Vinylgulv priser – Hvad koster vinylgulve?

Vinylgulv priser

Hvad er et vinylgulv?

Et vinylgulv er en praktisk løsning i boligen, særligt i de rum, hvor der foregår meget aktivitet – køkken, bryggers, alrum. Det holder til meget – og det er samtidigt let at holde.

Vinylgulve er lavet af pvc, som er tilsat forskellige blødgørere og stabilisatorer i produktionen. Det gør, at vinylgulvet samtidigt er slidstærkt, behageligt at arbejde med og færdes på.

Vinylet er som oftest forsynet med en slidstærk og rengøringsvenlig overfladebehandling. Det gør, at det er let at rengøre og vedligeholde.

Hvor lægger man normal et vinylgulv?

Derfor lægger man som regel vinylgulve i de rum, hvor der er meget aktivitet. Det kan være køkkener og badeværelser eller det kan være bryggers, alrum og legeværelser.

Hvilke typer vinyl findes der?

Til almindelige boliger findes der umiddelbart to slags vinylgulve – gulve som består af homogent og heterogent vinyl.

Homogen vinyl er en gennemfarvet ensartet masse, hvor mønsteret går gennem hele massen. Det leveres som oftest i baner eller i fliser.

Under massen er der en skummembran som gør, at vinylet bliver behageligt at gå på.

Det er der også under heterogent vinyl. Den heterogene vinyl er sammensat af flere forskellige lag – øverst et slidlag, i midten et mønsterlag og nederst et stabiliseringslag. De forskellige lag ligger modsatrettede, hvilket giver den heterogene vinyl er særlig holdbarhed. Det er derfor egnet til de rum i boligen, som belastes mest.

Hvad koster de forskellige gulve?

Vinylgulve kommer i et hav af forskellige farver og mønstre.

Umiddelbart synes mønstrene at falde i to kategorier. Der er mønstre, som skal give farve og fantasi til boligens rum – og så er der mønstre, som er en salgs synsbedrag. De sidste mønstre ligner som oftest sten, marmor eller trægulve.

Priserne på vinylgulve varierer også. Dog synes de farvede mønstre at være billigere end mønstrene som ligner træ, sten eller marmor.

De fleste vinylgulve fås for mellem 150 kr. og 250 kr. pr. m². Prisen afhænger naturligvis af, hvilken kvalitet man ønsker sig.

Hvad koster det at få dem lagt og kan man gøre det selv?

Prisen for et vinylgulv afhænger naturligvis også af, om man kan lægge det selv eller om der skal en fagmand til.

Det er ikke sværere at lægge et vinylgulv end det er at lægge et trægulv.

Er man ikke i stand til at gøre det selv, må man tage fat på en gulvmand – det kan være en god idé at forhøre sig hos forskellige inden man handler.

Et umiddelbart spørgsmål er, om gulvmanden skal komme med vinylet eller om du selv må købe det, hvor du ønsker. Har gulvmanden en mindre tæppehandel ved siden af, er han måske ikke så interesseret, hvis ikke han også kan sælge dig vinylet.

Fordele/ulemper og noget man skal være specielt opmærksom på?

Du skal være opmærksom på, at dit vinylgulv skal være CE-mærket for at det er godkendt til at lægge i boliger. Mærkningen tager f.eks. højde for: reaktion ved brand, indhold af PCP, afgivelse af formaldehyd, glathed og vandtæthed samt antistatiske egenskaber og varmeledningsevne.

Det er forhandleren, som har ansvaret for, at vinylet er CE-mærket.

TAGS: priser på vinylgulv , vandtæt vinylgulv , vinylgulv til køkken

Thomas er freelance skribent med speciale indenfor gulve og energibesparende opvarmningsformer. Han har flere lange artikler bag sig og flair for de vigtige detaljer.

Kommentarer


[ssbp]