Det er et stort arbejde at male sit eget tag, men er du gør-det-selv mand/kvinde, kan du godt selv gøre det. Se den store guide til tagmaling, og find ud af hvordan man maler sit tag.
Indholdsfortegnelse
ToggleDet er både farligt og besværligt at male sit eget tag, men du sparer mange penge ved at gøre det selv, i stedet for at få en professionel tagmaler. Vil du se hvad du kan spare, så kan du læse mere om priser på maling af tag her.
Taget skal renses før det males
Før du maler dit tag, er det vigtigt at algebehandle og rense det. Det kan du læse mere om i denne artikel.
Når taget er algebehandlet med det godkendte algebekæmningsmiddel AlgeFri N og renset med enten højtryksrenser, eller med børste og vand, kan du male det.
Find tagets areal. Hvis du ikke kender det, kan du enten måle det præcist, eller beregne et estimat.
Har taget en lav vinkel under 35 grader, kan du gange husets længde med husets bredde og gange med 1,3 for at finde et ca. tal på tagets areal. Har taget en vinkel over 35 grader, kan du gange længde med bredde og gange det med 1,6 for at få et estimat på tagets areal.
Få 3 gratis tilbud på rens og maling af dit tag – 100% uforpligtende.
Spar op til 32%!
Start med at regne ud, hvor meget maling, som du har brug for. En god maling dækker 4-8 m2 pr liter, og du skal beregne maling til 2-3 lag: et grunder lag, hvor malingen blandes med vand, og 1-2 lag med ufortyndet maling. Er dit tag 100 m2, skal du således bruge ca. 60 liter maling, hvis du vil have 3 lag.
Tagmaling koster mellem 600 kr. og 1500 kr. pr. 10 L, så du skal regne med at bruge minimum 3600 kr., hvis du har et tag på 100 m2.
Du kan bruge pensel, rulle eller sprøjtepistol. En udmærket Bosch sprøjtepistol koster ca. 870 kr.
Det tager som regel 2 dage, hvis du bruger en sprøjtepistol, og ca. 5 dage, hvis du bruger en pensel.
Pas på du ikke falder ned fra taget
Taget er et af de farligste steder at arbejde på, og der sker mange faldulykker blandt både private og professionelle hvert år. Det er derfor vigtigt, at du tænker på din egen sikkerhed, før du beslutter dig for at male dit tag.
Det er en god idé at læse Arbejdstilsynets materiale omkring sikkerhed ved færdsel på taget, da det er meget farligt at færdes på et tag.
Tage med høje vinkler er naturligvis farligere end tage med lave vinkler.
Du kan bruge følgende retningslinjer fra Arbejdstilsynet:
Tage med en vinkel op til 15 grader:
- Der skal etableres stillads eller skærm, hvis tagfodens højde over underlaget er over 2 meter, eller at arbejdet foregår i en højde over 5 meter.
Du skal bruge tagstiger på taget, hvis det er glat. Du kan leje et stillads i Silvan til kun 100 kr. pr. dag og en tagstige til ca. 300 kr. pr. dag.
Tage med en vinkel mellem 15 og 34 grader:
- Du skal bruge tagstiger til al arbejde og færdsel på taget
- Er der over 5 meter fra arbejdsstedet til stilladset, skal der bruges H-sele og line med faldstop.
Tage med vinkel på 35 grader eller over:
- Du skal bruge tagstiger til al arbejde og færdsel på taget
- Er der mere end 2 meter mellem arbejdsstedet og stillads, så skal stilladset føres med op
Brug også en godkendt stige, der er sikkerhedsmærket med EN 131 eller DS/INSTA 650, og tænk dig om, når du bruger den. Stå f.eks. aldrig på stigens tre øverste trin, og ræk ikke ud efter noget, da det er sådan de fleste faldulykker sker fra stiger.
Dette har du brug for, når du maler taget
Du har brug for de følgende ting og redskaber, når du maler taget:
- Algebekæmpningsmiddel Algefri N
- Højtryksrenser eller børste
- Maling til 2 eller 3 lag
- Sprøjtepistol, rulle og pensel samt bakker og spande til maling
- God og sikker stige samt eventuelt stillads og tagstiger
- Afdeækningsplastic og afdækningstape
Sådan maler du taget
Det er vigtigt at tjekke vejrudsigten, før du går i gang med at male, da der skal være tørt vejr, indtil du er færdig med arbejdet. Det er bedst at male når temperaturen er mellem 10 og 25 grader, og helst ikke i direkte sol.
Det er derfor bedst at male taget mellem maj og oktober, hvor temperaturerne holder sig mellem de og 25 grader midt på dagen. Forårsmånederne kan dog let være for fugtige, og sommeren have for meget direkte sol, og derfor er september en rigtig god måned at male taget i.
Tænk på, at taget skal være tørt, før duggen falder, og der må selvfølgelig ikke være udsigt til regn.
Du kan følge denne fremgangsmåde:
- Reparer eventuelt taget, hvis der er løse tagsten eller plader.
- Skal taget højtryksrenses, så dæk dit loft til, da der kan komme vand igennem loftet. Dette er især vigtigt, hvis det er et asbest-tag.
- Påfør Algefri N, og lad det sidde minimum nogle dage og gerne en uge eller 14 dage, så det får tid til at slå alle algerne i hjel
- Rens algerne af med børste og rindende vand, eller med højtryksrenser.
- Vent til det er helt tørt, før du maler det.
- Dæk alle tagrender, tagvinduer og alt andet, som der ikke skal males. Du kan bruge afdækningstape og afdækningsplastic.
- Bland malingen med 10-20 % demineraliseret vand, så du får det første grunder-lag til taget.
- Mal alle nedadvendte kanter med pensel eller rulle.
- Det er en god idé at bruge sprøjtepistol til at sprøjte hele taget. Bruger du pensel til påføring, så sørg for at det fortyndede maling arbejdes godt ned i taget. Bruger du sprøjtepistol, så brug rigeligt at den fortyndede maling.
- Vent på at malingen tørrer. Det tager ca. 2 timer alt afhængig af hvor varmt og tørt det er i vejret.
- Giv taget et lag med ufortyndet maling, og husk kanterne igen.
- Du kan evt. give taget et tredje lag maling.
Spar mange penge ved selv at male taget
Maler du selv taget, kan du spare mange penge i forhold til at bruge en professionel. Men det er et stort projekt at kaste sig udi, og det er også farligt at bevæge sig rundt på et tag.
Det koster ca. 20.000 kr. at få malet et tag på 150 m2 af en professionel. Køber du selv maling og lejer eller køber det udstyr, som du har brug for, skal du regne med ca. 7.000 kr. for den samme størrelse. Så det er en stor besparelse at gøre det selv, hvis du har tid til det.
Få 3 gratis tilbud på rens og maling af dit tag – 100% uforpligtende.
Spar op til 32%!
Er du en god gør-det-selv-mand eller -kvinde, og har du erfaring med at male udendørs, så kan det godt lade sig gøre. Men er du nervøs ved tanken, så få hellere en professionel til det.
Jeg er ved at male mit tag hvor jeg bruger tagstige og faldblok, er det lovligt nok at gøre det på denne måde mit tag er ca 45 grader
Med venlig hilsen
Svend Aage