Vinylgulv i badeværelse – Flotte vinylgulve til badet

Et vinylgulv i badeværelset er et godt alternativ til fliser, dog skal du være sikker på at du vælger specielt vådrumsvinyl, som er GVK-certificeret af Gulvbranchen. Vinyl fås i et væld af farver og designs, så du kan få et utroligt spændende gulv i badeværelset.

Vinylgulve i badeværelset

Vinylgulve i badeværelset er lette at lægge på og holder i mange år

Vinylgulve er fremstillet af PVC, og dette materiale er modstandsdygtigt over for vand og fugt, samtdig med at det er let at gøre rent.

Vinyl eller linolium gulv

Det kan lægges på gulvet, som ét enkelt stort stykke og derved skal du ikke bekymre dig om sammenføjninger imellem forskellige dele af gulvet, hvor der kan trænge fugtighed igennem.

Hvorfor bruge vinylgulv i badeværelse?

 vinylgulv i mange farver og mønstre

Du kan få et vinylgulv i mange farver og mønstre

Der er flere gode grunde til at bruge vinyl i dit badeværelse:

  • Hvis du har et badeværelse på en 1. sal i dit hus, så er det værd at overveje at bruge vinyl frem for fliser. Et hus bevæger sig, og da vinyl er elastisk, risikerer du ikke, at det slår revner, som fliser kan risikere at gøre, hvis gulvet ikke er helt plant.
  • Du kan vælge imellem en masse farver, designs og mønstre, så du kan få lige præcis det look, som du gerne vil have i badeværelset.
  • Vinylgulve holder i rigtig mange år.
  • Det er relativt billigt i forhold til andre gulve såsom flisegulve.

For at få vinylgulvet helt vandtæt på badeværelset, er det nødvendigt at svejse sammenføjningerne sammen og svejse gulvet på plads ude i hjørnerne, og det kræver en speciel autorisation, som kun gulvlæggere med svejsecertifikat har.

Er der specielle typer vinyl til et badeværelse?

Et hvidt og sort mønster klæder ethvert badeværelse

Et hvidt og sort mønster klæder ethvert badeværelse

Vinyl, der bruges i et badeværelse, skal være GVK godkendt. Leverandører af pvc-varer og entreprenører har skabt denne kontrolordning. GVK er din garanti for, at dit gulv i badeværelset kan bruges i et vådrum.

Virksomheder med GVK-certificering er altid opdaterede med den nyeste viden inden for området. En ekstra bonus er, at medlemmer af GVK er omfattet af Garantiordningen for Vådrumsarbejder. Hvis du vil klage over udførelsen eller kvaliteten af en opgave, så kan du som privat forbruger klage til Byggeriets Ankenævn.

Du kan finde et godkendt gulvfirma med GVK-certificering på GVK’s hjemmeside her.

Vinyl eller linolium gulv

Er der specielle regler for at lægge vinylgulv i et badeværelse?

Ja, i et vådrum skal du være ekstra opmærksom. Du kan læse mere om reglerne på hjemmesiden for Byggereglmentet BR10. Reglerne kan være komplekse, og der er forskel på, om du bygger nyt, foretager en større ændring eller blot en lille renovering. Ring altid til en fagmand for at være på den sikre side.

Hvad koster vinylen og hvilke modeller kan man vælge imellem?

badevaerelseVinylens pris afhænger af kvalitet og leverandør, og priserne for skridsikker vinyl til badeværelset starter ved ca. 100 kr. pr. m2, men kan også let koste 500 kr. pr. m2 for den bedste kvalitet eller usædvanlige mønstre og farver.

Du kan købe vinylgulve i byggemarkederne såsom Silvan og XL-byg og her er priserne meget lave.

For et større udvalg i flere designs, kan du kigge på Garant.nu her eller Dintaeppekaede.dk her, som har et stort udvalg af både ensfarvede og mønstrede. Deres priser ligger typisk på ca. 250 kr. pr. m2.

Vinylgulvene leveres som regel med en garanti på 10 eller 15 år, og det kan godt betale sig at vælge et gulv i høj kvalitet, som har en meget lang garanti.

Du kan bestille vinyl i forskellige bredder mellem 200 og 400 cm, så du kan sandsynligvis få en bredde som passer perfekt til dit badeværelse, så der ikke skal laves sammenføjninger imellem flere stykker.

Skal man lægge det selv eller få professionel hjælp?

På grund af de komplekse regler der er for vådrum, er det  en god idé at få en håndværker til at lægge gulvet. Selv en lille fejl kan få store konsekvenser, når det drejer sig om fugt i huset.

Da eventuelle fuger skal svejses sammen, og vinylgulvet skal svejses fast i hjørnerne og i siderne, skal du som minimum have fast i en certificeret svejser, som kan gøre selve svejsearbejdet for dig. Du kan evt. selv klippe det til, og lægge det parat på gulvet, men den sikreste løsning er at få en fagmand til hele arbejdet med at lægge gulvet rigtigt på i badeværelset.

I forhold til fliser har du ikke de mange fuger, som kan blive grimme af sæberester og snavs, der sætter sig fast. Til gengæld skal du være 100 % sikker på, at svejsningen af gulvet er helt tæt, og det kan du være, hvis du bruger en svejsercertificeret gulvmand.

Vinyl eller linolium gulv

Sådan køber du et flot vinylgulv til dit badeværelse

vinyl-i-badevaerelse Du bør starte med at kontakte et gulvfirma, som kan hjælpe dig med at få vinylgulvet lagt helt rigtigt på ved at svejse det i hjørnerne og siderne. Du kan finde et GVK-godkendt gulvfirma her, så du er sikker på, at de har tilladelse til at svejse vinylet sammen i vådrummet.

Du kan også selv kigge på nogle af de store forhandlere såsom Garant.nu eller byggemarkederne for at se, om du kan finde det perfekte vinylgulv til dit badeværelse.

Husk at du altid skal tjekke at vinylgulvet er GVK godkendt, og at det er bedst at bruge skridsikkert vinyl til badeværelset. Med nogle gulvfirmaer kan du indgå en aftale om, at du selv lægger det, og de kommer og svejser det fast, men det er ofte sikrest at få gulvfirmaet til at udføre al arbejdet.

Links

Regler om vådrum på Byggereglementets BR10 hjemmeside her

Anvisning 200 omkring vådrum på Statens byggeforskningsinstitut her

Keeping sharing simple...
0

TAGS: priser vinyl , regler for lægning af vinylgulv i badeværelset , Vinylgulv badeværelse

Lis er gør-det-selv kvinde ud til fingerspidserne. Gennem flere husrenoveringer fra A-Z, samt en veludviklet evne til at undersøge og sætte sig ind i nye ting, har hun udviklet en sans for en bred vifte af gør-det-selv emner.

Kommentarer

10 Kommentarer på Vinylgulv i badeværelse – Flotte vinylgulve til badet

  1. Hannah Ryborg siger:

    Hej.
    Har fået lagt homogen vinyl Tarkett på vores badeværelse af en godkendt montør. Vi har vandbåren varme i fordelingsplade og ovenover konstruktionsplader. Nu er der kommet lyse striber i vinylen. Har klaget til firmaet der undskylder sig med at der har været for meget varme på og det misfarver venylen. Kan det virkelig passe hvis vi havde vi havde været klar over det ville vi nok havde valgt en anden løsning. Må lige sige at overfladen ikke har været over 23 grader.
    Mvh.
    Hannah Ryborg

  2. Mikael siger:

    Hej Hannah,

    Det lyder umiddelbart underligt hvis 23 grader skulle kunne misfarve vinylen. Er det producenten eller montøren du har talt med?

    Mvh
    Mikael

  3. Henny Gormsen siger:

    Er det muligt og få forhandler navn på det hvide vinyl med røde blomster, kunne lige passe til mit sommerhus,kan ikke se hvem der forhandler det. Vh. Henny Gormsen

  4. Mikael siger:

    Hej Henny,

    Tak for det gode spørgsmål. Desværre så ved vi ikke hvem der forhandler det og om det overhovedet forhandles mere. Billedet har en del år på bagen.

    mvh
    Mikael

  5. karina siger:

    Vi overvejer at lægge vinyl i badet på første sal, hvor der er beton. Jeg synes dog det lyder lidt dyrt at skulle have håndværkere brik arbejdet, men forstår selvfølgelig grunden til det.
    MEN: I jem og fix sælger de vinyl i “fliser” og skriver at de kan anvendes i badeværelset??? Jeg kan ikke se nogle steder om det er GVK godkendt, men det lyst næsten for godt til at være sandt???

  6. karina siger:

    Lægger lige et link op til produktet jeg taler om

    http://www.jemogfix.dk/Vinylgulv__16389/Vinylgulv-contesse-stone_9044075

    Mvh Karina

  7. Ib Schack siger:

    Jeg spørger:
    Vi har et forholdsvis nyt pænt vinylgulv i badeværelse på 1.sal, og en bruseniche med runde glasdøre, desværre er faldet i bruserummet sådan at vandet løber ud under dørene.
    Kan man eventuelt svejse en kant indenfor dørene for at holde på vandet, der er fint afløb, men alligevel løber vandet ud ?

  8. Mikael siger:

    Hej Ib,

    Du vil sagtens kunne sætte en kant på, så vandet ikke løber ud.

    Det vil dog ikke hjælpe med hældningen og vandet vil derfor blot komme til at stå op ad kanten.

    Det optimale ville være at få lagt gulvet så det har den rette hældning. Jeg er dog klar over, at det er en væsentlig dyrere løsning.

    Mvh
    Mikael

  9. Agata Fabich takayama siger:

    Problemet ved alle internet sites, som sælger GVK vinyl er, at der mangler produktinformation, om det er GVK. Hvordan kan man så vide, hvad man skal putte i inkøbskjrven ???

    MVH

    Agata

    P.S. Kan man få sort-hvid/skatternet GVK nogle steder??

  10. Mikael siger:

    Hej Agata,

    Ja det er svært hvis de ikke fortæller de er GVK-certificerede. Så det kan være, at du bliver nødt til at tage det lidt baglæns.

    På denne liste http://www.gulvbranchen.dk/find-medlemmer/ kan du finde alle medellerne. Kigger du i deres webshops, så burde du være rimelig sikker.

    Ved at kigge igennem medlemmerne fandt jeg denne side: http://www.btgulve.dk/gulve/vinylgulve/

    Umiddelbart ser det ud til, at de har skakternet vinyl, så prøv engang at kontakte dem. Desværre ser det ikke ud til, at de har en direkte webshop, så det må nok blive på mail/telefon.

    Med venlig hilsen
    Mikael


Keeping sharing simple...
0