Guide til varmegenvinding – Fordele, ulemper og priser

Varmegenvinding sparer typisk 3-4.000 kr. om året, og har den store fordel at indeklimaet bliver meget bedre. Et ventilationsanlæg med varmegenvinding koster ca. 60.000 kr. inklusiv installation.

Danfoss ventilationssystem med varmegenvinding

Danfoss ventilationssystem med varmegenvinding giver et sundt indeklima og sparer penge på varmeregningen

Er du eller dine børn disponeret for allergi, kan et ventilationsanlæg være en rigtig god løsning, da det kan spare dem for rigtig meget pollen og de allergifremkaldende husstøvmider. Samtidig begrænses risikoen for skimmelsvamp.

6 store fordele ved et ventilationsanlæg med varmegenvinding

Skitse af hvordan vamen genvindes

Varmen fra den varme luft fra køkken og badeværelser opvarmer den friske luft

Et ventilationsanlæg med varmegenvinding bruger den varme luft fra køkken og badeværelser og varmer den nye luft op med den.

Der er mange store fordele ved at etablere et ventilationsanlæg med varmegenvinding. Bor du i et fugtigt hus med tydelig kondens og lugtgener, kan det være den perfekte løsning til at få et bedre indeklima.

Du sparer mange penge på varmeregningen samtidig med at dit indeklima forbedres væsentligt, og der er 6 store fordele:

  1. Spar 3-4.000 kr. årligt på varmeregningen, da du genindvinder 90 % af varmen i luften. Derudover er det er lettere at varme luft med en lav luftfugtighed op, end det er at varme luft med en høj luftfugtighed.
  2. Indeklimaet bliver meget sundere, da luftfugtigheden bliver meget lavere, og støv og kemiske partikler derved reduceres.
  3. Mindre risiko for skimmelsvamp, når fugtigheden reduceres. Skimmelsvamp truer både dit helbred, men ødelægger også huset.
  4. Pollen og bilos kan filtreres væk fra den nye luft, som lukkes ind af ventilationsanlægget. Samtidig kan husstøvmider ikke overleve ved de lave luftfugtigheder og derfor vil det være en stor fordel for allergikere at få installeret et ventilationsanlæg med varmegenvinding
  5. Et ventilationsanlæg bruger meget lidt elektricitet, og det er næsten lydløst.
  6. Du slipper for træk fra åbne døre og vinduer.

Der er således mange gode grunde til at købe et ventilationsanlæg med varmegenvinding, og det kan løse de problemer med fugtighed, som opleves i velisolerede huse.

Ulemper ved varmegenvinding

Ventilationsanlæg med varmegenvinding installeres

Det er dyrt at installere varmegenvinding

Den eneste ulempe ved at installere et ventilationsanlæg med varmegenvinding er, at det koster ca. 60.000 kr. Da du årligt sparer 3-4.000 kr. på varmeregningen, tjener det dog sig selv ind i løbet af ca. 15-20 år, og det kan du også godt forvente er levetiden på ventilationsanlægget.

Derudover er der nogle boliger, som er mindre egnede til et ventilationsanlæg, da det kan være svært at få plads til de rør, som fører den nye luft rundt i huset:

  • Gamle huse med dårlig isolering er ikke egnede, da der slipper for meget luft igennem sprækkerne, og varmen slippes ud af huset.
  • Har du ikke plads på loftet til rørene, kan det være svært at få dem pænt installeret.

De mest velegnede huse er nye velisolerede huse, eller ældre huse, som er blevet efterisoleret. Det er lettest at indbygge det, når et nyt hus bliver bygget, da det kan planlægges at få rørene bygget ind i husets vægge og loft.

Da selve anlægget og alle rørene tager meget plads, er det er stor fordel, hvis du har et hus med et tomt loft, da både rør og anlæg så kan installeres på loftet. Derudover skal der også installeres udsugningsarmaturer i køkken, bryggers og badeværelse, samt indblæsningsarmaturer, hvor den nye luft kommer ud af. De installeres typisk i stuer og soveværelser.

Du kan finde en autoriseret ventilationsinstallatør på Energistyrelsens hjemmeside her.

Danfoss producerer ventilationsanlæg

Brugervenlig panel fra Danfoss ventilationssystem

Styr indeklimaet med panelet fra Danfoss ventilationsanlæg

Der er flere producenter på det danske marked, og du kan blandt andet vælge et brugervenligt og kraftigt ventilationsanlæg fra Danfoss.

Selve anlæggene koster mellem 15.000 kr. og 30.000 kr., men dertil kommer rør samt arbejdsløn til en installatør, og prisen bliver derfor ofte omkring 60.000 kr.

Danfoss har f.eks. følgende ventilationsanlæg:

  • Til vægmontage koster Danfoss W1 air unit ca. 14.500 kr. og Danfoss W2 air unit koster ca. 21.000 kr.
  • Til loftsmontage koster Danfoss a2 air unit ca. 20.000 kr. og Danfoss a3 air unit koster ca. 28.000 kr.

Ventilationsanlæggene kan købes på billigvvs.dk her.

Danfoss W2 er med et flowhastighed op til 300 m3/h meget hurtigere og kraftigere end Danfoss W1, der har en flowhastighed på op til 180 m3/h. Derudover er W2 udstyret med en speciel sommer-bypass funktion, som muliggør at luften udefra ledes igennem uden at den opvarmes.

Danfoss a2 og Danfoss a3 til loftsinstallation har begge sommer-bypass funktion, men Danfoss a3 har en flowhastighed helt op til 500 m3/h, hvor a3 har en flowhastighed op til 300 m3/h.

Det er ikke sikkert at et kraftigere flow passer bedre til dit hus, og derfor er det bedst at få vejledning fra en ventilationsinstallatør, før du vælger hvilket ventilationsanlæg passer bedst til dit hus.

Varmegenindvinding er en god investering

Ventilationssystem fra Danfoss

Ventilationsanlægget styres let fra panelet

Et ventilationsanlæg med varmegenvinding er en god idé, hvis dit hus er godt isoleret, så luften ikke smutter igennem sprækkerne. Samtidig skal du have god plads på loftet eller højt til loftet, så der er plads nok til rørene.

Skal du alligevel i gang med at efterisolere dit hus, er det en oplagt mulighed for også at få installeret et ventilationssystem, da der skal åbnes ind til nogle af de samme steder.

Det kan umiddelbart virke som en stor investering, men udgiften til varmegenvinding tjener sig selv hjem igen efter en begrænset årrække. Fordelene ved det forbedrede indeklima er store og giver en sundere luft uden pollen, støv og andre partikler. En lavere fugtighed betyder også mindre risiko for skimmelsvamp.

TAGS: Varmegenvinding , Ventilationsanlæg , Ventilationsanlæg med varmegenvinding

Karen interesserer sig for alt, som gør hjemmet smukkere, sjovere og mere funktionelt at være i. Hun foretager indgående research af nye smarte maskiner og redskaber, og finder ud af, hvor de kan købes billigst. Dybdeborende undersøgelser af, hvordan huset og haven bedst forbedres og vedligeholdes, bliver viderebragt i tilbundsgående og læsevenlige guides.

Kommentarer

Kontakt brevkassen

Har du et problem eller spørgsmål omkring et emne indenfor hus og have, så kontakt vores brevkasse.

Skriv til brevkasse