Udestue – Priser ved køb af ny udestue

Udestue - Bygning af ny udestueHar du besluttet dig for at få en udestue, så får du her et overblik over, hvad du bør tage stilling til, inden du vælger en.

De fleste forhandlere tilbyder total-byg – dvs. de opfører udestuen for dig, så du primært skal tænke på designet, mens forhandlerne så vil stå for opmåling, plantegning og selve byggeprojektet.

De tager også kontakt til håndværkere for dig. Selvom du vælger total-løsningen og på den måde får det meste lavet for dig, så er der alligevel nogle ting, som du skal tage højde for – især inden byggeriet begynder.

Hvad kan den bruges til og ikke bruges til?

Først og fremmest skal du overveje, hvilken form for udestue du har behov for: En udestue rummer mange muligheder; du kan bl.a. bruge den som opholdsrum, plante-stue, ekstra spiseplads eller hjemmearbejdsplads (undtagen i vintermånederne, hvor det sandsynligvis vil være for koldt).

Du skal dog være opmærksom på, at der let kan blive lidt indelukket i en udestue, så derfor må du sørge for, at der er mulighed for god udluftning.

Det skal dog ikke forhindre dig i at bruge den til opbevaringsrum af gamle møbler, kufferter, bøger eller andet, hvis det var det, du havde i tankerne.

Hvis udestuen er godt isoleret, kan du nemlig sagtens opbevare ting i den, uden at de tager skade.

Materialer

Når det kommer til valg af udestue, så er nogle af de mest brugte materialer mahogni, plastik og træ/aluminium.

Mahogni er det dyreste, og mange synes også, at det er det flotteste. Plastik er som regel det billigste, især hvis det er hvidt.

Med hensyn til taget, så er der grund til at tage professionelle med på råd.

Glas er fx omdiskuteret som tagmateriale, da det kan føre til overophedning. Termotag, derimod, holder varmen ude, hvilket kan være meget fordelagtigt om sommeren.

Det anbefales at vælge lavenergiglas til vinduerne i udestuen for at holde på varmen i vintermånederne og spare på elregningen.

Flisegulv i udestueGulvet er også værd at overveje grundigt.

Generelt anbefales fliser på gulvet, hvis udestuen skal bruges til planter – mest fordi det næppe kan undgås, at jord og vand kommer ud på gulvet, og det alt andet lige er nemmere at rengøre et flisegulv end andre typer gulve.

Hvis udestuen skal have et mere dagligdags præg, så er trægulv at foretrække.

Isolering

Det er en god idé at vælge en udestue, der er godt isoleret. Derfor bør du sikre dig, at det glas, udestuen bliver bygget af, ikke slipper varmen ud alt for let – det bedste er lavenergiglas.

Finansiering

En udestue kan godt være dyr. Udgifterne svinger selvfølgelig efter, hvad du gerne vil have ud af din udestue, men som regel starter prisen fra 8.000-10.000 kr. pr. kvadratmeter og i den dyrere ende fra 15.000 pr kvadratmeter.

En udestue er typisk på mellem 20 og 30 kvm, så den overstiger nemt 100.000 kr., selvom du vælger den billige løsning.

Dertil kommer en ekstra udskrivning, hvis du vil have udestuen totalbygget – prisen svinger fra forhandler til forhandler, men det er altid en god idé at indhente flere tilbud og sammenligne.

Hvis du vælger kun at få den delvis bygget, vil det selvfølgelig kunne gøres billigere.

Det allerbilligste er naturligvis at bygge den selv, men det kan kun anbefales, hvis du er vant til håndværk – en udestue er sjældent noget, der lige bliver bygget op på en dag.

Tag evt. udgangspunkt i den billigste og prøv at presse de andre ned i pris. Du kan finde masser af forhandlere online, fx. på jna.dk eller vica.as.

Dit hus vil stige i pris ved tilføjelse af en udestue, men det er ikke altid, at du ved salg af huset kan få alle de penge ind igen, som du har givet for udestuen.

Byggetilladelse

For at få bygget en udestue på din grund skal du have en tilladelse af myndighederne. Nogle firmaer tilbyder at ordne kontakten for dig.

Flot udestue

Når den er færdig

Nu er du parat til at nyde din udestue. Husk dog, at du i din udestue skal være påpasselig med:

  • at have planter, der kræver meget vand, da det kan skade møbler og trægulv
  • at have en masse pejsebrænde, da det kan tiltrække både mus og egern og insekter
  • at have vådt vasketøj placeret i udestuen, da det kan øge risikoen for skimmelsvamp

Alt i alt kan man altså sige, at selvom du kan få totalbygget en udestue, så skal du overveje dit unikke behov, inden projektet går i gang: Skal den være en forlængelse af stuen eller bruges til planter eller opbevaring?

Det er en god idé at vælger materialer alt efter funktionen. En udestue er dyr, men din bolig stiger også i værdi. Husk altid at få en byggetilladelse.

GD Star Rating
loading...
Udestue - Priser ved køb af ny udestue, 6.0 out of 6 based on 2 ratings

TAGS: , , ,

Mikael har mange års erfaring indenfor renovering og istandsættelse af huse og haver. Hans styrke ligger i research, samt at omsætte denne til brugbare resultater. Med mere end 400 artikler bag sig, ved han hvad han taler om og kan formulere det i et forståeligt sprog.