Indholdsfortegnelse
ToggleMange af os elsker at tilbringe de danske sommeraftener ude på terrassen med grillpølser og en kold fadøl. Det er dansk sommer, når det er bedst.
En stor del af hyggen handler imidlertid også om at kunne slappe af – med udsigt til en grøn græsplæne og frodig vegetation. Det kan derfor også være et større irritationsmoment, hvis terrassen er præget af grimme algebelægninger og ukrudt.
Det er derfor værd at overveje en grundigere fliserens. Fliserens handler ikke kun om æstetik, men også om at beskytte dine fliser mod mere omfattende angreb, både på overfladen og underfladen. Her kan du finde en guide til fliserens samt mere information om priser på professionel fliserens.
Få et gratis tilbud og rådgivning om fliserens – 100% uforpligtende (Landdækkende service)
Hvorfor er det nødvendigt at rense mine fliser?
Det er som sagt de færreste haveejere, der er glade for synet af grønne fliser eller fuger, der er præget af ukrudt. Det handler dog ikke kun om såret stolthed som haveejer – det kan også skabe andre problemer, hvis du ikke tager hånd om problemet i rette tid.
Dine havefliser kan først og fremmest blive beskadiget af algebelægninger. Algerne kan lægge sig som en hinde over fliserne, så de forekommer glattere – til store fare for alle. Men algerne kan også trænge dybere ned i fliserne og beskadige dem. Det sker, da algebelægningerne er med til at holde på fugten. Det kan resultere i revner og lignende. Ærgerligt, hvis du har investeret en formue i den nye terrasse eller indkørsel.
LÆS OGSÅ: Hvad koster det at få lagt fliser af en brolægger?
Slip af med mos og ukrudt
Algebelægninger er én ting. Noget andet er mos og ukrudt, der vokser op mellem fugerne. Særligt mos stortrives i skygge samt under fugtige forhold, og i svære tilfælde kan både mos og ukrudtsrødder få så godt fat, at det trænger ned under fliserne. Det kan have den kedelige konsekvens, at du pludselig oplever, at fliserne vipper – blandt andet fordi underlaget bliver undermineret.
Samtidig kan mosdannelsen skabe ekstra gode betingelser for den luftbårne lavsvamp, flisepest – kendt som de karakteristiske hvide pletter, der spreder sig over den enkelte flise. Nogle vælger at se flisepesten som en naturlig del af flisernes patina, men du kan sagtens gøre en del for at fjerne den.
Både mos og flisepest er som sådan ikke farligt i sig selv, men de kan som beskrevet skabe en række uheldige forudsætninger for dine fliser, hvis de får lov til at få frit spil.
Hvornår er det bedste tidspunkt på året at få renset fliser?
Der findes i virkeligheden ikke noget entydigt svar, men mange haveejere vælger ofte at gå i gang med at rense fliserne hen over forårsmånederne, så de er klar til sommeren. Der er dog en lang række firmaer, der tager ud og renser fliser året rundt.
Professionel fliserens
Fordelen ved at vælge den professionelle løsning er, at du kan sparre med fagfolk på området. Ikke alene ankommer de med al specialudstyret, de har også den faglige kompetence til at vurdere, hvad der skal gøres i den specifikke situation. Det er en smart løsning til dig, der gerne vil have fliserne til at fremstå flotte i lang tid fremover.
Den gængse fremgangsmetode er, at fliserne først vaskes grundigt ned. Det pågår dernæst en såkaldt desinficeringsproces, hvor algebelægningerne bliver fjernet fra overfladen – og samtidig trænger ned i stenen, så der opnås en dybdegående virkning.
Efterfølgende kan fliserne nanoimprægneres, så mængden af fremtidige algebelægninger reduceres til et absolut minimum.
Du får således ofte en mere komplet behandling, end når du selv går i gang. De enkelte firmaer inden for fliserens håndterer alt fra flisepest til algebelægninger og mos på fliser.
Indhent skræddersyet tilbud – fliserens pris pr. m2
Overvejer du at få en professionel fliserens? Så er der rigtig mange firmaer, der tilbyder adskillige services inden for området. Det kan derfor også være svært at sætte en fast fliserens pris på ydelsen, da det helt og holdent kommer an på, hvor stor en rensning du ønsker. Muligvis ønsker du også at få fjernet alger fra taget i samme ombæring som rensningen af fliserne.
Virksomhederne anbefaler derfor som regel, at du indhenter et skræddersyet tilbud, så du får den bedste fliserens pris. Det er dog ikke usædvanligt, at et kombineret tilbud med fliserens, algebehandling og opfølgende imprægnering ligger i omegnen af 60 kr/m2. Det kan dog være både billigere og dyrere, alt efter hvor meget der skal indgå i det samlede tilbud. Det kan derfor næsten altid svare sig at indhente tilbud hos flere udbydere for at have et godt sammenligningsgrundlag.
Når du har fået renset dine fliser, får du muligvis lyst til at investere i nye havemøbler, så du for alvor kan indtage dit flotte uderum.
Få et gratis tilbud og rådgivning om fliserens – 100% uforpligtende (Landdækkende service)
Kan jeg selv stå for fliserens?
Ja, det kan du – der findes flere gode fliserensningsmidler til opgaven. Det er en rigtig fin løsning, hvis du hverken har lyst eller råd til at bestille en professionel fliserens. Har du en mindre terrasse med havefliser, kan du med stor sandsynlighed klare opgaven inden for en overskuelig tidsramme.
Har du omvendt større terrasseområder og indkørsler med fliser, er det måske værd at overveje, om det ikke kan betale sig at få en hjælpende hånd fra ét af de mange firmaer, der tilbyder professionel fliserens.
Planlægger du selv at gå i gang med opgaven, kan du gøre flere forskellige ting – alt efter hvor omfattende rensningen skal være.
Lad os tage et kig på, hvordan du fjerner mos mellem fugerne. Den gode nyhed er, at der ikke kun findes én bestemt metode, så du kan vælge den løsning, der passer bedst til dit temperament.
Fliserens vejledning: Sådan gør du
En af de mest yndede metoder er at gå i gang med en stiv kost og feje grundigt hen over fugerne, så du får rykket godt op i mosbelægninger og ukrudt; alternativt kan du bruge en fugerenser, som du kan købe for rimelige penge i byggemarkedet. Efterfølgende skal du huske at fylde op med fugesand i fugerne.
Du kan også gå skrappere til værks med enten kemikalier eller ukrudtsbrænder. Det er dog ikke altid de mest attraktive løsninger. Dels er sprøjtemidler ikke et miljøvenligt valg, og dels kan ukrudtsbrænderen være en af de mere farlige løsninger, hvis du ikke ved, hvordan du håndterer den korrekt. Den forårsager årligt diverse brande – særligt når den bliver anvendt tæt på brændbare flader. Mange vælger dog at ty til disse skrappere midler, da det holder ukrudtet nede i længere tid ad gangen, mens de manuelle metoder ofte kræver en jævnlig rensning.
Algebelægninger og flisepest kan fjernes ved brug af særlige midler til formålet, samtidig med at du benytter en stiv kost og fugesand til at slibe overfladen.
Nogle haveejere tyer til højtryksrenseren – det er dog en behandling, der er relativt hård for både flisernes naturlige smudsafvisende overflade og selve fugerne. Eksperter på området anbefaler derfor, at du er meget varsom med denne type behandling.
Føler du ikke, at behandlingen er effektiv nok, kan du leje fliserensere/terrasserensere i det lokale byggemarked.
Få et gratis tilbud og rådgivning om fliserens – 100% uforpligtende (Landdækkende service)