Eltavlen er centrum for alle boligens elinstallationer. Det er i eltavlen strømmen kommer ind i boligen, og det er herfra, der ledes strøm ud til de enkelte installationer og stikkontakter.
Indholdsfortegnelse
ToggleMå vi give et gratis tilbud på opsætning af din eltavle? – 100% uforpligtende.
Du kender eltavlen som det sted, der skal skiftes sikringer, eller hvor automatsikringerne skal genaktiveres. Eltavlen er normalt ikke en installation, du behøver at bekymre dig så meget om, medmindre den skal flyttes eller udskiftes. Læs videre, og få mere info.
En eltavle passer langt hen ad vejen sig selv og kræver ingen vedligeholdelse eller lignende. Der kan dog være situationer, hvor det er nødvendigt at flytte eller udskifte tavlen. I forbindelse med om- og tilbygninger kan det være nødvendigt med en udbygning af tavlen og måske at give den en ny og mere fordelagtig placering.
Eltavlen skal altid fungere korrekt, og det kan være fatalt, hvis der er fejl på tavlen. Hvis elsystemet bliver overbelastet eller på anden måde fejler, kan en defekt eltavle forårsage brand. Derfor anbefales det, at du får tjekket din gamle eltavle og eventuelt får et tilbud på at udskifte tavlen til en ny og mere tidssvarende model.
Fordele ved udskiftning af eltavlen er bl.a.:
- Du er garanteret god sikkerhed for både beboere og bolig
- En ny tavle overholder gældende lovgivningen på området
- Forsikringen dækker skader, hvis installationen er godkendt
- Kraft- og lysgrupper optimeres efter din boligs størrelse
- Lettere betjening – glem alt om sikringer, der skal skiftes
Fordelene er mange, men hvad kræver det egentlig at flytte eller udskifte en eltavle?
Hvad koster en ny eltavle med montering?
Hvis eltavlen i dit hus er af ældre dato, anbefales det er få den skiftet. Med en ny og moderne eltavle er du langt bedre beskyttet, og du er sikker på, at din eltavle overholder alle lovkrav på området. Siden 2008 har det været lovpligtigt, at alle eltavler er udstyret med et HFI-relæ eller – endnu bedre – et HPFI-relæ. Det gælder også, selvom tavlen er opsat før 2008.
Hvis du vælger at udskifte den gamle eltavle, får du samtidig skiftet det eksisterende HFI-relæ ud med et moderne HPFI-relæ. HPFI-relæet giver en højere sikkerhed mod fejlstrøm i de elektriske systemer. Hvis et elektrisk apparat går i stykker og skaber fare for stød, eller der opstår brud på et kabel, vil HPFI-relæet straks slå strømmen fra. På den måde forhindrer du, at personer udsættes for elektrisk stød, eller at huset brænder ned pga. et defekt apparat.
Prisen på en ny eltavle afhænger af flere faktorer. Du skal særligt være opmærksom på:
- Tavlens størrelse
- Placering af tavlen
- Opgavens omfang
Udskiftningen af en standardeltavle, der hænger let tilgængeligt, vil kunne klares rimelig hurtigt. Ud over selve tavlens pris, skal du regne med, at udskiftningen tager maksimalt en arbejdsdag for en elektriker.
Må vi give et gratis tilbud på opsætning af din eltavle? Vi garanterer en lav pris – det er 100% uforpligtende.
Spar op til 25%
Hvis der skal installeres ekstra udstyr i eltavlen, vil opgaven blive mere kompliceret og dermed tage længere tid at udføre. Ekstra udstyr kan f.eks. være forskellige styringsenheder, IHC-styring, tænd-og-sluk-ure m.m.
Ved en udskiftning sikres det, at antallet af kraft- og lysgrupper passer til husets størrelse. I henhold til de gældende krav på området skal der være en lysgruppe pr. påbegyndt 50 m2 bolig – dog skal der minimum være to lysgrupper i boligen.
En udskiftning sikrer også, at der kommer korrekt mærkning af de enkelte grupper, så du aldrig er i tvivl om hvad en gruppe bruges til. Mærkningen er et lille Dymo klistermærke, der henviser til det område i boligen, som gruppen dækker.
Eltavlens opbygning
Som nævnt er eltavlen centralnerven i husets elinstallation. Tavlen får strøm fra et kabelskab ude ved vejen, og fra eltavlen fordeles strømmen ud i forskellige gruppeafbrydere.
Hver gruppeafbryder fordeler strømmen videre ud til enkelte områder i boligen. En gruppe kan f.eks. give strøm til lys i stuen, lys på badeværelset, til komfuret osv. Hvis du går ud og kigger på din eltavle, vil du kunne se, at der under hver gruppe er angivet, hvilket område i boligen, som gruppen dækker. Denne mærkning af grupperne er lovpligtig og skal altså altid være til stede. Et andet krav til opmærkning på tavlen er angivelse af sikringsstørrelse på de enkelte grupper.
Hvis en sikring springer, eller en automatsikring slår ud, kan du ud fra mærkningen let identificere det område i boligen, hvor problemet er opstået.
Som nævnt skal der også være monteret en HFI- eller en HPFI-afbryder i tavlen. Denne afbryder kaldes også en fejlstrømsafbryder. Afbryderen afbryder straks strømmen, hvis der registreres fejl i elsystemet. I alle nye installationer skal der altid være monteret en afbryder af HPFI-typen.
Ud over de nævnte komponenter kan tavlen udbygges med forskellige styringsenheder. Det bliver mere og mere almindeligt at installere forskellige former for intelligent styring af lys, varme osv. Disse styringsenheder placeres også i eltavlen.
Det er vigtigt at påpege, at alt arbejde på en eltavle skal udføres af en autoriseret elinstallatør. Du må under ingen omstændigheder selv rode med eltavlen. Det eneste du må gøre, er at udskifte en sikring, der er sprunget eller at slå strømme til igen, hvis relæet har afbrudt den.
Kan man flytte sin eltavle?
I forbindelse med ombygning i boligen vil det nogle gange være hensigtsmæssigt at flytte eltavlen til en anden placering. En flytning kræver ligeledes, at du får en autoriseret elinstallatør til at udføre opgaven.
Flytning af en eltavle betragtes altid som en ny installation, og derfor skal tavlen der sættes op overholde reglerne for en ny tavle. Du må ikke genbruge den eksisterende eltavle, medmindre den er godkendt og helt up-to-date. En flytning af tavlen er derfor altid en oplagt mulighed for at få eltavlen opgraderet til en tidssvarende type.
Hvis du går med planer om at flytte tavlen, er det en god idé at få installatøren til at tjekke din eksisterende tavle først. Installatøren kan let se, om tavlen kan genbruges, eller om du bliver nødt til at købe en ny model.
Må vi give et gratis tilbud på opsætning af din eltavle? Vi garanterer en lav pris – det er 100% uforpligtende.
Spar op til 25%
Eltavle – regler og lovgivning
Som du sikkert kan fornemme, er lovgivningen om eltavler temmelig striks og ret omfattende. Ud over reglerne for tavlens opbygning og komponenter er der f.eks. også krav til tavlens placering.
En eltavle skal altid anbringes, så tavlen er let at betjene og vedligeholde. Det betyder, at du f.eks. ikke må placere tavlen bagerst i et klædeskab eller opbevaringsskab. Her er der risiko for, at der lægges tøj eller andre ting foran eltavlen, og den er derfor ikke umiddelbart tilgængelig. Hvis tavlen skal placeres i et skab, skal den trækkes frem i skabet, så den sidder lige bag skabslågen.
Det er altid elinstallatørens ansvar, at tavlen placeres korrekt i forhold til lovgivningen, og du kan altid spørge installatøren til råds om placeringen. I moderne boliger er der næsten altid et teknikrum eller teknikskab, hvor el- og VVS-installationer er samlet.
En anden meget vigtig ting er eltavlens dokumentation. Alle tavler skal have deres egen dokumentation, som indeholder tavlens dimensionering, el-diagrammer og varmetabsberegninger.
Er der håndværkerfradrag til en ny eltavle?
Gennem årene har det været meget forskelligt, hvilke håndværksydelser der giver håndværkerfradrag. Som det ser ud med den nuværende ordning, gives der udelukkende håndværkerfradrag, hvis elinstallationen er energibesparende.
Det betyder, at ordningen kun giver fradrag til installationer vedr. solfangere, solceller og lignende grønne tiltag.
Der har dog været ændret i ordningen ad flere omgange, så du bør altid undersøge mulighederne, hvis du står for en udskiftning eller flytning af eltavlen.
Færdigmonterede eltavler er billigere
Eltavler leveres i to forskellige udgaver – en standardtavle og en specialbygget tavle. I mange almindelige parcelhuse og lejligheder vil du kunne bruge en standardtavle. Denne tavle indeholder de almindelige og lovmæssige komponenter.
Fordelen ved en færdigbygget eltavle er, at installatøren ikke skal bruge tid på at samle tavlen, men i stedet kan montere standardudgaven og samtidig bruge den standarddokumentation, der følger med tavlen.
Hvis du skal have mange specialkomponenter og avancerede styringer i tavlen, vil det i de fleste tilfælde kræve en tavle, der er bygget specielt til boligen. En sådan tavle vil ligeledes kræve, at der laves særlig dokumentation. Dokumentationen skal nemlig passe præcis til den tavle, der er blevet bygget. Disse ting gør den specialbyggede tavle dyrere, men til gengæld er der langt større frihed til at få installeret de komponenter, du ønsker.
Hej, jeg vil høre om i ved noget om sikkerheden om hvordan/hvor eltavlen placeres, og om det er elektrikerens eget ansvar at sørge for at den sidder fast… Det er lidt svært at forklare, jeg vil gerne forklare nemmere ved at sende billeder hvis det er noget i kan hjælpe med.