingsanlæg i boligen, eller der måske ikke er plads pga. bygningens konstruktion, findes der en anden – og noget billigere – løsning. Du kan nemlig sagtens skabe god ventilation og samtidig få glæde af teknologien bag varmegenvindingen.

I sådanne tilfælde skal du bruge et såkaldt 1-rums varmegenvindingsanlæg. Her skal der ikke installeres store anlæg, og du slipper også for at trække rør rundt i huset.

Få gratis rådgivning og et godt tilbud på et varmegenvindingsanlæg – 100% uforpligtende.

1-rums anlægget minder mest af alt om en almindelig friskluftventil, som er monteret ud gennem væggen. Hvis du allerede har en friskluftventil monteret, kan du i mange tilfælde bruge det samme hul til montering af 1-rums varmegenvindingsanlægget.

Anlægget fungerer på den måde, at den varme og fugtige luft i rummet, suges ud gennem ventilen. På vejen ud opvarmer luften anlæggets varmeveksler. Når der suges ny og frisk luft ind, bliver den kolde luft udefra opvarmet i varmeveksleren, og du får dejlig varm luft retur i rummet.

Denne løsning er perfekt til enkelte fugtige rum, som kælderværelser, badeværelser, bryggerser osv. Installationen kræver tilslutning til 230 V strøm, men er ellers let og enkel at foretage.

Danfoss ventilationsanlæg

Brugervenlig panel fra Danfoss ventilationssystem
Styr indeklimaet med panelet fra Danfoss ventilationsanlæg

Der er flere producenter på det danske marked, og du kan blandt andet vælge et brugervenligt og kraftigt ventilationsanlæg fra Danfoss.

Selve anlæggene koster mellem 15.000 kr. og 30.000 kr., men dertil kommer rør samt arbejdsløn til en installatør, og prisen bliver derfor ofte omkring 60.000 kr.

Danfoss har f.eks. følgende ventilationsanlæg:

  • Til vægmontage Skal du bruge Danfoss W1 air unit Eller  Danfoss W2 air.
  • Til loftsmontage skal du bruge Danfoss a2 air unit eller Danfoss a3 air unit.

Danfoss W2 er med et flowhastighed op til 300 m3/h meget hurtigere og kraftigere end Danfoss W1, der har en flowhastighed på op til 180 m3/h. Derudover er W2 udstyret med en speciel sommer-bypass funktion, som muliggør at luften udefra ledes igennem uden at den opvarmes.

Bedste pris på Danfoss W1 Air Unit til vægmontage

danfoss w1 ventilationsanlæg til væg

Bedste pris på Danfoss W2 Air Unit til vægmontage

Danfoss w2 ventilationsanlæg med genvinding til væg

Danfoss a2 og Danfoss a3 til loftsinstallation har begge sommer-bypass funktion, men Danfoss a3 har en flowhastighed helt op til 500 m3/h, hvor a3 har en flowhastighed op til 300 m3/h.

Det er ikke sikkert at et kraftigere flow passer bedre til dit hus, og derfor er det bedst at få vejledning fra en ventilationsinstallatør, før du vælger hvilket ventilationsanlæg passer bedst til dit hus.

Bedste pris på Danfoss air unit a2 til loftmontage

loft ventilationsanlæg fra danfoss

Bedste pris på Danfoss Air unit a3

danfoss ventilationsanlæg til loft

Varmegenindvinding er en god investering

Ventilationssystem fra Danfoss
Ventilationsanlægget styres let fra panelet

Et ventilationsanlæg med varmegenvinding er en god idé, hvis dit hus er godt isoleret, så luften ikke smutter igennem sprækkerne. Samtidig skal du have god plads på loftet eller højt til loftet, så der er plads nok til rørene.

Skal du alligevel i gang med at efterisolere dit hus, er det en oplagt mulighed for også at få installeret et ventilationssystem, da der skal åbnes ind til nogle af de samme steder.

Det kan umiddelbart virke som en stor investering, men udgiften til varmegenvinding tjener sig selv hjem igen efter en begrænset årrække. Fordelene ved det forbedrede indeklima er store og giver en sundere luft uden pollen, støv og andre partikler. En lavere fugtighed betyder også mindre risiko for skimmelsvamp.

FAQ

Hvad er varmegenvinding?

Varmegenvinding er en metode, hvorpå man genbruger varme. Der sker ved hjælp af et varmegenvindingsanlæg, som tager varmen fra luften i f.eks. køkken eller bad, og overfører denne varme til frisk luft hentet udefra.

Hvad koster et varmegenvindingsanlæg?

Et varmegenvindingsanlæg koster mellem 15.000 kr. - 30.000 kr. Dertil skal du dog påregne prisen på rør og arbejdsløn til en installatør. Dermed kan prisen på et varmegenvindingsanlæg nemt løbe op i 60.000 kr.

Er varmegenvinding en god investering?

Varmegenvinding kan være en rigtig god investering, hvis dit hjem er godt isoleret. I mange relativt nybyggede hjem er isolering som regel i god stand, hvormed varmegenvinding kan være med til at spare dig mange penge og give dig et bedre indeklima. Den indledende pris på installering af varmegenvinding i et hjem kan virke høj, men over tid til et varmegenvindingsanlæg tjene sig selv hjem.

Hvad er fordelene ved varmegenvinding?

En af de helt store fordele ved varmegenvinding er, at du i længden vil komme til at spare en del penge på opvarmning af dit hus. Dog følger der også andre fordele med at installere et varmegenvindingsanlæg i dit hjem. For eksempel filtrerer anlægget luften udefra for pollen, sodpartikler osv., hvormed luften i dit hjem bliver renere.

5 kommentarer til “Guide til varmegenvinding – Fordele, ulemper og priser”

  1. Jeg er meget interesseret i genveksanlæg, men huset vi bor i er med fladt tag i form af betondæk med tagpap.
    Hvor meget dyrere bliver det ?

    Svar
    • Hej Michael,

      Det er et rigtig godt spørgsmål, men jeg kan ikke give dig et konkret svar. Der bliver du nødt til at få fagfolk ud og kigge på den konkrete opgave.

      Brug evt. 3byggetilbud til at få 3 forskellige bud på opgaven.

      Med venlig hilsen
      Mikael

      Svar
  2. Har netop hørt om en, der altid mister stemmen, når hun besøger familie i et hus med genindvinding. Har man erfaring for, hvordan astmatikere kan tåle det?
    Venlig hilsen Ritha Pedersen

    Svar
    • Hej Ritha

      Det er et rigtig godt spørgsmål. Det er ikke noget jeg har hørt om, men skal på ingen måde kunne afvise det.

      mvh.
      Mikael

      Svar
  3. @ Ritha Pedersen
    Luften skulle blive tør, så måske er det derfor at din bekendte mister stemmen?
    mvh
    Peter

    Svar

Skriv en kommentar