Installation af opvaskemaskine

Installation af opvaskemaskine
Du kan godt klare installation af en opvaskemaskine selv, men hvis du vil være på den sikre side, så får du hjælp af en professionel.

Træt af stakkevis af tallerkner og opvask hver dag? Du har besluttet dig for at investere i en opvaskemaskine, og fra nu af skal alt blive nemmere, men nu har du problemet: Skal du kaste dig ud i installeringen af opvaskemaskinen selv eller overlade det til professionel hjælp?

Her vil jeg gennemgå fordelene ved at gøre det selv versus ved at få en installatør til at gøre arbejdet. Endvidere vil du få en kort introduktion til selv at installere en opvaskemaskine.

Skal vi stå for installation af din opvaskemaskine – Få et 100% uforpligtende tilbud i dag.

Vi dækker hele DK

Gør det selv – fordele og ulemper

At installere opvaskemaskine selv
At installere opvaskemaskine selv er ikke altid nemt

Den store fordel ved at installere den selv er, at du sparer penge, hvor mange er afhængigt af, hvor meget professionelt arbejde du skal have udført for at få opvaskemaskinen installeret. Og så er der selvfølgelig glæden ved selv at gøre tingene.

Jeg vil dog råde dig til kun at installere den selv, hvis du er vant til gør-det-selv arbejde, da der er mange komponenter, der skal passe sammen, og det kan resultere i vandskader, hvis arbejdet ikke gøres ordentligt, og opvaskemaskinen f.eks. som konsekvens bliver utæt.

Selv om det er lovligt at installere den, så er der dog ting, som du skal være opmærksom på. Inden du kan gå i gang med selve installationen, så skal en autoriseret VVS-installatør lave et tapsted. Det skal bruges til enten slangetilslutning eller afspærringsventil.

Derefter er det lovligt at tilslutte vandinstallationen selv med en godkendt slange – den følger ofte med opvaskemaskinen – ellers kan du anvende en godkendt slange med fabriksmonterede koblinger, som du kan købe hos din lokale forhandler.

Sådan gør du det selv

Herudover kan det være relevant at anskaffe en afløbsstuds, som monteres under køkkenvasken før selve vandlåsen. Der er umiddelbart kun to hovedopgaver når opvaskemaskinen skal installeres. De er:

  • Først skal du montere en afløbsstuds, hvis den ikke allerede er monteret. Så skal den øverste del af afløbsrøret løsnes fra studsen på køkkenvasken. Derefter monterer du rørstykket med studsen, typisk kan du bruge et spændebånd.
  • Det næste du skal gøre er at montere selve tilslutningsslangen på både opvaskemaskinen og vandtilslutningsslangen. Så skulle opvasken være klar til brug!

Bemærk dog at hvis du ikke har afløbsstuds, så kan du udskifte hele vandlåsen – det er helt efter reglerne.

Du skal endvidere være opmærksom på, at bor du i en lejlighed vil det i nogle boligforeninger ikke være tilladt at installere en opvaskemaskine selv, der kræves det, at en VVS-mand installerer den, for at du kan få tilladelse til at have en opvaskemaskine.

Professionel hjælp – fordele og ulemper

Fordelen ved at få en professionel til at installere opvaskemaskinen er, at du ikke behøver at døje med besværet selv – og at du er sikker på, at den er installeret korrekt og på lovlig vis.

Er der problemer med opvaskemaskinen, så vil der også være større sandsynlighed for, at du er dækket ind under garantien, da du ikke selv er skyld i problemer på grund af fejl med opsætningen.

Husk at VVS-installatøren skal udføre alle indgreb og former for nyetablering, når det gælder eksisterende vand-, afløbs- og gasinstallationer.

Må vi give et tilbud på installation af din opvaskemaskine? – 100% uforpligtende

Pris for professionel hjælp

Professionel hjælp til at installere opvaskemaskine
Professionel hjælp til at installere opvaskemaskine

Det er svært at give en reel pris på, hvad det vil koste at få en VVS-medarbejder til at installere en opvaskemaskine, da det afhænger af, hvor mange nye komponenter, du har brug for.

Eksempelvis kan det være nødvendigt med et nyt blandingsbatteri – og den pris skal lægges oveni.

Hos de fleste forhandlere kan du skrive for at få et uforpligtende tilbud.

Bor du i Storkøbenhavn kan du f.eks. kontakte Kjær VVS på 51 30 88 20 eller via email – i så fald skal du udfylde formularen her: www.kjaervvs.dk

Af landsdækkende kæder, der dækker hele Danmark kan eksempelvis nævnes www.fredsted-ahs.dk. Du kan kontakte dem for et tilbud via følgende formular på deres hjemmeside eller via telefon 70 10 10 05.

Hvad skal du vælge

Jeg har nu gennemgået fordele og ulemper – om du selv skal give dig i kast med opvaskemaskinen, eller om du skal få en professionel til at sætte den op, det afhænger af dine behov og erfaringer med gør-det-selv arbejde.

Fordelen ved selv at sætte opvaskemaskinen op er, at du sparer penge. Har du teknisk snilde og er vant til gør-det-selv arbejde, så skulle det ikke volde de store problemer.

Husk dog, at det er lovpligtigt at en VVS-mand som minimum sikrer, at der er et tapsted. Hvis du er nybegynder indenfor gør-det-selv arbejdet, så er opsætning af en opvaskemaskine måske en stor mundfuld at lægge ud med.

Vælger du at få en professionel til at foretage arbejdet, så skal du regne med at betale en pæn sum penge – hvor meget afhænger af, hvor omfattende monteringen er. Fordelen ved at få en VVS-installatør til at foretage arbejdet er først og fremmest, at du er sikker på, at opvaskemaskinen er installeret korrekt og på lovlig vis.

2 kommentarer til “Installation af opvaskemaskine”

  1. Hej Hanne,

    Det er næsten umuligt at svare på. Det kommer helt an på hvad du vil have, hvor du bor, hvad du har plads til, hvem der kan komme og installere den og en masse andre parametre.

    Det smarteste vil være, at du finder ud af hvor meget plads du har, hvad dine behov er og så går ned forbi et par lokale forhandlere for at se lidt mere på udbuddet. Så kan du efterfølgende lettere gå hjem og se på nettet om du kan få noget tilsvarende til en billigere pris.

    Mvh
    Mikael

    Svar

Skriv en kommentar