Nedrivning af skorsten – Det skal du vide inden start

Nedriving af skorsten er et stort og dyrt projekt, og du bør derfor være helt sikker på at det er den rigtige løsning, før du går i gang. Du kan rive hele skorstenen ned, eller blot fjerne den synlige del på taget.

Nedrivning af skorsten
Nedrivning af skorsten – det er sund fornuft at fjerne en gammel skorsten

Har du en gammel skorsten, som du ikke har brug for, og som måske lugter eller har løbesod, kan det være en god idé at rive den ned.

Du skal regne med at det koster mellem 30.000 og 70.000 kroner at få fjernet revet en gammel skorsten ned. Selvom det er dyrt, så kan det være nødvendigt og det bliver dyrere jo længere du venter.

Du bør altid indhente tilbud fra flere forskellige nedrivningsfirmaer, så du får den bedste pris.

Gør det fra platformen 3byggetilbud her, så får du priser fra lokale nedbrydningsfirmaer, som ved at du henter tilbud flere steder og derfor er nødt til at give en fair pris.

Vi havde 3 forskellige virksomheder ude og give en pris på nedrivning af vores skorsten og prisforskellen på dyrest og billigst var 14.000 kr. ex moms!

Spørg din kommune til råds om nedrivning af skorsten

nedrivning af skorsten - ikke et gør-det-selv projekt
Det kan være farligt selv at rive skorstenen ned.

Du skal tjekke den lokalplan, som gælder for din kommune, for at finde ud af, om du må foretage en nedriving af din skorsten. Du skal derfor starte med at spørge den tekniske afdeling i din kommune om råd, hvis du planlægger at nedrive din skorsten.

Kommunen vil kunne fortælle dig, om der gælder særlige bestemmelser omkring skorstene i dit område. Har du et nedrivningsfirma til at stå for fjernelsen af skorstenen, vil du formentlig stå for alt kontakt til kommunen.

Det er svært selv at fjerne en skorsten, da man skal arbejde oppe på taget. Vælger du et murerfirma eller et nedrivningsfirma har de små stilladser, som passer til tagryggen, så de sikkert og let kan fjerne skorstenen fra taget. Det tager tid at fjerne skorstenen, da alle mursten skal fjernes nænsomt en for en.

Vil du have 3 gratis og 100% forpligtende tilbud på nedrivning af din skorsten?

Tænk på hvordan hullet skal dækkes til bagefter. Rådfør dig med nedrivningsfirmaet, om hvorledes man kan gøre det på en pæn måde.

Skal hele skorstenen nedrives eller kun det øverste?

fjern skorstenen
Der er et stort hul i taget, når skorsten fjernes

Nogle vælger at fjerne både skorstenspiben og skorstensrøret, så man bliver helt fri for den gamle skorsten og den ubehagelige skorstenslugt, som kan være forbundet med en gammel skorsten. Skorstenspiben er den synlige del af skorstenen, som stikker op over taget. Skorstensrøret er den del af skorstenen, som går igennem huset.

Huset kan se meget nøgent ud, hvis skorstenen fjernes, og har du et ældre hus, bør du overveje at lade skorstenspiben blive, og blot rive skorstensrøret ned. Dit hus vil se helt anderledes ud efter skorstenspiben bliver fjernet, og derfor kan det være en god idé at have en arkitekt med ind over projektet.

  • Fjerner du skorstensrøret hele vejen igennem huset, men lader skorstenspiben blive på taget, skal du have lavet en bærende konstruktion neden under skorstenen. Det kan f.eks. gøres med nogle spær. Du skal også have lavet det sådan, at du undgår en kuldebro. Det må ikke trække igennem skorstenen. Med denne løsning kan du også have problemer med at skorstensrøret forsat lugter af gammelt sod og røg, og det kan være en meget ubehagelig lugt.
  • Fjerner du hele skorstenen, skal du have dækket hullet igennem taget til med tagsten, som matcher de andre tagsten på huset. Du skal også have udbedret hullet mellem stuen og 1. etage, så der ikke er hul igennem huset. Det er også et stort arbejde, da man både skal op på taget og fjerne skorstenspiben, og igennem hele huset for at fjerne røret.
  • Er skorstenen en del af en bærende væg, skal du eventuelt have sat stålbjæler op. Du bør være helt sikker på, at der ikke ændres ved en bærende væg, medmindre en arkitekt, ingeniør eller anden fagmand har fundet en ny sikker løsning.
  • Du kan også fjerne skorstenspiben, men lade skorstensrøret blive igennem huset. Det kan eventuelt bruges til andre formål, og en smart idé er at lave et vasketøjsrør. Så kan familien bare smide vasketøjet igennem røret ned i kælderen, hvor det bliver opsamlet i en vasketøjskurv. Så er det let smide videre i vaskemaskinen.

Fjerner du hele skorstenspiben, må du ikke smide murstenene ned igennem skorstenen, da de kan sætte sig fast.

De byggematerialer, som du fjerner, når skorstenen rives ned, skal behandles som miljøaffald. Din kommune har specielle regler for miljøaffald, og vil kunne vejlede dig om, hvor det skal køres hen. Affald fra en skorsten skal som regel køres hen på en kontrolleret losseplads.

Husk også at afmeld din skorstensfejer, når du river din skorsten ned, så du ikke skal betale for skorstensfejerens årlige besøg.

Prisen på nedrivning af en skorsten

Det koster ca. 50-80.000 at få hele skorstenen revet ned
Det koster op mod 80.000 kr. at få skorstenen revet ned.

En ca. pris på nedrivning af skorsten er 50.000-80.000 kr., så det er en relativ stor investering. Det kan dog nogle gange være nødvendigt, hvis du har en gammel skorsten, som er begyndt at falde sammen, og derfor bør fjernes.

Du kan kontakte flere forskellige nedrivnings- eller byggefirmaer for at få et estimat på prisen – det er smart at bruge en hjemmeside som 3byggetilbud, som indhenter 3 tilbud til dig, så du sparer tid.

Tænk på at nedrivning af en skorsten det er et stort stykke arbejde, som kan tage lang tid. Så planlæg det grundigt på forhånd, og start tidligt med at indhente tilbud, før arbejdet begynder.

Vil du have 3 gratis og 100% forpligtende tilbud på nedrivning af din skorsten?

FAQ

Kan jeg selv fjerne min skorsten?

Hvis du vil have fjernet skorstensrøret, som er den del af skorstenen, der er inde i huset, er det meget udfordrende at gøre det selv. Du risikerer at pille ved bærende konstruktioner i huset og skal virkelig vide, hvad du laver. Vil du kun fjerne den ydre del – piben – som sidder ovenpå taget, kan du godt gøre det selv, men der er nogle regler, du skal overholde. For eksempel skal du sikre dig selv med en sele, så du ikke kan falde ned. Det kan du læse meget mere om på Arbejdstilsynets hjemmeside.

Hvad gør jeg ved hullet i taget?

Mange steder på internettet bliver du rådet til at skifte hele taget, når du sløjfer din skorsten. Men der findes andre og mere overkommelige løsninger. Du skal først og fremmest konstruere et undertag, der hvor skorstenen var. Derefter skal du finde tagsten, der matcher dit eksisterende tag. Er taget gammelt, vil de nye tagsten være meget tydelige. Men kan du leve med det i nogle år, vil de med tiden falde i et med det eksisterende tag.

Er det forbudt at nedrive min skorsten?

Ja. Det kan stå i lokalplanen, at dit hus skal se ud på en bestemt måde eller at det er bevaringsværdigt. Så tjek med kommunen, før du river noget ned. Og husk, at skorstensfejeren skal forbi bagefter for at godkende, at du ikke længere har en skorsten.

6 kommentarer til “Nedrivning af skorsten – Det skal du vide inden start”

  1. hvis man skal fjerne en skorsten (der er kun skorstensrøret tilbage) kan man så ikke selv fjerne den især når der ikke er bærende konstruktion ved eller omkring den?

    Svar
  2. Hej Daniel,

    Du har helt ret. Det har simpelthen været en skrivefejl. Tak fordi du opdagede det.

    Med venlig hilsen
    Mikael

    Svar
  3. Her skal vi ligeledes være enige om, at det ikke er en kuldebro der skal laves, men afbrydes!
    Kuldebroer medfører varmetab!

    Svar
    • Hej, jeg har en skorsten, som er blændet af lige under undertaget. Skorstenen er muret til og berappet, jeg vil tro at den stikker 1-1,5 m op over isoleringen på loftet. (Huset er et 1 plans hus)
      Jeg har skimmelsvamp på væggene omkring skorstenen nede i beboelsen, i lofthøjden.
      Mit spørgsmål er:
      Skal jeg tage noget af højden af skorstenen og så isolerer den? Eller hvordan og hvorledes?

      Svar

Skriv en kommentar