Vinreoler – 6 flotte vinreoler i stål eller træ

Vinreol
Vinreoler kommer i mange størrelser, materialer og ikke mindst prisklasser. Vi har set på 6 forskellige modeller som kan passe ind i de fleste danske hjem.

Uanset om du går med en drøm om din egen vinkælder eller du blot mangler en enkel reol til dit køkken, så kan du finde inspiration i denne artikel, hvor vi præsenterer dig for 6 flotte vinreoler, der alle har det til fælles at de kan bruges både enkeltstående og mange sammen.

Priserne går op til 4.000 for den dyreste og helt ned til 100 kroner for den billigste vinreol – læs meget mere her om hvad du får og ikke får for pengene.

Vær at vide om vinreoler

Vin har bedst af at ligge ned og på den måde fylder de også mindst. Men vidste du at vin også har bedst af mørke og kølige omgivelser?

Vi ser rigtig mange hjem, hvor vinen hænger på væggen eller står på et skab i køkkenet. Om eftermiddagen rammer den skarpe sol flaskerne og man kan næsten forestille sig, hvordan selve vinen nærmest koger inde i flasken.

Når det er sagt, så er vinflasker også utrolig dekorative i et køkken. Hjemme hos os har vi derfor 6 flasker stående (altså liggende) i en lille vinreol, men vi servere aldrig en flaske derfra.

Når vi har gæster, går turen ned i vinkælderen, hvor vi kan hente en flaske tempereret rødvin til de gode bøffer.

Den enkle vinreol

Vinreol - Mørkt træ
Vinreol i mørkt træ fra Vinimport.dk

En super flot vinreol i mørkbejset fyrretræ.

Reolen sælges i moduler, der hver især rummer cirka 20 flasker og det er nemt at bygge ekstra moduler til.

Oven i det kan du kontakte firmaet, hvis du gerne vil have et tilbud på reoler til en hel vinkælder. Så vil de sikkert være i stand til at give dig et ekstra godt tilbud.

Det gode ved denne type vinreol-modul er, at du kan udvide efterhånden som din samling af vin bliver større.

Du behøver altså ikke at købe reoler til flere hundrede flasker på een gang.

Ét modul koster 479 kroner og du skal samle det selv. Se mere her.

Den eksklusive vinreol

Vinreol i eg
Vinreol i eg fra Klubvin.dk

Drømmer du om din egen vinkælder (og har du plads), så har du her et grundmodul, som kan udvides med et utal af muligheder.

Enkelte små rum til hver enkelt flaske, skuffer, hylder, halve reoler og meget meget mere.

Til gengæld er prisen også høj, men husk at det er en investering, som vil holde i mange år.

Dette grundmodul, der rummer 114 flasker og er næsten 2 meter højt, koster 4.000 kroner.

At prisen er i den høje ende skyldes blandt andet, at modulerne er lavet i eg, men også at de ikke bliver masseproduceret på samme måde som mange andre vinreoler gør.

Den kreative

VINI vinholder
VINI vinholder fra FL-vinholder.dk

Her har vi fundet et sæt, der giver dig mulighed for at hænge din vin, som du vil.

Sættet rummer ringe, som du monterer på din væg i det mønster, som du synes er pænest.

Det kan blive en vældig flot dekorationsvæg, men du skal huske at denne løsning er pænest, hvis der altid er vinflasker i – med andre ord vil disse ringe ikke være særlig kønne, når de bare hænger tomme på væggen.

Som kombination til en vinkælder (hvor du hele tiden kan fylde op fra) vil det dog være en rigtig flot dekoration i f.eks. dit alrum.

Denne kasse koster ikke mere end 374 kroner og sendes til din adresse for 29 kroner.

Den trendy

Vinreol mørk eg
Vinreol mørk eg fra Vintagekeeping.com

Her har vi en vinreol, der er bygget op i både træ og metal, nemlig mørkt egetræ og galvaniseret jern.

Den er nem at samle, men ønsker du at udvide den, så skal du til at hænge dem op på væggen, for de kan ikke umiddelbart stables.

Prisen er i høj grad til at komme i nærheden af – kun 169 kroner for denne model, der rummer 12 flasker vin.

Den vil egne sig rigtig godt til at stå oven på en f.eks. et skab. Du finder den blandt andet til salg hos Vintagekeeping.com.

Bemærk at modellen både sælges i en version i lys eg og mørk eg. Billedet viser hvordan modellen ser ud i mørk eg.

Den billige og funktionelle

Omar vinreol i metal
OMAR vinreol fra IKEA

En vinreol behøver ikke være dyr, og prisen bliver betydeligt mindre, hvis reolen er fremstillet i metal.

IKEA kan byde på denne forzinkede vinreol, der hedder OMAR.

Som alt andet fra den svenske møbelgigant, så er vinreolen bygget smart op.

Du kan for det første samle den uden værktøj og du kan sagtens bygge til i højden.

Ønsker du at lave en hel vinkælder med denne reol (eller bare en væg), så er det ganske enkelt at spænde reolerne sammen i siderne med f.eks. noget spændebånd.

Et modul, der rummer 25 flasker i en højde af 92 cm, koster kun 250 kroner. Du kan se alle udvidelsesmuligheder på IKEAs hjemmeside.

Den brugte

Brugt vinreol
Brugt vinreol på DBA.dk

Der er måske ingen grund til at kaste en masse penge efter en ny reol, for hvorfor ikke se efter en brugt reol?

Der er et kæmpe udvalg via Den Blå Avis og Gul & Gratis og her har vi fundet en brugt vinreol i metal til 18 flasker for kun 100 kroner (se billedet).

Vi kan naturligvis ikke garantere at denne model stadig er til salg, men ellers er der helt sikkert en anden model.

Mange af de lidt mere eksklusive modeller kan også med fordel købes brugt. Dyre møbler passer folk normalt rigtig godt på og du vil derfor kunne finde mange som er i rigtig flot stand, men hvor prisen er langt under nyprisen. Eneste ulempe er, at du ofte selv skal køre for at hente varen.

Vores anbefaling

Hvor stort er dit behov for opbevaring af vin og hvor meget har du plads til?

Uanset hvad du vælger, så sørg for at flaskerne ikke står i direkte sollys, for sådan en flaske smager altså forfærdeligt, når den endelig bliver åbent.

Af de seks modeller, vi har nævnt i denne artikel, ville vi gå efter den første reol i fyrretræ – den er billig, flot og kan udvides i det uendelige.

Skriv en kommentar