Flot vinylgulv i badeværelse

Vinylgulv i badeværelse

Hvorfor bruge vinyl i badeværelset?

Et vinylgulv er en praktisk løsning i badeværelset. For det første er vinylet vandafvisende, og for det andet er vinylet let at holde og gøre rent.

Efter badet er det således let at tørre af – og badeværelset bliver derfor hurtigere pænt igen.

Samtidigt er det også en fordel med vinylgulv i badeværelset – hvis du selv skal lave badeværelset. Det er alt andet lige lettere at lægge et vinylgulv end det er at lægge et flisegulv. Og så er det hurtigere.

Er der specielle typer vinyl til et badeværelse?

Der skal bruges en særlig vinyl til badeværelset. Det skyldes, at badeværelset er et vådrum – og derfor kan der kun anvendes vinyler, som er godkendt til lægning i sådanne rum.

I badeværelser og andre vådrum kan der benyttes såvel homogene vinyler – der består af en ensartet og gennemfarvet masse – og heterogene vinyler – der består af forskellige lag som er lagt på kryds og tværs af hinanden.

Er der specielle regler for at lægge vinylgulv i badeværelse?
For badeværelser og andre vådrum gælder der helt særlige regler. I bygningsreglementet er der således hele afsnit sat af til vådrum.

Grundlæggende gælder der tre ting i forbindelse med vinylgulve i badeværelser og vådrum:

  • Gulv og vægge skal udføres så de kan modstå fugtpåvirkninger og de andre påvirkninger som oftest forekommer i vådrum
  • Gulve og gulvbelægninger samt deres samlinger, tilslutninger og gennemførelser skal være vandtætte
  • De materialer som anvendes, skal anvendes i overensstemmelse med de vilkår, som Boligministeriet har godkendt de enkelte produkter under forudsætning af

Vinylgulve kommer i to forskellige former – enten i baner eller som fliser. De kan lægges på to forskellige måder. Enten ved at man støder baner/fliser op mod hinanden i en limning – eller ved at man svejser fliserne/banerne sammen.

I badeværelser og vådrum skal vinylgulvet svejses sammen. Det er naturligvis sværere end hvis det blot skal stødes sammen – derfor kan det være en god idé at få hjælp fra en fagmand.

Han vil også have fuldstændigt styr på de regler, som gælder for vådrum.

Vinylgulve til badeværelser koster det samme som til andre rum – dvs. mellem 150 og 250 kr. pr. m²

TAGS: specielt vinyl til baderum , vinylgulv i baderum , vinylgulve på badeværelset

Thomas er freelance skribent med speciale indenfor gulve og energibesparende opvarmningsformer. Han har flere lange artikler bag sig og flair for de vigtige detaljer.

Kommentarer

2 Kommentarer på Flot vinylgulv i badeværelse

  1. Brian Jørgensen siger:

    Vi har en kennel på 30 km. Hvad koster det at få lagt svejst vinyl på????

  2. Mikael siger:

    Hej Brian, har du taget kontakt til forskellige firmaer og forklaret dem din situation nærmere? Det vil være den bedste måde at få en god pris på opgaven.